Prøv avisen

Rigtige krigsfilm er nostalgiske

Hvor ”Flammen & Citronen” solgte godt 668.000 billetter, ”Hvidsten gruppen” toppede med mere end 760.000 og ”9. april” endte på over 240.000, har ”Krigen” kun solgt lidt mere end 75.000 biografbilletter siden premieren den 10. september. ”Krigen” er dansk deltager i Oscar-kapløbet. Foto: Kino.dk

Flere film og en enkelt tv-serie handler om Danmarks deltagelse i krig. Publikum ønsker nostalgi og bag-klogskab frem for at skulle tage stilling til nutiden. Snart har nyeste film om emnet, ”Under sandet”, premiere

Selvom den danske hverdag kan føles tryg, har Danmark de sidste mange år været et land i krig. Nu er virkelighedens barske realiteter ikke længere kun til stede i tv-nyhederne og avisernes spalter, for også i tv-serier eller i biografens mørke kan vi følge danskernes kamp for frihed. Men slaget nøjes ikke med at finde sted i nutiden, for det er særligt fordums krige, der fylder i fiktionen.

I oktober sidste år sendte DR 1 ”1864”, Ole Bornedals dramaserie om Danmarks nederlag i Anden Slesvigske Krig. Siden fulgte filmen ”9. april” i marts om den skæbnesvangre nat ved den dansk-tyske grænse i 1940.

Senest har Tobias Lindholms ”Krigen” om den danske deltagelse i Afghanistan-krigen fundet vej til det store lærred, og om en god måneds tid kan biografgængere se frem til ”Under sandet” og senere ”Fuglene over sundet”. Danske film om henholdsvis tyske soldaters oprydning af miner ved den jyske vestkyst samt jødernes flugt over Øresund, da holocaust kom til Danmark i 1943.

Ifølge Peter Schepelern, der er filmekspert og lektor ved institut for medier, erkendelse og formidling på Københavns Universitet, er det nødvendigt at skelne mellem tre linjer i rækken af krigsproduktioner. For det første dem, der handler om besættelsen. For det andet de såkaldte periodefilm som tv-serien ”1864”, hvor også film som ”En kongelig affære, ”Spies & Glistrup” og ”Dirch” skriver sig ind. Og for det tredje film som ”Krigen”, der tager fat i nuværende samfundssituationer.

Det er særligt Anden Verdenskrig, der i den grad er oppe i tiden, mener Peter Schepelern. Det skyldes det store fokus på 70-året for befrielsen, men også den følelse, publikum får, når de kender slutningen på en fortælling.

”Generelt kan man sige, at historiske film giver publikum en særlig oplevelse, fordi vi som regel ved, hvordan historien ender. Det betyder, at vi føler os bagkloge. Og den følelse kan vi rigtig godt lide, for det er tilfredsstillende for os som publikum, når vi ved mere end personerne i filmen. Vi nyder at føle os som en slags skæbneguder, der kan iagttage karakterernes ofte forgæves forsøg på at udrette det ene eller det andet, for vi kender jo resultatet. Den nydelse sætter vi åbenbart højere end nydelsen ved ikke at kende til slutningen på en film,” forklarer han.

Også chefredaktør for Filmmagasinet Ekko Claus Christensen understreger, at det er vigtigt at skelne mellem ”Krigen” og de resterende film, som han kalder for ”nostalgiske”.

”Det handler om at opleve krigene i bagklogskabens lys. En del af glæden ved at se de her produktioner er, at vi føler, at vi er så meget klogere end dengang. Nu har vi det overblik og den indsigt, som gør, at vi kan fortælle stærke og dramatiske historier, men samtidig ryste lidt på hovedet ad det hele,” siger han.

Ifølge Claus Christensen vinder filmene frem netop nu, fordi deres handling står i skarp kontrast til en kompleks nutid med finanskrise, digitale medier, krig og terror. I dag har vi svært ved at overskue, hvem der er den egentlige fjende, mener han og tilføjer:

”På den måde bringer særligt filmene om besættelsen os tilbage til en tid, hvor det handlede om det gode mod det onde: At verden skulle befries fra nazismen. Anden Verdenskrig havde derfor ikke den kompleksitet, som senere krige har haft,” forklarer han.

Både Claus Christensen og Peter Schepelern peger på, at film om besættelsen er en trend, der allerede begyndte med ”Flammen og Citronen” i 2008.

”Spørgsmålet dengang var, om danskerne stadig kunne interessere sig for Anden Verdenskrig. Og det kunne de!”, slår Claus Christensen fast, mens Peter Schepelern fortsætter:

”Filmen blev en ekstraordinær succes, dels fordi den var så stærkt spillet af de to hovedkarakterer, dels fordi det var en virkelig historie samt en mørk og melankolsk skildring af modstandskampen. Herefter kom 'Hvidsten gruppen' i 2012, der var lidt mere sentimental, men som også ramte noget i befolkningen. På den måde banede de to film vejen for emnet, og nu er det så op til filmskaberne at finde de historier, som fortsat kan levendegøre Anden Verdenskrig.”

I forhold til antal solgte billetter er det ligeledes tydeligt, at det er besættelsen, der lokker folk til at indtage biografens bløde sæder.

Hvor ”Flammen & Citronen” solgte godt 668.000 billetter, ”Hvidsten gruppen” toppede med mere end 760.000, og ”9. april” endte på over 240.000, har ”Krigen” kun solgt lidt mere end 75.000 biografbilletter siden premieren den 10. september. Det viser tal fra Det Danske Filminsitut.

I Peter Schepelerns optik handler det om, at mens det er trygt at se tilbage på historiske begivenheder, kritiserer en film som ”Krigen” implicit en aktuel situation og rører ved en politisk stillingtagen.

”Og det kan måske synes væmmeligt,” siger han og uddyber:

”Det er meget mere behageligt at se en historie, du kender, frem for at blive konfronteret med spørgsmål om, hvorvidt krigen i Afghanistan er en af de store fejltagelser i vor tid. For det sender problemet lige ind i skødet på publikum. Er det det her, de ønsker? Og det er stik modsat en film om Anden Verdenskrig, hvor vi ikke på samme måde føler et medansvar.”

”'Krigen' er for tæt på nutiden, og den giver ikke publikum det overblik og den følelse af nostalgi, som de andre film gør,” tilføjer Claus Christensen.

Spørger man Peter Schepelern, hvorvidt der kommer flere film om besættelsen i de kommende år, griner han lidt, men svarer så ”hvorfor ikke?”.

Så længe historien er god, vil der fint kunne komme yderligere, spår han.

Svaret falder noget mere prompte, når det handler om fremtidens samfundskritiske film.

”Jeg tror, der kommer mere a la 'Krigen', for det er for stort et emne til bare at lade det ligge. At publikum så ikke har taget det sig til i første omgang, er noget andet. Måske bliver de næste film mere 'feel good'-agtige eller handler om flygtninge i stedet, men jeg tror bestemt, den slags film kommer,” siger han.