Renæssancemaleren Tizian vækker stadig de store følelser

For første gang siden 1600-tallet kan den italienske maler Tizians seks store episke mytologiske malerier ses samlet. Det sker på National Gallery i London, hvor et syvende maleri, som aldrig nåede at blive en del af den oprindelige kongelige spanske samling, også kan opleves

”Voldtægten af Europa” er den bogstavelige titel på Tizians mesterværk. Den mildere fortolkning er ”Bortførelsen af Europa”. Motivet er hentet i den græske mytologi, hvor den fønikiske prinsesse Europa, datter af kong Agenor, bliver bortført af den græske gud Zeus, der forklædt som en hvid tyr tog hende, mens hun uskyldigt plukkede blomster på stranden. – Foto: Isabella Stewart Gardner Museum, Boston.
”Voldtægten af Europa” er den bogstavelige titel på Tizians mesterværk. Den mildere fortolkning er ”Bortførelsen af Europa”. Motivet er hentet i den græske mytologi, hvor den fønikiske prinsesse Europa, datter af kong Agenor, bliver bortført af den græske gud Zeus, der forklædt som en hvid tyr tog hende, mens hun uskyldigt plukkede blomster på stranden. – Foto: Isabella Stewart Gardner Museum, Boston.

Med først Brexit og siden coronavirus har Europa oplevet at blive revet fra hinanden på voldsom vis. Det motiv findes også på National Gallery i London, som for nyligt har genåbnet deres store udstilling med den italienske renæssancemaler Tizian efter den 111 dage lange coronanedlukning. Her er et af højdepunkterne værket ”The Rape of Europa” – den bogstavelige oversættelse er ”Voldtægten af Europa”, mens den mildere fortolkning er ”Bortførelsen af Europa”.

Motivet er hentet i den græske mytologi, hvor den fønikiske prinsesse Europa, datter af kong Agenor, bliver bortført af den græske gud Zeus, der forklædt som en hvid tyr tog hende, mens hun uskyldigt plukkede blomster på stranden. Med Europa på ryggen svømmede han til Kreta, hvor hun efterfølgende fødte børnene Minos, Rhadamanthys og Sarpedon.

Normalt hænger billedet på det amerikanske museum Isabella Stewart Gardner Museum i Boston, men billedet er nu på udstillingen ”Titian: Love, Desire, Death” (Tizian: Kærlighed, længsel, død) for første gang i nyere tid forenet med resten af billederne i den mytologiske serie, som Tizian (1488/1490-1576) skabte.

Serien går under tilnavnet ”poesie” og blev bestilt af kong Filip II af Spanien (1527-1598), som blot var 21 år, da han første gang mødte den aldrende italienske renæssancemaler. Sammen udviklede de tanken om en serie af store malerier inspireret af den romerske digter Ovids storværk ”Metamorfoserne” – også kendt som ”Forvandlingerne”.

Artiklen fortsætter under annoncen

De seks malerier i serien blev til over en 10 år lang periode fra cirka 1551 til 1562, og de græske og romerske myter gav Tizian en fantasifuld inspiration til at male en verden, hvor de udødelige guder skabte ravage i jordiske mænd og kvinders liv, og værkerne er fyldt med store temaer som forførelse, forklædning og ikke mindst magt.

Tizian-udstillingen i London er unik, fordi det er første gang siden 1600-tallet, at de store malerier er i samme rum. Helt specielt er det også, at National Gallery har fået lov til at låne værket ”Perseus og Andromeda”.

”Perseus og Andromeda” hænger til daglig på The Wallace Collection, som i fugleflugt er mindre end to kilometer fra National Gallery. Men fundatsen for Wallace Collection siger, at værker fra samlingen ikke må udlånes. Men det har museets nye ledelse ændret på fortolkningen af. For museet har en imponerende samling, og det betyder, at de kan låne andre mesterværker i bytte. Beslutningen har vakt glæde mange steder, mens puritanere mener, at det er en forbrydelse mod de retningslinjer, som Wallace-familien udstak, da de i 1897 skænkede samlingen opbygget gennem fem generationer til den britiske stat.

Kun et af værkerne fra serien er stadig i Spanien. Det er ”Venus og Adonis”, som til daglig hænger på Prado-museet i Madrid. Bortset fra ”The Rape of Europa” i Boston så er resten af malerierne i Storbritannien. To af dem ejer National Gallery i London i fællesskab med deres skotske modstykke National Gallery of Scotland, og maleriet ”Danaë” hænger normalt på Apsley House ved Hyde Park Corner i London, som huser The Wellington Collection. Stedet fungerer som museum, men den nuværende 9. hertug af Wellington bruger også stadig en del af Apsley House som sit London-hjem.

Det var Tizian selv, der fandt på tilnavnet ”poesie” til serien – poesi, fordi han betragtede billederne som ligeværdige med poesi.

”Ved at kombinere hans talent som både kunstner og historiefortæller så udvalgte Tizian de historier med de mest dramatiske øjeblikke. Et uventet og fatalt møde, en skamfuld opdagelse, en skræmmende bortførelse. Alle iscenesat i atmosfærefyldte og fortryllende landskaber. Vi er tilskuere, mens vi ser, hvordan guderne uigenkaldeligt ændrer livet for de uperfekte dødelige,” skriver National Gallery om motiverne.

Malerierne hang oprindeligt på det kongelige palads i Madrid frem til 1704, hvor kong Filip V gav dem som en gave til den franske ambassadør fra hoffet i Madrid. Det startede en omtumlet tilværelse, hvor værkerne i 1793 endte i London og blev købt af et syndikat af tre britiske aristokrater, som sendte malerierne ud på forskellige britiske herresæder, hvorfra de siden blev solgt videre.

Så sent som i 2008 krævede det en national pengeindsamling og et dybt dyk i lottomidlerne at sikre, at værket ”Diana og Aktaion” ikke endte på det internationale kunstmarked. Værket var udlånt til National Gallery of Scotland i Edinburgh, men ejeren, hertugen af Sutherland, var i pengenød. Han accepterede at sælge maleriet til staten, så billedet nu er fælleseje mellem National Gallery of Scotland og National Gallery i London. Venneprisen var 50 millioner pund – svarende til 412 millioner kroner – hvilket var pænt under markedsprisen, hvis maleriet var sat til salg hos et af de internationale auktionshuse.

Hvad der gør udstillingen i London endnu mere speciel er, at den også inkluderer et syvende billede, ”Aktaions død”. Tizian malede det, da han var over 80 år, men maleriet nåede aldrig at blive en del af den kongelige samling i Madrid under Filip II.

”Aktaions død” er det syvende og sidste værk i Tizian poetiske serie. Det nåede aldrig at blive en del af den kongelige samling i Madrid og er nu for første gang forenet med de seks oprindelige malerier. – Foto: National Gallery
”Aktaions død” er det syvende og sidste værk i Tizian poetiske serie. Det nåede aldrig at blive en del af den kongelige samling i Madrid og er nu for første gang forenet med de seks oprindelige malerier. – Foto: National Gallery

Billedet viser Aktaion, der er blevet omskabt til en hjort af gudinden Artemis, og hvordan hans egne jagthunde bider ham til døde.

Sådan er skæbnen så ond og lunefuld. Og det gælder også udstillingen på National Gallery i London. Den var kun åben i tre dage, før corona lukkede samfundet ned. Og den skulle kun have været åben til den 14. juni. Men fordi corona totalt har væltet ustillingsplaner på alle verdens museer, så kan Tizians syv mytologiske værker nu ses helt frem til den 17. januar 2021.