Religion er langt fra et særsyn i musicals

Flere af sæsonens musicals har fokus på religion. Ikke underligt, for der er flere koblinger mellem det musikalske og religiøse, siger iagttagere. I dag har ”Klokkeren fra Notre Dame” premiere i Fredericia

Der er store publikumsforventninger til Klokkeren fra Notre Dame med premiere i dag i Fredericia.
Der er store publikumsforventninger til Klokkeren fra Notre Dame med premiere i dag i Fredericia. Foto: Søren Malmose

Der er noget religiøst på færde på den danske musicalscene denne sæson.

Tidligere på ugen var der verdenspremieren på musicalen ”Jordens Søjler” på Østre Gasværk Teater i København. I dag begynder ”Klokkeren fra Notre Dame” på Fredericia Teater, og til april næste år kommer ”Jesus Christ Superstar” på banen på Aarhus Teater.

Men faktisk er et fokus på religion ikke et særsyn, når det gælder musicalgenren, fortæller lektor Michael Eigtved fra Københavns Universitet, der forsker i musikteater.

”Det er nærmest sværere at finde en musical, der ikke har religiøse aspekter, end én, der har,” siger han.

Ifølge Michael Eigtved er der flere forklaringer på, hvorfor religion og musical passer sammen. Én lyder, at den måde, hvorpå fortællingen i en musical er bygget op, svarer til de myter, som religion er gjort af.

”I musicalen bryder man konstant ud i sang, altså skifter over til et andet, mere abstrakt, fortælleniveau. Det er en dialog mellem ind i kroppen- og ud af kroppen-oplevelser, og det er netop definitionen på en religiøs interesse. På den måde har musicalgenren en binding til religion på det tekniske niveau,” siger Michael Eigtved.

”Derudover er musicals traditionelt og konventionelt en reaktionær genre, ligesom religion. Og så kan det også have betydning, at store toneangivende kunstnere med betydning for, hvordan genren har udviklet sig, er religiøse. Det gælder Richard Rodgers og Oscar Hammerstein II, der blandt andet skriver ’The Sound of Music’, og Claude-Michel Schönberg, der skriver ’Miss Saigon’ og ’Les Misérables’. Dertil kommer, at musicalen jo oprindeligt er en amerikansk genre. I USA har folket tradition for at være langt mere religiøse, og derfor ligger koblingen mellem musical og religion måske i tråd med, hvad publikum gerne vil se.”

Lea Maria Lucas Wierød Borčak, der er ph.d. og videnskabelig assistent på musikvidenskab ved Aarhus Universitet, forklarer, at når genren musical og temaet religion går godt i spænd, kan det skyldes, at der altid har været et tæt forhold mellem religion og musik. Hun uddyber, at netop den kobling også ofte har været til debat.

”Man har ofte været bange for musikkens evne til at ’forføre’ folk væk fra troen,” fortæller hun og nævner den danske organist og komponist Thomas Laub, der levede fra 1852 til 1927, som en ivrig forkæmper for, at musikken i forhold til kirken og gudstjenesten aldrig kunne blive andet end højst en underdanig tjener. Borčak mener dog ikke, at man kan komme uden om musikkens store rolle i trosdyrkelsen.

”Det kommer for eksempel allerede til udtryk i en så betydningsfuld kirkefader som Augustins (der levede 354-430, red.) høje tanker om musikkens enestående evne til at prise Gud. Selv tror jeg på, at der kan være ting og sager i det trosmæssige, som er for dybe til, at vores sprog kan rumme det. Og netop dér kan musikken ofte være det perfekte medie, fordi musik er en mere umiddelbar og følelsesrelateret udtryksform end ord,” siger Borčak.

Med tanke på den hidtidige kobling mellem musical som genre og religion som tema kan det blot være et tilfælde, at der denne sæson bliver vist tre af slagsen, mener Michael Eigtved.

”Men det kan også ske, der i samfundet er en interesse for det religiøse, som så kommer til udtryk på teatret,” siger han.

Lea Maria Lucas Wierød Borčak mener, der snarere end en interesse er tale om en nysgerrighed.

”Religion er jo ikke længere noget, man behøver købe i hele pakker, men noget, man kan have et uforpligtende forhold til og danne sin egen fortolkning af. Som sådan kan det måske netop godt tænkes, at den iklædning, religiøse temaer får på teaterscenen, for eksempel i musicals, går godt i spænd med det postmoderne menneskes behov for at sammensætte sin egen version af tingene. I en musical som ’Jesus Christ Superstar’ er der jo netop tale om en radikalt anderledes version af historien om Jesu korsfæstelse.”