Rigoletto var ved at drukne i Opera Hedelands kolossale ramme, men blev reddet af stærke sangere

Friluftsopera er ifølge sagens natur noget af et vovestykke, og Verdis mesterstykke kom på prøve

Den eminente svenske baryton Fredrik Zetterström gjorde det godt i rollen som den splittede nar trods kolossale sceniske og vokale krav.
Der var tydeligvis mange stamgæster blandt det tusindtallige publikum. Foto: Opera Hedeland

Verdi skabte sit mesterværk ”Rigoletto” i sin uhyre produktive periode i begyndelsen af 1850’erne – den fase af sit liv, han senere skulle omtale som ”mine år på galejerne”. Den italienske komponist, der havde en stærkt udviklet sans for det psykologiske og arketypiske aspekt af tilværelsen, tog flere gange i sine 27 værker far-datter-forholdet under grundig behandling.

Det skete stærkest i ”Rigoletto”. Selvom de fleste opførelser rummer spektakulære scener i hertugen af Mantovas palads, er operaen dybest set et kammerspil, hvor nogle menneskeskæbner flettes ind i hinanden – og den tragiske slutning ikke blot er nådesløs, men forekommer uafvendelig.

Friluftsopera er i sagens natur noget af et vovestykke, afhængig af vind og vejr, men byder også på muligheder for et samspil med omgivelserne. Det har man i Opera Hedeland tidligere haft et godt øje for og præsenteret os for adskillige spektakulære løsninger i ”Det vilde Vesten” nogle kilometer syd for Hedehusene på Sjælland. Men i årets forestilling har man stort set afstået fra stunts som svirrende helikoptere eller speedbåde ude på søen. I stedet udspillede handlingen sig på en kæmpestor spejlblank scene, hvis væsentligste udstyr var en samling kunstfærdige grantræer – de var bevægelige, da de hver skjulte en statist, der kunne få dem til at glide rundt på scenen. Det kunstneriske team bag forestillingen, instruktøren Tobias Theorell og scenografen Magdalena Åberg, droppede dog konceptet et stykke inde i handlingen, hvorefter de kunstige træer lå henslængt på scenen – som kasserede juletræer på en gårdsplads flere dage efter højtiden.

Der var blevet hugget en hæl og klippet en tå i denne iscenesættelse, men hvad øjnene måtte savne, blev kompenseret af de glæder, ørerne fik. Man havde nemlig sørget for et hold fremragende sangere til de tre bærende roller. Som den kvindekære hertug – en skrupelløs udøver af sexchikane i en fjern fortid – var tenoren Peter Lodahl et indlysende valg, og den tyske sopran Marie Heeschen var en fryd i rollen som Gilda, både takket være sin naturlige bevægelighed og en smuk og smidig stemme.

I titelpartiet som den splittede nar opfyldte den eminente svenske baryton Fredrik Zetterström de kolossale sceniske og vokale krav, Verdi stiller til denne figur. I denne udgave var den neurotiske hofnar dog ikke pukkelrygget, hvad traditionen ellers foreskriver, men som en slags kompensation herfor snarere pukkelmavet. Zetterströms italienske var smukt og tydeligt, og han var i stand til at synge ordet ”buffone” (nar) så grådkvalt og distinkt, at man kunne leve sig ind i hans splittede sind.

Og i orkestergraven spillede musikerne – de fleste håndplukket fra DR Symfoniorkestret og Det Kongelige Kapel – under ledelse af den tyske dirigent Henrik Schaefer så inciterende, at Verdis geniale partitur nåede ud over rampen og op til de bageste rækker i Opera Hedelands amfiteater. Det varmede på en augustaften, hvor blæsten og kulden efterhånden gjorde sit indtog – men der var tydeligvis mange stamgæster blandt det tusindtallige publikum, og man holdt ud til den bitre ende.

Opera Hedeland er for længst blevet en institution i dansk scenekunst, men man ville utvivlsomt vinde en del ved at fremrykke starttidspunktet fra klokken 20 til klokken 19, når næste års forestilling den 5. august går over scenen. Det bliver atter Verdi, denne gang med en anden af hans helt centrale og mest gribende værker – ”Aida”, den fængende historie om den slavegjorte etiopiske prinsesse, der forelsker sig i den egyptiske hærfører Radamès. I titelrollen kan man glæde sig til at opleve den russiske sopran Yana Kleyn. Hun kan for øvrigt opleves allerede torsdag den 19. august ved en stor operagalla i Tivoli, hvor også Peter Lodahl optræder.