Klassiske musikere er kreative slidere, som optræder fint klædt i kjole og hvidt på bonede gulve i prægtige koncertsale med musik af store komponister, der har været døde i mindst 100 år.
Men en klassisk musiker kan også være Ida fra Birkerød, der cykler hele Europa rundt på sin grønne damecykel med sin knaldrøde cellokasse på ryggen og optræder på alskens små og store scener. En klassisk musiker kan også være engelske Jacob, der har arrangeret festivaler verden over og etableret sin egen cello-mesterklasse på Stevns. Og klassiske musikere kan være to unge trommeslagere, der beslutter, at verden har brug for en slagtøjsduo.
Mens de to førstnævnte eksempler på musikere, der efter uddannelsen fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium går nye veje, stammer fra de seneste år, er det tredje eksempel lidt ældre. Mens Ida Riegels dimitterede i 2010, og Jacob Shaw i 2014, så var det helt tilbage i 1992, at makkerparret Morten Friis og Uffe Savery gik ud. De hyggede sig ellers meget godt på studiet, men var efterhånden så professionelt engageret med deres Safri Duo, at der ikke var grund til at bruge studiepladser på dem.
Ikke desto mindre er det akkurat Uffe Savery, som tager imod, da vi besøger den hæderkronede klassiske uddannelsesinstitution. Siden 2019 har han som rektor stået i spidsen for konservatoriet, som de seneste 13 år har haft til huse i det atmosfærefyldte gamle Radiohus på Frederiksberg, hvor undervisere og studerende dagligt kan glæde sig over at have en fantastisk koncertsal til rådlighed.
Gangene klinger af klavertoner i det fjerne, i ét rum er en violinist i gang med at øve, og i et andet er intet mindre end syv kontrabasser opstaldet. Intet kunne være mere passende, end at det hus, som blev tegnet af arkitekten Vilhelm Lauritzen i 1930'erne og opført under krigen som højborg for Statsradiofonien, i dag huser den klassiske musiks uddannelser.
"Vores vision er at uddanne dimittender, der kan skabe og imødekomme tidens musikliv. Det vil sige, at der både er nogle, der fortsætter til faste stillinger i symfoniorkestre, og andre, der får faste stillinger som undervisere. Men vi har også et ben i vores uddannelsesprofil, som er taget til de senere år, der går ud på at uddanne folk, som kan se veje til på helt nye måder at berige mennesker med musik," siger Uffe Savery.
Konservatoriet har derfor fået faget entreprenørskabsundervisning, som handler om at kunne udfolde sit fulde kunstneriske potentiale, og ifølge rektoren er det en måde at tænke på, som både de eksperimenterende og de mere traditionelt arbejdende klassiske musikere kan have gavn af. Undervisere bruger tid og kræfter på kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirksomhed, og de studerende laver refleksionsopgaver. Nye tiltag hvor musikkens muligheder for at berige det enkelte menneske og styrke fællesskaber, udforskes og udfoldes i alle tænkelige former.
Slagtøjskælderens stjerner
Det Kongelige Danske Musikkonservatorium var ellers længe længe en meget konservativ institution, der kun dyrkede det traditionelle og så skævt til alt det nye. Ikke kun jazz, rock og pop, men også den nyere symfoniske musik. Da konservatoriet fyldte 150 år i 2017, beskrev fløjtenist og docent ved konservatoriet Toke Lund Christiansen i jubilæumsskriftet "Musik og uddannelse" tingenes tidligere tilstand således:
"I fyrrerne og halvtredserne herskede der en udpræget konservativ musiksmag på konservatoriet. Ikke med en ildrager ville man nærme sig Schönberg og det dodekafone, men man lagde også kraftig afstand til Bruckner og Mahler. Kun Brahms kom lige akkurat med i det gode selskab. Derimod var, som Niels Viggo Bentzon har formuleret det, 'hele banden, Knud Jeppesen, Finn Høffding, direktøren Christian Christiansen, ja, selv orgellæreren Emilius Bangert, kuldslåede i deres Carl Nielsen-begejstring.' Ja, faktisk var det kun nationalkomponistens musikalske æstetik, der blev opfattet som helt god latin."
Selvom der endnu ikke var et fag, der hed entreprenørskab i 1980'erne, var konservatoriet allerede da kommet langt i sin modernisering. Uffe Savery husker spændende seancer i konservatoriets slagtøjskælder, hvor de studerende fik inspirerende besøg af stjerner som jazz-trommeslageren Buddy Rich, vibrafonisten Gary Burton og trommeslager Jeff Porcaro fra det amerikanske rockband Toto.
