Rundt om kunsten, angsten og kærligheden

Rektor for Forfatterskolen, Pablo Llambias, har begået en selvbiografisk bjergbestigning i sit talent

Bjergbestigning Pablo Llambias selvbiografiske Monte Lema er et bjerg af en bog. Ikke til at komme udenom. Med den når Forfatterskolens rektor nye højder i sit forfatterskab

På internettet kan man tjekke vejret på Monte Lema i Schweiz, 1624 meter over havet. Fuld sol, 11 grader og 10 kilometers sigtbarhed. Selvbiografier synes ofte skrevet fra den højde!

LÆS OGSÅ: Rektor: Kunsten er et sakralt sted

Der skues tilbage, og livet tegner sig i et sandt mønster, hvor udviklingen er gået mod det bedre. Der har været krise, øjeblikke af stor sorg, men nu er jeg på den anden side, jeg har tegnet min Blixenske stork og deler den med dig, kære læser!

I realitetens verden, nede i det levende liv, er dette et sjældent perspektiv. Tværtimod kan livet føles som en tågevandring. Selvbiografiens struktur, dens orden, gør den i sidste ende til fiktion. Med den bevidsthed, samt en skelnen mellem jeg og mig, bliver det muligt for Pablo Llambias tilsyneladende at lægge alt frem, som det er, i sin nye bog, sonetsamlingen Monte Lema. Jeg er den, der kan betragte mig: Jeg forsøger at være denne tilstand,/ en gestus, en rækken ud efter et/ mig, der altid forrykker sig. Sproget selv har splittelsen eller distancen indbygget. Hvis man kan se sin egen væren som det vilkår, man nu engang er stedt med og må forvalte, så godt man kan, er det måske også en form for nåde.

Pablo Llambias Monte Lema er en over 400 sider lang sonetsamling, faldende i tre dele: poetik, angst og L, eller kunst, angst og kærlighed. Et triptykon, der folder sig om den sårbare identitet i angstens vold. Man kunne kalde Monte Lema en selvbiografi. Man kunne også kalde den fiktion.

For mig som læser har det ingen reel betydning. Men der er heller ingen dobbeltkontrakt, ingen spillen på, om dette nu er fiktion eller realitet. What you see is what you see, som den amerikanske minimalistiske maler Frank Stella sagde. Det er sådan, han skriver, Llambias.

Tydeligt i afsnittet angst, hvor erfaringer med anti-psykotisk medicin beskrives i al sin nøgterne uhygge: Goddag Abilify. Goddag angst. Jeg er/ nede på 2,5 milligram Zy-/ prexa og oppe på 10 milligram/ Abilify ().

Llambias er rektor for Forfatterskolen og bevidst om, hvilken særlig opmærksomhed hans litteratur per se er givet. Nu lægger han afvæbnende det hele på bordet.

Der er ikke noget for nyfigne at sladre om eller gå på detektivjagt efter. Det hele står der. Ikke forklaret og fortolket, men registreret i optegnelser, som i sagens natur modsiger sig selv konstant.

Der findes mange former for sonetter, og det er hverken enderim eller andre spidsfindigheder, der plager Llambias. Hans form er de 14 linjer, fordelt på 2 kvartetter og 2 terzetter (her sammenføjet som en sekstet). Undertiden følges den klassiske idé med, at præmisserne fremsættes i kvartetterne, mens konklusionen drages i terzetterne, undertiden ikke. Sætningerne fortsætter fra det ene vers til det næste, undertiden knækket over midt i et ord. En form vi blandt andet kender fra Klaus Høeck. Hvorfor sonetter? Måske fordi der ligger noget givent i formen. Måske fordi formen presser indholdet. Spænder det urene kaos stramt og skønt op.

Først og fremmest handler Monte Lema om identitet. Hvem er jeg? Og hvem er jeg, når jeg ikke er rask hele tiden? Hvad sker der, når jeg tager medicin: Er det medicineringen en slags dødsdom over mig? Over/ det jeg, som jeg kender? Hvem er jeg den/ der er på piller, eller den der ikke/ er? Jeg er bange for at blive en anden./ Jeg er bange for aldrig mere at kunne/ være den anden, jeg var engang.

Kuldslående læsning er tredje afsnit, L, der beskriver et umuligt kærlighedsforhold til en kvinde. Fordi sygdommen, både for manden og kvinden, er med som tredje part. Forholdet bliver én smertefuld gennemspilning af mønstret: afstand, omsorg, forsoning. Er det min elskede eller min mor? Er hendes omsorg kærlighed eller eget behov for at være frelser? Kan man medicinere sig til forelskelse?

Llambias forfatterskab viser en forfatter, som altid udfordrer sig selv. Og det ville ikke være hans bog, hvis den ikke også var morsom, selvironisk og utrolig intelligent. Som når han elegant lukker munden på læseren ved at forudse, at hans smøren sit jeg ud over alle sider både vil blive læst som tegn på tidens forfald, og set som et litterært problem, mens de rigtige læsere (som kender både Jens Baggesen og Laurence Sterne) godt vil kunne se, hvad det handler om.

Er det godt skrevet, som Llambias et sted vrænger? Ja, det er virkelig godt skrevet i al sin stræben efter at tale sandt, at få stoffet tilbage i teksten og med en omfavnen af det ubehjælpsomme, det skingre, det pinlige, med andre ord, det (alt for) menneskelige.

Pablo Llambias: Monte Lema. 416 sider. 299 kroner. Udsendes også med cd, hvor forfatteren fremfører udvalgte tekster. Gyldendal. Udkommer i dag.

Mai Misfeldt er cand.mag. i dansk og kunsthistorie og Oldermand for Danske Litteraturkritikeres Lav. Gennem mange år anmelder ved Berlingske. Fremover er Misfeldt anmelder i Kristeligt Dagblad.