Så er det nu, hvis man skal nå nattergalens sang

EVENTYRLIG SANG Omkring 40 lyse sommerdøgn, det er alt, hvad nattergalen synger i, mens den opholder sig i Danmark. Sæsonen slutter ved Sankt Hans, også selvom det er H.C. Andersen-år

Nattergal -- Luscinia luscinia.  Den mest udbredte i Danmark.  -- Tegning fra Gyldendals fuglebog.
Nattergal -- Luscinia luscinia. Den mest udbredte i Danmark. -- Tegning fra Gyldendals fuglebog.

Når de sidste gløder i sankthansbålet dør ud, synger nattergalen som regel også på sidste vers.

Vil man nå at høre de toner, der fik kejseren til at græde af glæde i H.C. Andersens eventyr "Nattergalen" fra 1844, er det altså nu. Kun omkring 40 lyse sommerdøgn i alt lyder nattergalens høje, klare toner, dens metalliske tjåk tjåk tjåk og de klaprende serier. Efter den 24. juni er det stort set forbi med sangen, og i løbet af august trækker nattergalen tilbage mod tropisk Østafrika.

Tre år efter at H.C. Andersen skrev sit eventyr om den lille brune fugl, dukker arten atter op hos en stor, dansk digter.

Denne gang i N.F.S. Grundtvigs vers, "Jeg gik mig ud en sommerdag at høre/ fuglesang, som hjertet kunne røre,/i de dybe dale,/mellem nattergale/og de andre fugle små, som tale".

Det er rigtigt, at nattergalen kan høres både dag og nat. Men da sangen delvis drukner om dagen i det øvrige kor "af fugle små som tale", er det ofte bedst at tage på nattergaletur, aften, nat eller tidlig morgen.

Biolog i Dansk Ornitologisk Forening Michael Grell siger til Kristeligt Dagblad, at man skal lede efter nattergalesangen i fugtige skovkant-områder med pile- og birkekrat, ved tilgroede moser, langs vandløb, søer m.m.

Nattergalen bygger rede i skovbunden, i tæt buskads, under trærødder m.m., hvor der er kort til småinsekter, biller, myrer m.m. Den lille uanselige, 16-17 cm fugl med det svagt spættede, lysere bryst, er sky og ses sjældent. Enkelte kan dog berette, at de har listet sig tæt på en nattergal, der var så opslugt af sin sang, at den "glemte" at reagere. Nattergalen får et kuld i maj eller juni på fire til seks æg, og det ruges af hunnen i knap to uger. Ungerne er flyvefærdige efter 18-19 dage, men forlader gerne reden lidt tidligere.

Under de rigtige naturforhold er der gode chancer for at opleve nattergalens triller overalt i landet, øst for den jyske højderyg. I stille vejr kan Luscinia luscinia, som fuglen hedder på latin, høres på op til et par kilometers afstand. Især nætter med svag vind og høj luftfugtighed kan "transmittere" nattergalens stemme med en styrke på helt op til 80 decibel.

Den danske bestand af nattergale har svinget de seneste årtier, uden at man kender årsagen.

Nattergalens adfærd er hemmelighedsfuld, og det er aldrig lykkedes at få dens ynglebiologi fuldkommen kortlagt. Omkring 1990 var her 115.000 par, mens antallet i dag skønnes at være på omkring 70.000 par. Bestands-tætheden falder, jo længere vest man kommer i Danmark. Størst tæthed findes på Bornholm, mens nattergalen helt mangler i store dele af Vestjylland.

Inden for de seneste år er en nær slægtning til nattergalen dukket op i Danmark.

Endnu dog kun rapporteret i en halv snes tilfælde pr. sæson.

Det drejer sig om den såkaldt sydlige nattergal, Luscinia megarhynchos, der har ry for at have den skønneste sang af alle. Tonerne er om muligt endnu mere melodiske og flydende end den nordlige nattergals, men den samlede forestilling er kortere.

Hvilken man foretrækker, afhænger af smag og behag. Nogle mener, at den "almindelige" nattergals sang er den mest spændende og specielle.

Måske er det den sydlige nattergal, H.C. Andersens eventyr "Nattergalen" handler om. Europæiske referencer til "nightingale" og "Nachtigall" i digtning, kunst og musik drejer sig som regel om den sydlige nattergal, der ligner den nordlige til forveksling, men har udbredelse syd for den danske grænse i Tyskland, Spanien, Frankrig, Italien m.fl.

Den nordlige nattergal derimod yngler fra Danmark mod øst, langt ind i Rusland og Kina. Det sidste kunne jo passe fint på kejseren af Kina fra Andersens eventyr. Men ifølge Michael Grell var bestanden af den nordlige nat-

tergal sandsynligvis ikke helt så stor på H.C. Andersens tid som i dag. Guldalderlandskabet var præget af fritgående kreaturer, som åd revl og krat, og tilgroede moser, pile- og birkekrat, var der ikke meget af.

Skulle man af forskellige grunde – endnu engang – komme for sent til at høre nattergalen synge i de lyse nætter, er der hjælp at hente.

I Gyldendals "Danmarks store fuglebog" fra 2004 til 299 kr., ledsages 400 siders tekst og tegninger af to cd'er

med fuglestemmer, hvoraf de fleste er optaget i naturen. En erstatning for den ægte nattergal bliver der dog aldrig tale om.

Lige så lidt som den fine, kunstige nattergal, H.C. Andersens kejser fik foræret, i det lange løb kunne hamle op med den ægte vare.

boas@kristeligt-dagblad.dk

Sydlig nattergal – Luscinia  megarhynchos. Måske er det den,  H.C. Andersens eventyr handler om.  – Tegning fra Gyldendals fuglebog.
Sydlig nattergal – Luscinia megarhynchos. Måske er det den, H.C. Andersens eventyr handler om. – Tegning fra Gyldendals fuglebog.