Rørende familiekrønike

Norske Cecilie Engers roman om en datters søgen efter orden, mens livet smuldrer, er velskrevet, enkel og øm

Udsnit af bogens forside
Udsnit af bogens forside.

Den franske sociolog og antropolog Marcel Mauss, der i et essay fra 1924 fikserer gaven som et nøglebegreb i forståelsen af kultur og civilisation, plæderede for, at gaver bliver brugt til at oprette og styrke sociale forbindelser.

At gaverne i virkeligheden er udtryk for en tvungen handling, der udspringer af nytteforhold vævet ind i en civiliseret verden. I Cecilie Engers bestsellerroman ”Mors gaver”, der netop er udkommet i dansk oversættelse, anskaffer hovedpersonen – der vist er helt identisk med forfatteren selv – også det klassiske essay i et forsøg på at forstå sin mor og sig selv bedre.

Omdrejningspunktet for fortællingen om mors gaver er fundet af en række lister, da datteren Cecilie sammen med sine søskende Elling og Anne Johanne tømmer deres nu solgte barndomshjem. Moderen Ruth har udviklet alzheimer og er blevet flyttet på plejehjem, og Cecilie støder i en skrivebordsskuffe på udførlige fortegnelser over de sidste 30 års julegaveindkøb. Familiens medlemmer og venner optræder på og forsvinder fra listerne i takt med, at de enten fødes eller forsvinder ud af familiens kredse, og gavelisterne fungerer som katalysator for en række nedslag i slægtens historie. Mens Cecilie i sin nutid besøger sin stadigt mere forvirrede og fortabte mor, foldes en kompleks fortælling om kunstnerforfædre, politiske familiedramaer og den evige higen efter at imponere sine forældre ud.

Et sted skriver Cecilie Enger smukt og rammende:

”Når jeg sidder med mors lister i hænderne, er det, som om jeg bliver i stand til at røre ved mit eget savn.”

Med andre ord bærer moderens skrevne gavekatalog en betydning, der går langt ud over selve tingenes beskaffenhed, og det er den konnotation, som Cecilie i tænksomme vendinger forsøger at forstå. Tonen er på en og samme tid kærlig og nøgtern med den sorgfulde tyngde, der følger med, når man langsomt tvinges til at sige farvel til et elsket familiemedlem. Den pligtopfyldende ældste datter vil så gerne holde styr på det hele og fortælle hele slægtens vældige historie, men kan ikke redde hverken sin demente mor eller den familie, der med forældrenes skilsmisse glider fra hinanden i løbet af 1980’erne. Der fyger det nemlig med sarkastiske kommentarer mellem den socialistiske, passionerede Ruth og den ambitiøse og rolige direktør-far Finn, og konfliktniveauet mellem forældrene bliver stadigt højere, indtil faderen flytter fra familien.

Han mister dog aldrig sin kærlighed til den stædige Ruth og giver hende et år sørgmodige kærlighedsdigte til jul, fremgår det af de udførlige lister.

Når man mister et menneske, står tingene, gaverne, tøjet og duften tilbage, og en del af en sorgproces kan være simpelthen at rydde op efter det menneske, der har forladt en. Den komplekse proces beskriver Cecilie Enger usædvanligt sobert og prægnant, men med en understrøm af tung og kærlig sorg.

Cecilie Enger har med ”Mors gaver” allerede vundet den norske Bokhandlerpris og solgt over 100.000 eksemplarer, og den rørende roman er solgt til udgivelse i syv lande. Og ”Mors gaver” er i den grad også en relatérbar bog, der med sit alvorstunge emne og enkle struktur formentlig vil ramme mange læsere lige i hjertekulen.

Cecilie Enger: Mors gaver. 232 sider. 289,00 kroner. Jensen & Dalgaard.