Prøv avisen
Interview

Cathrine Raben: Mennesket lærer af at lide

”Jeg ved ikke, om jeg tror, at der er en mening med alting, men jeg tror, at der er en mening i alting. Og min fars død lærte mig at finde en form for opdrift, så jeg hele tiden søger efter lys og mening i tilværelsen,” siger Cathrine Raben Davidsen, der her ses i sit atelier i København. – Foto: Leif Tuxen

Som barn mistede Cathrine Raben Davidsen sin far. Det store tab har formet hende og hendes kunst mere end noget andet. Jeg var nok slet ikke blevet kunstner, hvis ikke min far var død, fortæller den danske billedkunstner

”Natten er altid mørkest lige før daggry,” skrev den spanske, kristne mystiker og digter Johannes af Korset (1542-1591), mens han sad fængslet. Han har blandt andre inspireret den danske billedkunstner Cathrine Raben Davidsen, der i 2016 lavede en serie af malerier med titlen ”The Dark Night”, der skildrer sjælens rejse mod lyset og Gud, efter at hun faldt over Johannes af Korset og hans otte strofer lange digt om ”sjælens mørke nat”.

SÆRAVIS:Danske kunstnere fortæller om livet, døden og kunsten i ny særavis.

For Johannes af Korset står ikke alene med sin oplevelse af ”sjælens mørke nat”, der for den enkelte kan opleves som en slags personlig langfredag, hvor alt ser sort ud, og man næsten ikke kan tro på andet end mørket, fordi man ikke kan se andet. Men for Johannes af Korset var det depressionsagtige mørke med dets indbyggede følelse af gudsforladthed et grundvilkår på den åndelige rejse mod Gud.

Det er samme følelse, som allerede kong David i salme 22 i Salmernes Bog gav udtryk for, da han skrev ”Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?”, inden han skuede en slags påskemorgen i salme 23, ”Herren er min hyrde”. Men også Jesus råbte jo ifølge Bibelen, ”Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?”, så selv Gud oplevede følelsen af gudsforladthed, da han blev menneske.

Cathrine Raben Davidsen oplevede selv den følelse allerede som barn, hvor hun blev optaget af døden og kristendommen på samme tid. For mens hun gik til konfirmationsforberedelse som 13-årig, døde hendes far pludselig efter bare fire ugers sygdom af en lungerelateret lidelse.

”Min fars død ændrede mit liv. Jeg begyndte at bekymre mig for, om andre i min familie også skulle dø, og mens jeg gik til konfirmationsforberedelse, tænkte jeg meget på, hvorfor Gud havde forladt mig. Men i samme periode begyndte jeg faktisk at bede aftenbøn, og på en eller anden måde følte jeg en forbindelse til min far igen,” siger Cathrine Raben Davidsen og ser op:

”Jeg har senere fundet ud af, at ordet religion også kan betyde genforbundethed, fordi det består af ordstammerne ’re’ og ’ligare’, der er afledt af at ’binde’. Det synes jeg, er smukt. Man har tabt en forbindelse til noget eller nogen, men søger efter den igen gennem religionen. Og sådan følte jeg det også som konfirmand. Jeg havde mistet min far, men det trøstede mig at læse i Bibelen og bede bønnerne. Og en nat havde jeg en drøm om, at min far blev forvandlet til en svane. Det hjalp meget. Hver gang jeg ser en svane, tænker jeg stadig på ham. Der er også en svane på hans gravsten. Og det var nok også tanken om, at han var blevet forvandlet til en fugl, der gjorde, at jeg begyndte at male mange fugle, da jeg begyndte at male,” siger hun og tilføjer:

”Jeg var nok slet ikke blevet kunstner, hvis min far ikke var død i en så tidlig alder.”

På sit lyse atelier i København tæt ved Kongens Have står der en lille mørk tegning som to skyggefulde væsener, der læner sig mod hinanden, med lys i midten af mørket. ”Hvis Gud giver sygdom, giver han også medicin”. Det værk er ikke til salg. For det indrammer Cathrine Raben Davidsens livsfilosofi.

”Titlen er hentet fra et afrikansk ordsprog, men jeg tror, at det er rigtigt. Hvis Gud giver dig sygdom, må man også stole på, at han giver en slags medicin. Det kan godt være, at lidelse virker meningsløs, men man kan altid lære noget af den. Jeg ved ikke, om jeg tror, at der er en mening med alting, men jeg tror, at der er en mening i alting. Og min fars død lærte mig at finde en form for opdrift, så jeg hele tiden søger efter lys og mening i tilværelsen,” siger hun.

Inden Cathrine Raben Davidsen i tredje forsøg kom ind på Kunstakademiet, læste hun også teologi, fordi hendes kunst altid har kredset om de samme spørgsmål, som kristendommen og de andre store religioner, der også optager hende, stiller.

Hendes værker handler ofte om alt det, man ikke kan forklare med ord – som længslen efter lys og mening. Overgangen fra liv til død og måske et nyt liv, der ”på én gang er alt og intet”, som hun siger.

