Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Romerne gav inspiration til vores ugedage

I Romerriget blev ugedagene opkaldt efter planeterne, der også lagde navne til deres guder. Luna var Månen, der blev til mandag. Historisk set er ugedagene blevet opkaldt efter planeter og guder. (Arkivfoto) Foto: Yasser Al-Zayyat/Ritzau Scanpix

Vores ugedage er opkaldt efter guderne i den nordiske mytologi, og vores forfædre fandt inspirationen længere mod syd.

Det er koldt og mørkt udenfor. Hanen galer, og med et sæt vågner Harald Blåtand i året 981.

- Åh nej, hører man ham gabe.

- Jeg hader mandag.

Det hed nok ikke mandag på hans tid, måske nærmere Månens dag. Dengang hed ugedagene:

Månens dag, Tyrs Dag, Odins dag, Thors dag, Friggs dag, løverdag, Solens dag. Opkaldt delvist efter de nordiske guder.

Noget lignende gør sig gældende i Italien, hvor de romerske guder lægger navn til ugedagene.

Imidlertid kan det være svært at forklare, hvorfor ugedagene også fik gudenavne i Norden. Der er få kilder fra før kristendommens indtog i Norden, så viden om ugedagsnavne og kalendere er meget sparsom.

Som professor i religionshistorie på Aarhus Universitet Jens Peter Schjødt forklarer til Videnskab.dk:

- Man skal være meget forsigtig med at påpege noget om, hvornår dagnavnene kom til, fordi vi har først skriftlige kilder fra senere, efter at vi er blevet kristne.

Jens Peter Schjødt har forsket i det før-kristne Norden og dets religion og ritualer.

- Man kan ikke vide, hvad for nogle kalendere man har brugt, siger han.

På trods af at der kun er kilder fra efter kristendommens indtog i Danmark og Norden, er der enighed om, at ugedagsnavnene ikke er opstået i Danmark.

- Der er ingen tvivl om, at det at have en syvdagesuge skyldes inspiration sydfra, siger lektor Lasse Sonne fra Københavns Universitet. Han har forsket en del i kalenderhistorie.

- De navne, vi har i Danmark i dag, er en eller anden form for oversættelse af latinske ugedagsnavne.

- Så kan man diskutere, om oversættelserne kommer direkte fra latin, eller om de er kommet igennem andre sprog, såsom tysk eller engelsk, forklarer han.

Historisk set har et organiseret samfund haft behov for at strukturere tiden. I Romerriget blev ugedagene opkaldt efter planeterne, som også var navnene på deres guder.

Ugedagene hedder derfor på latin:

Dies Lunae, dies Martis, dies Mercurii, dies Jovis, dies Veneris, dies Saturni og dies Solis.

Hvilket udgør guderne og planeterne: Luna (Månen), Mars, Merkur, Jupiter, Venus, Saturn og Solen.

På grund af de få kilder er der uenighed blandt forskere om, hvornår en syvdagesuge blev indført i Norden, og dermed hvornår ugedagsnavnene kom.

For kom navnene med kristendommen, eller kom de allerede, før kristendommen kom til Danmark?

Jens Peter Schjødt mener som flertallet af forskerne, at navnene kom før kristendommen i Danmark.

- Vi ved, at de germanske dagnavne er kommet omkring år 300. Hvor der er germanske områder, som bruger gudenavne oversat fra de romerske.

- Der er så mange indflydelser fra det sydgermanske område til det nordgermanske område, så man kunne vel forestille sig, at der har været en syvdagesuge før kristen tid, forklarer Jens Peter Schjødt.

Omvendt er Lasse Sonne ikke enig i, at syvdagesugen kom til Norden før kristendommen:

- Hvad havde bonden ud af at organisere dagene efter de syv dage før kristen tid? Nogle har foreslået, at navnene stammer fra en femdagesuge, og det er reelt rent gætværk, for der er intet kildebelæg.