Religiøsiteten er en værdifuld faktor i den mentale sundhed

Den franske forfatter Boris Cyrulnik har populariseret begrebet resiliens eller robusthed, men han har ikke tidligere sat begrebet i forbindelse med religion. Det gør han i sin nye bog

Cyrulniks grundlæggende pointe er, at der sker noget i hjernen, når et menneske tror. Han har også observeret det hos studerende, hvis medmenneskelige engagement var større end deres ateistiske medstuderendes.
Cyrulniks grundlæggende pointe er, at der sker noget i hjernen, når et menneske tror. Han har også observeret det hos studerende, hvis medmenneskelige engagement var større end deres ateistiske medstuderendes. Foto: Nima Stock.

Boris Cyrulnik kunne ikke glemme børnesoldaterne fra Congo. Deres åsyn var triste og traurige, men når de trådte ind i en kirke, lyste deres ansigter op, og de faldt til ro. Den franske agnostiker fornemmede, at der bestod en dyb affinitet mellem religion og robusthed.

Boris Cyrulnik har populariseret begrebet resiliens, som vi herhjemme gerne oversætter med robusthed, men han har ikke tidligere sat begrebet i forbindelse med religion. Det gør han i sin nye bog – inspireret af de afrikanske børnesoldater.

Cyrulniks grundlæggende pointe er, at der sker noget i hjernen, når et menneske tror. Han har også observeret det hos studerende, hvis medmenneskelige engagement var større end deres ateistiske medstuderendes.

Kloden er i dag beboet af 7,5 milliarder mennesker. Kun 500 millioner af dem kan kaldes ateister. De bor ofte i velfærdsstater, og han nævner Danmark som et eksempel på en nation, hvor borgerne ikke er særligt ”ambitiøse”, når det gælder det åndelige liv. Velfærdsstaten drager jo alligevel omsorg for den enkelte fra vugge til grav.

Men de fleste andre steder på kloden er der ikke nogen velfærdsstat at tilbede, og mange sætter deres lid til Gud i stedet. Dermed kommer der en fordring over livet, eller mennesket bliver sat ind i den ansvarlighed, der jo er et andet ord for ånd. ”Religiøsiteten er en værdifuld faktor i den mentale sundhed,” konstaterer Cyrulnik da også og nævner, at kristendommen førte til individualismen i Vesten, fordi den fremhævede mænd og kvinders ligeværd og den enkeltes ansvar. Men ellers nøjes den franske bestsellerforfatter med løse fornemmelser og halve antydninger og fylder resten ud med stilistiske kvikheder.

Boris Cyrulnik har nemlig ikke en dyt forstand på teologi og slet ikke på kirkehistorie. Således skriver han eksempelvis, at inkvisitionen blev udløst i 1066 for at generobre Jesu grav i Jerusalem. Men inkvisitionen var en pavelig domstol, der blev oprettet i 1231 for at bekæmpe kættere, og det første korstog blev igangsat i 1095! Cyrulnik blander korstogene sammen med slaget i Hastings i 1066. Cyrulnik hævder også, at kristendommen jo blot var en jødisk sekt, indtil kejser Konstantin konverterede i 312.

Denne eklatante uvidenhed hindrer dog ikke Cyrulnik i at give den i rollen som den bedrevidende analytiker, der kan sætte religiøse fænomener på knappenåle som var det tørrede sommerfugle, og klassificere troende på psykologiske præmisser, som eksisterede der ikke andre målestokke.

Krukket og koket tilkendegiver Cyrulnik, at Vorherre forresten også ville have godt af noget psykoterapi. Problemet er, at forfatteren ikke kender anfægtelsens situation. Derfor kommer han aldrig længere end til den halve sandhed og det lunkne standpunkt, at religion kan være en ganske god ting, hvis man ikke tager det alt for højtideligt.

Man skulle ellers mene, at de congolesiske børnesoldater havde lært ham noget andet.

I ”Bøger fra udlandet” skriver vi om ikke-oversatte bøger, der handler om tro og værdidebat.