Prøv avisen
Mit livs værk

Ritt Bjerregaard: Jeg bliver let opslugt af musikken

Jeg kan også godt finde på at sætte musikken på herhjemme nu, men det er nu ikke så tit. Tit har jeg svært ved at finde ro til at lytte. Musikken opsluger mig, og jeg kan ikke bare have den kørende som baggrund, fortæller Ritt Bjerregaard. Foto: Scanpix/Claus Bech

Ritt Bjerregaard har siden barndommen været begejstret for Sibelius’ violinkoncert, som leder hendes tanker hen på den uberørte nordiske natur og kan hensætte hende i en slags meditativ tilstand

Mine forældre var meget glade for musik, og i mit barndomshjem på Vesterbro i København var der en pæn samling af plader med klassisk musik, som jævnligt blev spillet. Min far havde haft en drøm om at uddanne sig til musiker, men selvom det ikke blev til noget, holdt han fast i sin interesse for musik og ønskede sig som regel altid klassiske grammofonplader til jul. Han tog os også med til koncerter, når der var råd til det. Han var særlig glad for klaverkoncerter, mens jeg selv altid har været mest begejstret for violinkoncerter.

Jeg kan ikke huske, præcis hvornår jeg har hørt Sibelius’ violinkoncert i d-mol, opus 47 første gang, men det var i løbet af min barndom, og jeg kunne med det samme lide musikken. Efterhånden har jeg jo hørt den mange gange og i mange forskellige udgaver, og hver gang er det en oplevelse. Jeg kan bedst lide, når den bliver spillet i en dramatisk udgave, og jeg kan allerbedst lide at høre den live. Sidst jeg gjorde det, var i december i Koncerthuset med DR SymfoniOrkestret, hvor solisten var den græske violinist Leonida Kavakos, der er den kommende modtager af Sonnings Musikpris. Han spillede, som jeg allerhelst vil høre koncerten.

For mig er værket stærkt forbundet med den nordiske natur, og Kavakos spillede, så man kunne høre skovens mange forskellige lyde og suset fra vandløbene. Da tænkte jeg, at musikken minder mig om den svenske forfatter Kerstin Ekman, som jeg altid har været meget glad for at læse.

I romanen ”Hændelser ved vand” skildrer hun den voldsomme og uberørte natur, sådan som den kan tage sig ud i Finland, Sverige og Norge, og de samme beskrivelser finder jeg i Jean Sibelius’ violinkoncert. Der er en uafvendelighed i den natur, som også findes i musikken. Når jeg hører den, forestiller jeg mig for mit indre blik en uendelig stor skov, hvor vejret er skiftende, og man kan høre de skift i træerne. I solostykkerne ligger der følelser af eftertænksomhed, og for mig bringer det tankerne hen på min glæde ved og tilknytning til naturen. Jeg havde i mange år en økologisk æbleplantage, og noget af glæden ved at være der kan jeg genfinde i musikken.

Sammen med en gruppe veninder har jeg i mange år haft abonnement til torsdagskoncerterne i DR’s Koncerthuset. Der bliver Sibelius’ violinkoncert vel spillet en gang hvert andet eller tredje år, og det er altid en stor fornøjelse. Mens vi lytter, er vi jo stille, men bagefter kan vi godt diskutere, hvordan vi synes, dirigenten og orkestret fortolkede musikken, og det er langtfra altid, vi er enige.

Foruden Sibelius kan jeg godt lige senromantikere som Brahms og Carl Nielsen. Det er, som om den senromantiske musik taler til mine følelser på en god måde, Musikken får mig til at slappe af og blive næsten mediterende. I mit travle arbejdsliv som minister og overborgmester har musik som Sibelius’ violinkoncert været et pusterum, der har fjernet alle de der to do-lister, jeg har haft inde i hovedet, der er simpelthen blevet renset ud.

Jeg kan også godt finde på at sætte musikken på herhjemme nu, men det er nu ikke så tit. Tit har jeg svært ved at finde ro til at lytte. Musikken opsluger mig, og jeg kan ikke bare have den kørende som baggrund. Lige nu, hvor jeg er ved at skrive mine erindringer, kan jeg ikke rigtigt finde tid til Sibelius. Men jeg nyder stadig meget at gå til koncerter og prioriterer det højt. Jeg nyder at komme i den nye sal i Koncerthuset, som er smuk, og hvor man ser og hører ualmindelig godt alle vegne. Jeg glæder mig også over, at koncerterne bliver transmitteret i radioen, så mange kan få glæde af dem.