Rundt om Karen Blixen og hendes livssyn

Nye Karen Blixen-læsere kan fint begynde med denne lille bog om baronessen og hendes forfatterskab

Karen Blixen ved sit skriveborg i arbejdsværelset, "Ewaldstuen", på Rungstedlund. -- Foto fra bogen.
Karen Blixen ved sit skriveborg i arbejdsværelset, "Ewaldstuen", på Rungstedlund. -- Foto fra bogen. Foto: Ukendt.

Der er alle de appetitvækkende små historier om Karen Blixen, der skal være i en sådan lille introduktionsbog, som Thorkild Borup-Jensen har begået i sin lange serie om danske kanon-forfattere. Til gengæld er der sorteret voldsomt ud i nøjagtige henvisninger både til Blixen-brevsteder og til de mest interessante behandlinger af forfatterskabet, sådan som man må gøre, når man har begrænset plads (cirka 70 sider med fine billeder). Ved første øjekast vil man nok finde, at det er en standard-Karen Blixen, man møder i fremstillingen, men ser man nærmere efter, viser de fine genfortællinger af forfatterskabets historier, at Borup- Jensen har lyttet til de mange fortolkninger, der findes i Karen Blixen-litteraturen. Bogen er skrevet til gymnasiet og udgivet af Dansklærerforeningen – og nye læsere kan i bedste forstand starte her. Der er beretningen om Karen Blixens barndom, hendes længsel efter vinger, hendes livstrætte ungdom, opbruddet fra Rungstedlund til Afrika, hjemkomsten efter 18 år til det samme Rungstedlund, og så forfatterskabet i den modne alder efter at være trådt ud af aktiv kvindetjeneste i livet.

Der er diskussionen af Karen Blixens syn på kønnenes indbyrdes forhold, kønsrollerne i fortællingerne, personernes søgen efter identitet, og der er hendes betydning for nutidige danske forfattere (hvor jeg nok mener, Borup-Jensen overdriver, når der lige ses bort fra Peter Høeg). Ja, selv mønsterforestillingen om "Livets veje"(storken) , som ellers altid hives frem til efterlevelse, er kortfattet præsenteret uden dog at blive tillagt for megen vægt.

Men når det drejer sig om Blixens fortællekunst, bliver Borup-Jensen mærkelig konservativ i mælet og taler om traditionen fra "1001 nat" og om videreudviklingen af den mundtlige fortællekunst. Det er rigtigt, at Blixen sagde sådan noget selv – men er det rigtigt? Hun bliver set som en forfatter, der griber tilbage før 1870 – men er hun ikke snarere en moderne montage-forfatter, der klipper gamle historier sammen til nye?

Det diskuterer Borup-Jensen ikke, men brugere af hans lille bog vil være godt oplyst og få et højt bundniveau (som man siger i sporten) og tilstrækkelig Karen Blixen-viden til at gå videre med fortællingerne og andre behandlinger af forfatterskabet.

Thorkild Borup- Jensen: Karen Blixen. En kanonforfatter. 72 sider. 105 kroner. Dansklærer-foreningen.

kultur@kristeligt-dagblad.dk