Prøv avisen
Bog

Så knibsk var Luther altså heller ikke

Luther er i høj grad med til at bane vej for, at det kristne menneske også kan leve sanseligt, og man bliver en smule træt af den overfladiske udlægning af det kristne menneskesyn, der jævnligt fremføres, skriver Sørine Gottfredsen om ny Luther-bog. Foto: Arkivfoto.

I den seneste udgave af ”Tænkepauser” bliver læseren klogere på begrebet sex. Men forfatterens ensidige tilgang til det kristne univers skæmmer billedet

I den vellykkede serie af ”Tænkepauser” udgivet af Aarhus Universitetsforlag er vi nu nået til begrebet sex. Det er udgivelse nummer 30, der her foreligger, og man kan efterhånden slå fast, at bogserien har ramt en nerve i forsøget på at udlægge grundlæggende begreber fra menneskelivet på indsigtsfuld og overskuelig vis.

Det er sexolog Ditte Trolle, der tager sig af beskrivelsen af menneskets sexliv, og det gør hun med hensyntagen til både biologi og kultur. Man kommer dårligt uden om, at mennesket på visse punkter befinder sig tæt på dyreriget, hvilket Ditte Trolle da også lidt demonstrativt understreger ved at omtale menneskebørn som ”unger”. Tonen i bogen er kontant og nøgtern og berører mange af de diskussioner, der også har med det seksuelle at gøre, fordi forholdet mellem kønnene er så evigt centralt. Desuden kommer Ditte Trolle ind på relationen mellem sex og kristendom, og specielt hendes udlægning af Martin Luther kalder på kritik. Det vender vi tilbage til.

Sex udgør et så dominerende fænomen i menneskelivet, at det påvirker alt lige fra vores daglige omgang med hinanden til magtstrukturer og kunstens frembringelser samt den endeløse strøm af romantiske fortællinger. Ditte Trolle tager udgangspunkt i den biologiske vinkel og den simple kendsgerning, at sex handler om at reproducere sig selv. Vi ved med Charles Darwin, at naturen sørger for at udvælge de stærkeste eksemplarer, og sagen er da også, at den enkelte mere eller mindre bevidst vælger sin sexpartner med en skelen til vedkommendes potentiale som viderefører af liv.

Det ligger desuden dybt i os, at man indretter sig i familier med begge køn, og bogen udgør visse steder et tankevækkende indspark i flere af tidens diskussioner angående det naturgivne, det kulturskabte og den seksuelle mangfoldighed.

Ikke fordi Trolle tager stilling, men fordi hun i så høj grad tager udgangspunkt i videnskabens søgen efter naturlige sammenhænge. For eksempel udgør begrebet homoseksualitet biologisk set lidt af en gåde og anses af mange forskere for at være miljøbestemt snarere end genetisk, og mens feminister ofte hævder, at kvinder har samme sexlyst som mænd, henviser Ditte Trolle til en undersøgelse, der antyder det modsatte.

Endelig berøres også vores syn på sex i en fremtid, hvor det ikke længere udgør en forudsætning for forplantning. Japan er eksemplet på et land, hvor den seksuelle aktivitet er meget lav, og hvor parforholdet blandt mange unge anses for sekundært i forhold til at tjene penge og have sin frihed.

Omkring halvdelen af de unge japanske kvinder er helt uinteresserede i sex, og Trolle overvejer, om tendensen mon også vil komme til at præge Danmark. 30 procent af alle danskere mellem 30 og 49 år bor i dag alene, og et interessant spørgsmål er, om vores syn på sex vil ændres, i takt med at vi måske ikke længere ser det som en vigtig pligt at videreføre slægten. Men i stedet mere og mere ser tilværelsen i lyset af den individuelle stræben efter at fremstå som netop den, man selv her og nu vil være.

Ditte Trolle inddrager som nævnt også kristendommen i sin gennemgang, og det slipper hun ikke ubetinget godt fra. Det er især Augustin og Martin Luther, der står for skud, og mens det er sandt, at Augustin i høj grad forsager sexlivet og repræsenterer et - set i lyset af vor tid - markant asketisk overdrev, bliver Luther virkelig gjort uret.

Ditte Trolle har ikke rigtig sans for at se tankegange i lyset af samtiden og præsenterer det som noget nærmest horribelt, at Luther mente, at sex hører til i ægteskabet, og at utroskab er af det onde. Til gengæld springer hun let hen over, at Luther var en inderlig kritiker af cølibatet og ikke skjulte sin glæde ved efter sine år som munk at få sexlivet inddraget i sin egen tilværelse.

Luther er i høj grad med til at bane vej for, at det kristne menneske også kan leve sanseligt, og man bliver en smule træt af den overfladiske udlægning af det kristne menneskesyn, der jævnligt fremføres.

I øvrigt skal vi vist heller ikke glemme, at den herskende mentalitet i forhold til frisind, endeløs kropsfiksering og seksuel selvrealisering langtfra kun fører lykke med sig. Ja, måske kunne den ligefrem, ikke mindst i dansk sammenhæng, trænge til et skud augustinsk åndfuldhed.

Ditte Trolle fører fint læseren gennem sexlivets biologiske og kulturelle aspekter, men hun har en noget blind vinkel angående det religiøse. Det er et kendt fænomen, men netop i sammenhæng med det seksuelle ligger det karikerede så snublende nær.

Med dette vigtige forbehold liggende i baghovedet kan man dog roligt gå i gang med endnu en oplysende tænkepause.