4 ud af 6 stjerner.
Hendes sødmefulde udtryk, da hun synger Lehárs "Meine Lippen, sie küssen so heiss", hendes ubetalelige glæde ved at fyre op under en arie som Léo Delibes? "Les filles de Cadix" ... jo, der var meget at beundre ved Danielle de Nieses koncert med DR's UnderholdningsOrkestret i mandags, hvor hun sang sig igennem en række kendte arier af primært Händel og Mozart.
Til at begynde med sad der dog en mindre bekymring og nagede i én, da hendes stemme i de første arier lød både smal og forsigtig, som om hun lige skulle vænne sig til akustikken i det cirkulære koncertrum. På min notesblok står der da også "ikke særlig bred klangfylde" som noget af det første ud for arien "Let the Bright Seraphim" af Händel.
Fra hendes besøg i 2009 husker jeg ellers hendes stemme som cremet og rund, og det skulle den da også vise sig at blive, som aftenen skred frem, men til at begynde med var den altså elegant og distant snarere end gribende og bevægende. Det gjaldt desværre også yndlingsarien, Händels "Lascia ch'io pianga", hvor man sad og savnede noget mere kraft og saft midt i al den overvældende udstråling, der vældede op fra den smukke dame på scenen.
Saft og kraft var der så til gengæld dejligt meget af i orkestret hele aftenen, der trivedes fint under dirigent Jakub Hrusas pulserende ledelse – som man også kan høre svinge dirigentstokken i operaen i disse dage til "Boris Godunov". De foldede sig fint ud i det rent orkestrale mellemlægspapir som i ouverturerne til Mozart-operaerne "Bortførelsen fra Seraillet" og "Tryllefløjten", når de Niese hvilede stemmen. Lidt mindre sikre var de i indslagene af Rossini og Puccini efter pausen, men dog stadig pænt præcise og med fine solistpræstationer. Men selvfølgelig: Vi var kommet for at høre de Niese, der allerede på vej hen mod pausen fandt sig bedre til rette, og man hørte for eksempel i Mozarts "Giunse alfin il momento" en mere sanselig og varm udgave af hendes ravgyldne sopran. '
Men ingen tvivl om, at Danielle de Niese først og fremmest er en fremragende performer, der med ukrukket umiddelbarhed forfører, således også i Mozarts "Bella mia fiamma", der indledte en mere varieret anden afdeling, hvor man til stadighed oplevede rige prøver på hendes evne til at gestalte teksternes følelsesladede indhold.
Og hun fik vist, at hun også kan synge musik skrevet efter år 1800 i form af for eksempel Donizettis "Quel guardo il cavaliere". Jo, det var på det tidspunkt svært at stå for hendes generøse optræden, og man labbede gladelig også et ekstranummer som "I Could Have Danced All Night" fra "My Fair Lady" i sig. Her viste hun al den ungpigeuskyld og livsappetit, man kunne ønske sig, så lad gå, at Danielle de Niese måske kom lidt skidt fra start, men når det kommer til nærvær, karisma og varme, er hun svær at slå.
Det eneste, hun skal arbejde med, er at få lidt flere dystre farver på paletten, lidt mere farlighed og aggressivitet i det samlede udtryk. Sådan er det.
4DR UnderholdningsOrkestret. Dirigent: Jakub Hrusa. Solist: Danielle de Niese. Koncerthuset. Mandag.