Renovering af von Spreckelsens Triumfbue i Paris udløser stor debat

Stjernearkitekter retter hård kritik mod de franske myndigheders behandling af den danske arkitekts hovedværk

Triumfbuen i La Défense-kvarteret i Paris er et bygningsværk, der ”aldrig har fået en funktion, der svarer til dets statur”, hævdes det.  Arkivfoto.
Triumfbuen i La Défense-kvarteret i Paris er et bygningsværk, der ”aldrig har fået en funktion, der svarer til dets statur”, hævdes det. Arkivfoto. . Foto: Polfoto.

Den danske arkitekt Johan Otto von Spreckelsen ville vende sig i sin grav hvis han så, hvordan Frankrig behandler hans hovedværk, den store Triumfbue i La Défense-kvarteret i Paris.

Kritikken kommer fra internationalt anerkendte arkitekter som Jean Nouvel, Christian de Portzamparc og Richard Rogers. I et indlæg i dagbladet Le Monde skriver de, at ”von Sprechelsen døde, inden han nåede at se sin triumfbue færdig. Han sled sig selv op i forsøget på at holde fast i sin oprindelige idé, og nu tager man livet af ham igen.”

Anledningen er den renovering, som den 110 meter høje og 106 meter brede kubeformede marmorbue er i færd med at gennemgå. Triumfbuen, der blev indviet af den franske præsident François Mitterrand ved G7-topmødet i 1989, er i en ynkelig forfatning. Den hvide marmorbelægning skal skiftes ud, inden La Grande Arche genindvies ved årets udgang af den nuværende præsident, François Hollande.

Men det er kun de to tredjedele af buen, som vil være renoveret. For hele nordsiden ejes ikke af den franske stat, men af forsikringsselskabet AXA. Og forsikringsselskabet har valgt at udskyde renoveringen af sin del.

”Det er en ’næsten-triumfbue’, der vil blive indviet, en haltende og krykkebåret triumfbue,” raser arkitekterne, som især frygter, at nordsiden vil blive beklædt med metalplader, der ligner marmor, i stedet for en ny marmorbelægning.

Men det er ikke kun renoveringen, der falder Triumfbuens fortalere for brystet. Laurence Cossé, forfatter til en bog om Johan Otto von Spreckelsen og hans arbejde med monumentet, skriver ligeledes i Le Monde, at ”bygningsværket har aldrig fået en funktion, der svarer til dets statur.”

De flere tusinde kvadratmeter er især blevet til kontorlokaler, stik imod von Sprechelsens hensigt om et kulturelt sigte, og det Internationale Kommunikationscenter, der oprindeligt var tale om, er druknet i politiske tovtrækkerier. Laurence Cossé frygter, at det udstillingslokale for avantgardefoto, som skal etableres efter genåbningen, vil lide samme skæbne.

”Fra første færd har Triumfbuen været offer for manglende interesse og et fravær af mening. Et stort bygningsværk fortjener en stor ambition,” skriver hun i Le Monde.

Triumfbuen, der flugter i lige linje med Napoleons Triumfbue i Paris’ centrum, var et af præsident François Mitterrands store byggeprojekter sammen med blandt andet Bastilleoperaen og glaspyramiden i Louvres gård.

Hele Notre Dame-kirken kan stå under det monumentale bygningsværk, der blev rejst under ledelse af den nu afdøde danske ingeniør Erik Reitzel. La Grande Arche, den store bue, er et eksempel på Johan Otto von Spreckelsens kvadrat- og kubearkitektur, som han udviklede til kirkebyggerier i Danmark som symbol på kristen tro og universel harmoni.

Kulturminister Emmanuelle Cosse har haft et møde med de vrede arkitekter og lovet at forhandle en løsning på plads med forsikringsselskabet AXA om at få renoveret hele bygningsværket.

Men, skriver fagtidsskriftet Le Courrier de l’Architecte:

”Uanset hvor storslået Den Store Triumfbue er, har den aldrig for alvor været elsket. Og bevidstheden om, at et så prestigefyldt monument risikerer at blive skæmmet, kommer desværre meget sent.”