Rystende fortælling om tvangsadoption i DDR

Sammen med journalisten Peter Hartl har ?sttyske Katrin Behr nedskrevet sin historie som tvangsadopteret i DDR ? en interessant og vedkommende bog

bog

Katrin Behr sammen med Peter Hartl: De stjal min mor. På sporet af løgn, fortielser og tvangsadoptioner i DDR. Oversat af Lars Rosenkvist. 296 sider. 279 kroner. Gad.

75.000 såkaldte inkognitoadoptioner, hvor de biologiske forældre er blevet holdt i uvished om, hvor deres børn blev sendt hen, er ifølge Katrin Behrs bog ?De stjal min mor. På sporet af løgn, fortielser og tvangsadoptioner i DDR?, dokumenteret fra DDR-tiden. Det står uklart, hvor mange af disse tvangsadoptioner fandt sted med politisk baggrund, altså var ideologisk motiveret. En del af dem var formentlig direkte begrundet i barnets tarv. Men der hersker ingen tvivl om, at der foreligger en stak af personlige, ofte meget vanskelige historier, som først de seneste år er kommet i offentlighedens søgelys.

Den nu 46-årige Katrin Behr er et af de børn, der i DDR med tvang blev skilt fra sin biologiske familie og efter en ydmygende tur gennem børnehjemmet blev bortadopteret til en lærerinde, der i modsætning til Behrs biologiske mor var medlem af det statsbærende parti, SED, og generelt var tro mod den officielle linje i DDR.

Behr har nu sammen med journalisten Peter Hartl fremlagt sin egen rystende historie: Vi hører om den skæbnesvangre morgen i februar 1972, hvor fem mænd i mørke frakker kom ind i familiens lejlighed og tog moderen med sig, om den dengang fireårige Katrins ophold på børnehjemmet, den senere bortadoption til adoptivfamilien og mødet med den biologiske mor i årene efter Berlinmurens fald, hvor arkiverne blev frigivet, og forfatteren langsomt kunne optrævle sin egen familiehistorie, der ellers gennem alle årene var blevet holdt hemmelig for hende.

En del af Behrs historie er selvfølgelig båret af den politiske kontekst. I høj grad handler hendes historie om DDR?s idé om at fjerne børn fra ideologisk upålidelige forældre og om statens forsøg på at sikre børnene en opdragelse i socialismens ånd ? et formål, som både institutionerne og de adoptivforældre, der blev udvalgt, skulle arbejde for. Mens den biologiske mor sad fængslet for ?asocial opførsel?, blev den lille Katrin indlemmet i Freie Deutsche Jugend og de tilsvarende socialistiske ungdomsorganisationer. En tvangsfjernelse med politiske baggrunde.

Behrs beretning om sit eget liv er imidlertid mere end blot endnu et opgør med DDR og samfundssystemet i denne stat. Især beskrivelserne af hendes tid på børnehjemmet og i den nye adoptivfamilie fortæller nemlig også en mere universel historie om løgne og svigt i forbindelse med adoptioner. Selve udgangspunktet, at det lille barn ikke må få kendskab til baggrunden for hendes biologiske mors historie, og at ethvert forsøg på at spørge ind til sit biologiske ophav af adoptivforældrene anses som trussel mod deres forældrerolle, er formentlig ikke begrænset til DDR-tiden, men et generelt problem i mange adoptivfamilier, der endnu ikke har forstået, at åbenhed er den eneste måde, hvorpå et adoptivbarn kan lære at forholde sig til sin egen livshistorie.

Behrs bog er derfor både et nødvendigt opgør med DDR-tidens ideologiske opdragelsessystem, der i yderste konsekvens ikke veg tilbage fra tvangsadoptioner, og et relevant indblik i de emotionelle udfordringer i enhver adoptionsproces, set fra barnets perspektiv.

Især de gentagne gange, hvor det lille barn Katrin af angst for at blive svigtet igen med al magt søger efter at tilpasse sig de forventninger, som det omgivende samfund har til hende, giver stof til eftertanke. Hendes overtagelse af DDR?s samfundsnormer og ideologi, som hun først flere år efter Berlinmurens fald finder kræfter til at udfordre, er her et ekstremt eksempel, men dog blot et eksempel. I realiteten har vi at gøre med nogle af de generelle udfordringer, som især sent adopterede står over for, og som de vist udelukkende kan overvinde, hvis de i opdragelsen konstant bliver forsikret om deres forældres betingelsesløse kærlighed ? en kærlighed, der også tillader og støtter afvigelse fra de til enhver tid gældende samfundsnormer.

Behr havde under sin opvækst i DDR ikke denne mulighed, men bogen vidner om nødvendigheden af åbenhed og tolerance inden for alle disse processer. En bog, der derfor ikke mindst kan anbefales til nybagte eller kommende adoptivforældre.

kultur@k.dk