Det er ikke ofte, man finder en australsk forfatter på de internationale boghylder, og endnu sjældnere en tasmansk, men 56-årige Richard Flanangan er én af de mest læste australske forfattere overhovedet, både ”down under” og globalt. For fire år siden vandt han den prestigiøse Bookerpris for bogen ”Den smalle vej til det dybe nord” og nu kommer en bog mere fra ham på dansk: ”Lyden af en hånd der klapper”. Bogens titel hentyder til et zenbuddhistisk ordsprog, der siger, at i stilheden, intetheden, finder man sandheden.
Det sidste, Sonja kan huske om sin slovenske mor, var, da hun kyssede den treårige pige farvel og forlod deres barak i sin røde frakke for at gå ud i den tasmanske kulde. Det var en vinternat i 1954 – og moderen kom aldrig tilbage. Nu 32 år efter er Sonja tilbage i Tasmanien, hun venter sit første barn, vil besøge sin far og forsone sig med sin fortid. Hendes far er et fordrukkent skrog, og i deres pinefulde gensyn kommer både det gode og det onde fra den fælles fortid op. Og hvad skete der egentlig med Sonjas mor? Hvad var det, hun havde oplevet under Anden Verdenskrig? Ved faderen mere, end han siger?
I flashbacks fortæller bogen baggrunden for familiens undergang, en historie, der viser, at Anden Verdenskrig havde utallige navnløse ofre over hele verden. Ikke mindst i det dybt plagede Østeuropa. Maria og Bojan Buloh flygtede både fra forfærdelige krigstraumer og fra det kommunistiske Jugoslavien i 1950’erne, i håb om et nyt liv i det fremmede. Det unge immigrantpar er i begyndelsen fulde af drømme og bærer et symbol på deres kærlighed med hjemmefra, en edelweiss – den sarte, fløjlshvide bjergblomst, der kan overleve kulde og højder, men ofte ikke at blive plukket.
Det tåler de unge slovenske par heller ikke, og da livet i Tasmanien viser sig at være endnu barskere end hjemme i Europa, smuldrer deres håb og bliver til støv. Og da moderen går ud i kulden, efterlader hun Sonja og Bojan til deres grænseløse sorg i en håbløs barakby, der minder beboerne om både koncentrationslejren Birkenau og de sibiriske fangelejre. Det er, som om de flygtede slet ikke er kommet videre, fanget som de er i sult, slavelignende arbejde og trøstesløse rækker af brune barakker.
Det lyder som en tung og sentimental omgang – men er det ikke. For Richard Flanagan skriver (og Jakob Levinsen oversætter tilsvarende) med en knivskarp pen og en underspillet humor i portrætterne, der giver historien en sært opløftet og kærlig tone; som for eksempel når han beskriver en person med ordene: ”Jakkesættet sad skævt på den gamle mand som om han ikke var specielt gode venner med det.”
Richard Flanagan formår at puste ægte liv i sine figurer, hvis tanker vi får adgang til, når de i indre monologer afslører det skjulte, som for eksempel her i faderen Bojans smertefulde bevidsthedsstrøm:
”Sonja betyder alt for mig, og vi boede, vi levede værre end hunde, og jeg ville ikke ønske det for en hund og jeg ønskede det heller ikke for hende eller mig selv, men jeg kunne bare ikke gøre noget ved det, ved at det var hende jeg var nødt til at slå, var nødt til at lære hende smerten at kende...”
Trods de mange barske scener er historien om Sonjas liv så sprogligt smukt og nænsomt fortalt, at håbet aldrig forlader læseren. I flashbacks mellem 1950’erne, 1960’erne og 1990’erne får vi resten af historien om Bojans lidelser og om Sonjas barndom og ungdom, der var fuld af tæsk og afsavn, og om, hvordan hun til sidst slap væk:
”Hvis bare hun kunne gøre sig fri, føle noget, et eller andet. For hun følte ingenting. Hun var kommet ud over smerte.”
Romanen er en fortælling om, hvordan man tænder for sine følelser igen efter et traume. Datter og far mødes igen i 1990’erne, hvor hun vender tilbage, fordi hun atter flygter fra noget. Men er det muligt at forsones efter alt det forfærdelige, der er sket? Kan Sonja som en anden Moses i sin kurv på vandet blive reddet op på bredden af kærlige mennesker og af kærligheden selv? På de sidste sider finder en begivenhed sted, der får den unge kvinde til at græde sine allerførste tårer, siden hun var barn. Men denne gang er det af glæde.