FN’s klimapanel IPCC’s grafer for den forventede globale temperaturstigning har rod i Rusland – uden brug af computere, de var ikke til rådighed i Leningrad, som det hed dengang.
I 1972 beregnede klimatologen Mikhail Budyko scenarier, der ligger op ad og til grund for IPCC’s modeller i dag. Det er – én af mange – overraskende indsigter, man får i antologien, ”Putins Rusland”, hvor det fremhæves, at den sovjetiske forsker dengang også var anerkendt i vestlige kredse.
Antologien er en kort, men fyldig introduktion til vore dages Rusland og kommer vidt omkring – sikkerheds- og geopolitik, naturligvis, landets historiske rødder, økonomi, klimaproblemer og den uudgrundelige russiske folkesjæl. Forfatterne er danske forskere og formidlere, og bogen vil åbne folkeoplysningen – det når de fornemt i substans og alt for kluntet i form.
Mette Skak, ph.d. og lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet, introducerer og redegør præcist for det nuværende Ruslands historiske arv fra tsarerne til kommunistledere, fra militarisme til hypermilitarisme, fra enevælde til totalitært diktatur og fra stormagt til supermagt. Der beskrives de åg, som Rusland havde i rygsækken, da Sovjet blev opløst og Rusland i 1991 pludselig kun var Rusland og ikke længere et imperium – det Rusland, der har haft Vladimir Putin i spidsen i mere end 20 år.
Torben Heuer, cand.mag. og blandt andet tidligere dansk lektor ved Sankt Petersborgs Statsuniversitet, skriver indsigtsfuldt om den russiske selvforståelse, og hvor dybt den nuværende nationalkonservatisme, som Putin både har forstået og dyrket i sine mange år ved magten, stikker. Og han rammer mange gange plet på, hvor en velfærdsdansker med barns første sygedag, fordeling af barsel med meget videre kommer til kort overfor det russiske. Som fra den netop 200-års fejrede Dostojevskijs dagbog i 1876:
”Jeg tror, at det russiske folks vigtigste, mest fundamentale åndelige behov er behovet for lidelse (...). Strømmen af lidelse går gennem hele dets historie, ikke kun som følge af eksterne ulykker og katastrofer, men ud fra selve det folkelige hjerte. Hos det russiske folk er der selv i ubetinget lykke et element af lidelse, ellers er lykken ikke fuldstændig (...).”
Læs det et par gange og dvæl lidt derved – så er man langt i at komme nærmere det russiske.
Jakob Tolstrup, ph.d. i statskundskab, tøver ikke med at betegne dagens Rusland som et diktatur, hvor det andre steder i antologien betegnes som autokrati – at forfatterne ikke har samme manual for det centrale begrebsapparat er givende, for det moderne Rusland er komplekst og ikke enkelt at karakterisere. Russerne har efter årtusindskiftet aldrig haft så meget velstand og personlig frihed, som de har nu, mens de også har fået Putin.
Har man tålmodighed – Peter Toft tager sig af geopolitik og økonomi, Birthe Hansen og Carsten Jensen tager os i tilgift med russiske øjne til Mellemøsten – så får man en dyb og meget aktuel introduktion til Rusland som samfund og stormagt. For tålmodighed skal læseren have; for det første fordi hvert afsnit har lange, intetsigende akademiske indledninger. For det andet er de første kapitler uden fodnoter, men så kommer der pludseligt et kapitel med fodnoter og med grafer i sort-hvid, som man ikke kan tyde. Det irriterer og koster en stjerne, hvorfor vi lander på tre og ikke fire. Og det er ærgerligt – for det er et godt lille værk. Og på dansk.