Hvad drev Putin mod krig? Ny bog om Putins Rusland er begavet og sikkert formidlet

Putins lynkrig er endt i en nedslidningskrig uden klare perspektiver for fred, konkluderer to eksperter i kompetent og knastør bog om en mand og et land, der forfølger imperialistiske mål

Præsident Vladimir Putin hyldede med sin forsvarsminister, Sergej Sjojgu, de russiske soldater den 23. februar på "fædrelandsdagen".
Præsident Vladimir Putin hyldede med sin forsvarsminister, Sergej Sjojgu, de russiske soldater den 23. februar på "fædrelandsdagen". Foto: Sputnik/Reuters/Ritzau Scanpix.

Blandt de mange spørgsmål, der har meldt sig det forgangne år, når talen er faldet på Ruslands invasion i Ukraine, står særligt to og blinker: Hvordan kom det så vidt? Og hvad vil der videre ske?

Det er de færreste, der har mod og ikke mindst viden til at gisne om det, men to af dem, der både kan og vil, er Niels Bo Poulsen, militærhistoriker og chef for Forsvarsakademiets Institut for Strategi og Krigsstudier, og Flemming Splidsboel, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier med speciale i det postsovjetiske rum, og det gør de kompetent og knastørt i ”Putins krig”.

De ser invasionen som en illegitim kolonikrig, der finder sit afsæt i Ruslands egen historie, i arven fra tsar- og ikke mindst sovjettiden, og de betragter landets manglende opgør med den imperiale for- og nutid som en central del af forklaringen på krigen i Ukraine. Altså skal nøglen til Vladimir Putins ageren hovedsagelig findes i brudzonen mellem Sovjetunionen og efterfølgerstaten Rusland, og derfor må de to forfattere give deres læser en solid indføring i den tid, i perioden fra 1991 og frem til i dag.

Det gør de godt og grundigt. ”Putins krig. Rusland mellem styrke og svaghed” er klassisk bygget op med tese, baggrund, argumentation og konklusion, hvor første del har blikket rettet mod fortiden, mens anden del kigger på det, som er, og det, som formentlig kommer. Og selvom den første er forudsætningen for den sidste, sidder man som læser og hopper lidt utålmodigt i stolen for at komme frem til det forsøgsvise svar på, hvad der videre vil ske med Rusland og resten af verden. For denne læser var bogens sidste hundrede sider, hvor forfatterne laver en spændende tankeøvelse og blandt andet opstiller tre scenarier for, hvad udfaldet af krigen kan blive, og dermed hvordan Rusland kan udvikle sig frem mod 2050, således de mest interessante.

At baggrund er lige ved at skygge for forgrund, rokker dog ikke ved, at Niels Bo Poulsen og Flemming Splidsboels bog er vældig god at få forstand af, både for den, der har sovet i sovjet-historietimen, og for den, der gerne vil have en begavet udlægning af den krig, som nu har varet i et år, og som ingen for alvor tror vil slutte foreløbig. Formidlingen af det enorme stof er lydefri og sikker, analyserne funderet i solide mængder fakta, mens perspektiverne er alt andet end lyse, såvel for det Rusland, der står stadig mere alene, uden nødvendigvis at ville bøje sig, som for resten af verden.

Som forfatterne skriver, så har Ruslands problemer potentiale til at vikle sig sammen med krigen i Ukraine i en gordisk knude: ”Fra myternes verden ved vi, hvordan den slags bedst løses – med et raskt hug! Men som Putins et år lange krig har vist, kan den tilgang også ende med, at den, som fører sværdet, selv filtres håbløst ind i knuden frem for at løse den.”

Niels Bo Poulsen og Flemming Splidsboel: Putins krig. Rusland mellem styrke og svaghed. 240 sider. 249,95 kroner. Gyldendal.