Rundt om en skolereform

Bind 2 af det gedigne værk om dansk skolehistorie viser, at skole-lovene af 1814 ikke gennemførtes uden kampe og konflikter

Det store værk om skolens historie i Danmark udkommer i anledning af 200-året for skolelovene fra 1814. I alt 12 forskere bidrager til de fem bind, der udkommer i årets løb og samlet set dækker skolens historie fra senmiddelalderen til i dag. –
Det store værk om skolens historie i Danmark udkommer i anledning af 200-året for skolelovene fra 1814. I alt 12 forskere bidrager til de fem bind, der udkommer i årets løb og samlet set dækker skolens historie fra senmiddelalderen til i dag. –. Foto: .

Imellem murbrokker på Gråbrødre Torv går en mor med sit barn i hånden, og en anden kvinde sidder på et stykke nedfaldet mur med tre mindre børn. København ligger i ruiner på et maleri, som J.P. Møller malede af byen efter englændernes bombardement i 1807.

Bombardementet gik hårdt ud over byens skoler, og nogle år efter var den danske stat bankerot. Ikke det bedste udgangspunkt for den reform af landets skoler, som kommer med skolelovene af 1814, som indfører skolepligt for alle danske børn. Men sådan er det.

1814 er omdrejningspunktet for Da skolen tog form, andet bind af den stort anlagte fembinds skolehistorie, som udgives netop i anledning af 200-året for skolelovene fra 1814. Bindet er lagt i hænderne på Christian Larsen, Erik Nørr og Pernille Sonne.

LÆS OGSÅ: Befriet fra tanken om Guds død

Værket er tænkt igennem også på tværs af bindene: Forfatterne fortsætter linjerne fra første bind, og her veksles pædagogisk mellem eksemplariske historier om enkelte steder, børn og lærere og den store historie om centrale tendenser og impulser.

1814 dukker ikke op ud af det blå; skolelovene har forløbere i 1700-tallet, ligesom der er flere forsøgsordninger i gang, blandt andet omkring nogle fremsynede godsejere, der opretter skoler. Men 1814 er et skolehistorisk skelsættende årstal blandt andet på grund af statsmagtens ihærdighed for at sætte skoleloven igennem.

Det løber som en rød tråd, at skolen er i tæt samspil med et samfund i hastig forandring. Skolens dobbelte formål er at gøre børnene til nyttige samfundsborgere og til gode kristne. Det er ikke nødvendigvis det samme, der skal til for at opfylde begge formål, og der er også rundtomkring kampe, konflikter og forhandling om, hvad der bedst gavner det nyttige og det kristelige formål.

Et eksempel på et interessant samspil mellem de to formål er konfirmationen. På landet giver forældrenes behov for arbejdskraft børnene mange forsømmelser. Men forældrene er interesserede i, at børnene bliver konfirmeret, fordi konfirmationen giver adgang til skudsmålsbog og forskellige borgerlige rettigheder. Eftersom man kun kan blive konfirmeret, hvis man har erhvervet basale kundskaber, så intensiveres skolegangen for mange børn, når de nærmer sig konfirmationen. Forfatterne vurderer ligefrem, at konfirmationen var helt afgørende for skolelovenes succesrige gennemførelse. Resultatet er ikke en ensartet, strømlinet skole men en mangfoldighed af skoler tilpassede lokale forhold.

Med til historien hører ikke mindst opkomsten af en særlig lærerstand.

De første seminarier ser dagens lys i perioden, seminaristerne var klemt mellem bønder og universitetsuddannede teologer, men lærerne slutter sig sammen i foreninger og udvikler med tiden en standsbevidsthed, som rækker langt ud over klasseværelset.

Skolelovene gennemføres ikke uden kampe, konflikter og forhandlinger. Der står kamp om fag og om pædagogiske metoder, kamp om, hvem der skal betale for de nye skolebygninger til afløsning for 1700-tallets skolestuer med stampede lergulve. Der er kamp om tilsynet med skolen, hvor præster vedbliver med at have stor indflydelse.

En særlig kamp udspiller sig omkring vækkelsesbevægelsen de stærke jyder, som nægter at lade deres børn undervise efter biskop Balles lærebog, som er prægede af tidens rationalistiske teologi, men ønsker at fastholde den pietistiske Pontoppidans Sandhed til gudfrygtighed, som tidligere var obligatorisk.

Striden finder en mindelig løsning på grund af en fleksibel præst. Som forfatterne gør opmærksom på, står de selvbevidste vakte i 1800-tallet i høj grad i gæld til skoleindsatsen i 1700-tallet. Man har ganske enkelt fået en befolkning, der læser og vil være myndig både i tros- og samfundsforhold.

Det kommer der ganske sikkert mere om i bind 3. Med de to første bind af Dansk Skolehistorie er der grund til at sætte forventningerne højt.

Fornem kulturhistorie fra en periode, hvor der også stod kamp om skolen.