Da præsident Abraham Lincoln i 1862 mødte forfatteren Harriet Beecher Stowe, spurgte han angiveligt: ”Er dette den lille kvinde, der udløste den store krig?”.
Hvorvidt anekdoten er sand eller ej, vides ikke med sikkerhed. Men der er ifølge de fleste amerikanske historikere ingen tvivl om, at præstedatteren og reformatoren Harriet Beecher Stowes berømte roman, ”Onkel Toms hytte”, udgivet i 1852, var med til at antænde den amerikanske borgerkrig og gøre en ende på slaveriet i USA.
”Onkel Toms hytte”, der for nylig er udkommet i en ny dansk oversættelse, er den mest indflydelsesrige roman i USA’s historie. Det siger den fremtrædende kritiker og historiker David S. Reynolds, der er distingveret professor i amerikansk litteratur ved City University i New York, CUNY, og forfatter til den roste bog ”Mightier than the Sword: ’Uncle Tom’s Cabin and the Battle for America” (Mægtigere end sværdet: ’Onkel Toms hytte’ og kampen om Amerika).
”Præsident Lincoln sagde engang, at den, der kan forme folkets meninger, er mægtigere end den, der former love og statutter. Stowe bekræfter denne påstand. Hun skabte med ’Onkel Toms hytte’ en ny fortælling om USA’s sorte befolkning, og hun ændrede mange amerikaneres mening om slaveriet. Romanen blev opfattet som meget polariserende og decideret farlig. Den delte nationen,” siger han.
”Onkel Toms hytte” blev udgivet på et afgørende tidspunkt i USA’s historie, forklarer David S. Reynolds.
”Romanen satte et ulmende bål i brand. Den blev del af fortællingen om Lincolns og Republikanernes opstigning til magten, hvilket i sidste ende udløste borgerkrigen. Samtidig konsoliderede den slavebevægelsen i Syden, hvor ’Onkel Toms hytte’ var så forhadt, at alene besiddelsen af den i nogle sydstater kunne udløse fængselsstraf,” siger han.
Romanens styrke var og er dens evne til at være en kulturel og følelsesmæssig øjenåbner, understreger David S. Reynolds.
”Harriet Beecher Stowe viste afroamerikanere som fuldt formede mennesker – mænd og kvinder, der havde følelser og humor og religiøsitet og stærke familiebånd. Det kan synes banalt i dag, men i Stowes tid blev afroamerikanere opfattet som ikke-menneskelige vilddyr, som man uden moralske bekymringer kunne piske, mishandle og udnytte. Med sin drivende sentimentalitet fik Stowe hvide amerikanere til virkelig at mærke slavernes smerte, lidelse og rædsel. Hun rykkede ved læsernes følelser. Det var en af de mest imponerende overtalelsespræstationer i amerikansk historie,” siger han.
Samtidig undgik Harriet Beecher Stowe bevidst at dæmonisere alle slaveejere, tilføjer David S. Reynolds.
”Stowe vidste, at hun ikke ville fremme sin sag ved at skildre alle sydstatsamerikanere som vederstyggelige. Men hun gik effektivt til angreb på den dengang udbredte fortælling om, at slaveriet var en velgørende institution, hvor velmenende slaveejere behandlede de mentalt underlegne slaver som del af deres familier,” siger han.
Inden Harriet Beecher Stowe skrev ”Onkel Toms hytte”, havde hun arbejdet som skribent for flere popkulturelle magasiner, så hun havde ifølge David S. Reynolds en god fornemmelse for folkedybets luner.
”Der var to ting, der i midten af 1800-tallet fangede læsernes opmærksomhed: sensationalisme og sentimentalitet. ’Onkel Toms hytte’ indeholdt begge. De ekstremt populære teaterversioner af romanen, der fulgte i slipstrømmen på udgivelsen, skruede yderligere op for følelserne og dramaet,” siger han.
Og ”Onkel Toms hytte” blev en international sensation, tilføjer David S. Reynolds. Den blev i anden halvdel af 1800-tallet udgivet på en lang række sprog og var eksempelvis den første amerikanske roman nogensinde, som blev oversat til kinesisk. Den var Vladimir Lenins yndlingsbog som barn og beundret af litterære ikoner som Lev Tolstoj, Charles Dickens og Victor Hugo.
”’Onkel Toms hytte’ havde en enorm gennemslagskraft globalt og blev mange steder i verden læst som et frihedsskrift for undertrykte befolkninger. Den var en indflydelse på revolutionære bevægelser rundtomkring på kloden,” siger David S. Reynolds.
Harriet Beecher Stowes opvækst og familiebaggrund er med til at forklare hendes indædte modstand mod slaveriet. Hun voksede op i delstaterne Connecticut og Ohio, hvor hendes far, Lyman Beecher, var en fremtrædende politisk progressiv præst og social reformator, og flere af hendes 10 søskende blev ligesom hun selv aktive i antislaveribevægelsen.
”Stowe voksede op i en præstefamilie med puritanske rødder, og hun forblev igennem hele livet stærkt religiøs. Hun opfattede slaveri som en krænkelse af Bibelens lære,” siger David S. Reynolds.
”Onkel Toms hytte” blev åbenbaret for præstedatteren i et religiøst syn. Selv sagde hun senere: ”Jeg har bare været et redskab i Vorherres hånd. Æren for romanen tilhører Ham.”
”Hun var til gudstjeneste, da hun havde en vision af en sort mand, der blev pisket til døde på samme måde. Hun skrev synet ned, og den blev romanens sidste akt. Andre akter kom til hende på samme måde. ’Onkel Toms hytte’ er i det hele taget utilsløret religiøs. Den dybt kristne Tom er en slags lidende Kristus-figur, og nordstaterne er landet, der flyder med mælk og honning, mens sydstaterne er en slags helvedets sfære,” siger han.
Selvom Harriet Beecher Stowe gjorde sin hovedperson til en helt og martyr, så er hans navn sidenhen blevet et skældsord blandt afroamerikanere, for hvem betegnelsen ”onkel Tom” er synonym med manglende selvrespekt og underdanighed over for hvide. Men dette er en forvanskning, siger David S. Reynolds.
”I populærkulturen – og især i de meget populære teateropsætninger – fremstilles han som en svag, sammenbøjet, pligtskyldig og enfoldig ældre mand. I romanen er han imidlertid kun 40 år gammel og er en stærk, stoisk og heroisk figur, der hellere vil piskes til døde end afsløre to flygtede slavekvinders gemmested. Den ’ægte’ onkel Tom bør sammenlignes med figurer såsom Martin Luther King og Rosa Parks. Men den forvrængede version af figuren består,” forklarer han.
Men selvom amerikanerne stadig drøfter romanens litterære kvaliteter og dens skildring af de afroamerikanske figurer, kan dens betydning for nationens historie ikke overdrives, siger David S. Reynolds.
”’Onkel Toms hytte’ tvang amerikanerne til at tage stilling til, hvilken type samfund de ville leve i. Og dens blivende værdi i racedebatten i dag er dens insisteren på at humanisere den etniske ’anden’. Selv i dag sætter den en moralsk tone,” siger David S. Reynolds.