Sådan har hun i mange værker forenet melankolske kvindeansigter med en form for drømmende abstrakt kunst, der med tiden er blevet mere og mere abstrakt. De seneste værker kan således ligne helt abstrakte malerier, hvis man ikke ser nærmere efter, for ofte gemmer der sig alligevel et ansigt eller en person, der i flere værker ligger som i dvæle eller døden midt i et farvehav af lys.

”Jeg er blevet kendt som ’hende med kvindeansigterne’, men nu ligger ansigterne og kroppene mere som utydelige vandmærker i ellers abstrakte malerier.”

Det kan også både minde om ligklædet fra Torino og Veronikas svededug.

”Det er jeg meget bevidst om. Jeg har også været i Torino. Og jeg er nok også ubevidst inspireret af Veronikas svededug med det mystiske aftryk af Jesu ansigt, men sommetider opdager jeg først ansigterne meget sent i mine egne billeder, før jeg begynder at tegne dem lidt mere op. For jeg planlægger aldrig mine værker. Jeg arbejder med tilfældigheder, som jeg møder med omhu og omsorg, mens billedet på den måde opstår af sig selv,” siger hun og tilføjer:

”Min egen historie er heller ikke så interessant i forhold til mine værker, for jeg synes, at folk skal lægge det i dem, de har brug for. Men min far er stadig i mange af mine værker et sted. Jeg tror, at de døde lever rigtig meget videre i os. Jeg har også lavet tegning til Naja Marie Aidts digte, som har samme opfattelse af, at de døde lever videre, så længe vi husker dem. Vi lavede sidste år digtsamlingen ’Blå og mørke spor’ med hendes digte og mine tegninger til vores børn. Hun har mistet en søn, men har stadig tre andre sønner, og jeg kan sagtens forholde mig til hendes sorg.”

Malerierne inspireret af ”The Dark Night” indgik i en udstilling på Horsens Kunstmuseum under titlen ”Kenosis”, som betyder at tømme sig, men også viser tilbage til Kristus, der afgav sin guddommelighed for at blive menneske. Siden har Cathrine Raben Davidsen bevæget sig lidt væk fra de direkte kristne referencer og er især blevet optaget af naturen som inspirationskilde, hvad der også prægede hendes netop afsluttede udstilling ”Totem” hos Royal Copenhagen. Men her var hun stadig optaget af evigheden og det uforklarlige.

”På en måde synes jeg, at naturen virker renere end religionerne, men ligesom Gud ikke svarer os, svarer naturen os heller ikke, selvom mange nu siger, at naturen er ved at rejse sig i raseri over mennesket i vores apokalyptiske tid. Men naturen kan også lære os meget om livet, tror jeg. Og jeg tror også, at vi på det område har brug for at blive genforbundet. For jeg er bange for, at vi er ved at miste forbindelsen til naturen,” siger kunstneren.

Hun mener, at religionen bliver kold, når den ikke handler om relationer. Selv betegner hun sig ikke som en flittig kirkegænger herhjemme, men alligevel er glad for at tilhøre folkekirken.

Og i påsken skal hun dog ”lidt tilfældigt” med sin familie til Jerusalem, hvor hun har et særligt forhold til Gravkirken.

”Jeg synes, at det er ret vildt, at der er seks forskellige kirkesamfund i Gravkirken i Jerusalem. For religion kan splitte folk og skabe krige, men det er ret fantastisk, at der kan være seks kirkesamfund i samme kirke, mens det er en muslim, der har nøglen til kirken, så de ikke skal blive uvenner. Der går også en his-torie om, at der står en stige i kirken, som ingen tør rykke ved. For hvem ejer stigen? Og selvom jeg forholder mig til opstandelsen som en myte, synes jeg, at det er ret fantastisk at se, hvordan folk lægger tørklæder på den fedtsten, som man mener, at Jesu lig lå på, fordi man tror, at den har helbredende kraft, ligesom man kan røre ved en sten fra Golgata og komme ind og se et kapel for den tomme grav,” siger hun og tilføjer:

”Jeg er virkelig fascineret af folks tro. Der er også nogle dybe modstridende kræfter i mig. På den ene side kan jeg ikke rigtig forstå det, men på den anden side er jeg dybt fascineret af det. Og påskens håb om at bevæge sig fra mørket til lyset ligger også i mig.”

Cathrine Raben Davidsen har malet en hel serie af malerier, der hedder ”The Dark Night” inspireret af Johannes af Korsets digt om sjælens mørke nat. Her ses ”The Dark Night (II)” fra 2016. – Foto: Cathrine Raben Davidsen
”The Dark Night (III)”. – Foto: Cathrine Raben Davidsen
”The Dark Night (I)”. – Foto: Cathrine Raben Davidsen
”The Dark Night (IV)”. – Foto: Cathrine Raben Davidsen
”If God give you sickness he also gives you Medicine”/”Hvis Gud giver sygdom, giver han også medicin” fra 2018. – Foto: Cathrine Raben Davidsen