"For Morten Friis og mig var konservatorieundervisningen med til at inspirere os til at gå andre veje. Vores professor Bent Lylloff havde til opgave at uddanne os til at kunne få plads i et klassisk orkester, men han bakkede os op, da vi begyndte at afsøge området for noget andet at lave. Man kan sige, det var op ad bakke for os at etablere os som slagtøjsduo, fordi folk først skulle finde ud af, hvad det var. Til gengæld blev vores koncertform og oplevelse en niche, og vi blev så efterspurgte, at vi havde en høj international koncertaktivitet på 80-100 koncerter om året," fortæller Uffe Savery, som ser det som en del af sin opgave som rektor på tilsvarende vis at inspirere dem, der vil prøve at gå nye veje.
Fantasi og faglighed
Den klassiske musik har stadig en position som musik, der hører hjemme i fornemme koncertsale og udøves af mennesker, der er totalt dedikeret til musikken og kan øve fem-otte timer på deres instrument. Men i en tid, hvor musik findes i mange formater, og hvor mange af barriererne mellem såvel de forskellige musikstilarter som mellem den ophøjede musik og almindelige mennesker er faldet, skal også klassiske musikere kunne træde ned fra piedestalen og kunne mere end at spille Mozart virtuost på violin.
"Entreprenørskab og performancespykologi er blevet en stor ting. Vi har stadig en høj musikalsk faglighed. Man kommer kun ind, hvis man består en optagelsesprøve, som udelukkende består i, at man kommer ind og spiller. I Norge kræves en gymnasial uddannelse, men det har vi ikke krav om, man kan komme ind uanset baggrund, bare man spiller godt nok. Til gengæld sørger vi så for, at de studerende ud over at dygtiggøre sig på deres instrument, får opbygget selvtillid, selvværd og selvagtelse. Desuden skal man lære fantasi, altså evnen til at forestille sig noget, der ikke eksisterer. Det er en central del af entreprenørskabsundervisningen sammen med egenskaber som nysgerrighed og mod," fortæller Uffe Savery.
Han oplyser, at konservatoriet til maj arrangerer sin allerførste entrerpenørskabsfestival, der har fået titlen "Unmute". Inspireret af coronatidens mange onlinemøder, hvor man skal trykke på en unmute-knap, for at de andre deltagere kan høre én, skal festivalen vise eksempler på, hvad der kan ske, når man trykker på den knap, der slipper talenter og idéer løs blandt unge klassiske musikere.
Woke eller Wagner?
Sammenligner man konservatoriet med for eksempel billedkunstuddannelsen på Kunstakademiet, er det en vigtig pointe, at musikerne skal være både skabende og udøvende kunstnere, mens billedkunstnerne alle er skabende kunstnere på linje med de 12 ud af i alt 420 konservatoriestuderende, der har komposition som fag.
Det er medvirkende årsag til, at konservatoriet kan fremstå mere traditionelt arbejdende i sammenligning med de grænsesøgende billedkunstnere. Uffe Savery konstaterer også, at konservatoriet ikke har haft så mange aktivistiske tiltag og ophedede debatter om identitet, køn og race som for eksempel Kunstakademiet og Filmskolen.
"Men der begynder helt klart at komme en nysgerrighed inden for hele dettefelt. Nogle områder bevæger sig hurtigere end andre. I sanggruppen er køn og identitet et emne. Det diskuteres, om man skal være sort for at måtte synge 'Othello' og japaner for at synge Madame Butterfly'. Vi oplever også Den Glade Enke på Det Kongelige Teater, hvor en baryton synger iført kjole," siger Uffe Savery, som ikke ser dette som en helt ny dagsorden, men snarere en fortsættelse af en gammel snak om, hvem der kan spille hvilken musik:
"Tilbage i 1920'erne, da Danmarks Radio blev etableret af Emil Holm, var holdningen, at jazz var musik for sorte mennesker og derfor ikke havde nogen adgang her. Siden har meget ændret sig, men DR favoriserer stadig det klassiske. Symfoniorkestret er ansat på fuld tid, mens bigbandet kun har deltidsstillinger," påpeger han.
De klassiske komponisters verden er om nogen domineret af gamle, døde hvide mænd. Men en del studerende er flittige til at afsøge musikkens grænseområder efter nogle flere kvinder og mere woke musiktraditioner og musikformer. Der er også nogle, der har svært ved at arbejde med Wagners nationalromantiske musik uden at forbinde den med de holdninger, der lå bag fra personen Richard Wagner, fortæller Uffe Savery:
"Vi har ikke haft studerende, der er udvandret fra Wagner. Men der er helt klart noget, som er i skred, og som vi bliver nødt til at tage stilling til i de kommende år. Alle er enige om, at vi selvfølgelig skal blive ved med at spille Wagner, men derfor kan vi godt diskutere, hvordan vi bevæger os fra kun at beskæftige os med traditionelle, vestlige komponister til at få en musikalsk sammensætning, som gør, at vi også om 10 eller 20 år kan have unge mennesker her, som har lyst til at spille musik og afsøge nye musikalske veje."