”Antikvariat” står der med gyldne versaler på sort baggrund. Som skiltet hænger der i sin stille, mørke elegance omgivet af en halalslagter på venstre hånd og et takeawaypizzeria på den højre, forledes den forbipasserende nemt til at tro, at det er antikvariatet og ikke dets to naboer, der har beboet hovedstrøget i Københavns nordvestkvarter i flest årtier. Men det er ingenlunde tilfældet.
Indenfor er Benjamin Storr-Hansen netop kommet på plads med de sidste reoler og bogtitler ugen forinden. For den 25-årige antikvar flyttede til de nye lokaler, da frygten for sommerlige skybrud drev ham væk fra den gamle kælderbutik på Nørrebro længere inde i byen.
Storrs Antikvariat er heller ikke som antikvariater er flest. For her er der intet behov for at kante sig gennem labyrintiske reolkonstruktioner med støvede bøger i dynger, hvor det at orientere sig i titler, genrer og fagområder kan være en bedrift i sig selv. Og det er der god grund til, fortæller Benjamin Storr-Hansen:
”Der er noget magisk over de klassiske antikvariater med titusindvis af bøger og stisystemer af bogreoler. Men jeg har bevidst ikke bygget ud i rummet. Faktisk er der ”kun” omkring 3000 titler her, selvom jeg jo sagtens kunnet have presset 15.000 ind. For jeg tror, at jeg kan sælge mere bredt på den her måde. Desuden kan jeg godt lide, at butikken tager sig ud som en forlængelse af min egen dagligstue”
På den måde får han også plads til at åbne forretningen til forskellige litterære arrangementer som oplæsninger eller udgivelsesfester. For det må gerne være mere end bogsalg, der udspiller sig i antikvariatet på Frederikssundsvej 61:
”Jeg har lyst til, at antikvariatet skal være mere end et sted, hvor folk kommer ned for at købe bøger. For der sker noget særligt med et rum, når der kommer liv i lokalerne.”
Reolerne, der er oplyst af klassiske orange arkitektlamper, rummer både gamle blegede bogrygge og nye bøger, der knap nok synes at være blevet bladret i, før de skiftede hænder. Genrerne spænder fra dansk lyrik over engelske romanklassikere til filosofi, kulturteori og sociologi – og videre end det. Men ikke alt for meget videre, tilføjer Benjamin Storr-Hansen. For han har ingen ambition om et stort udvalg for størrelsens skyld, han vil hellere sælge det, han kender noget til i forvejen:
”Jeg har udvalgt hver enkelt af de bøger, jeg har stående. Derfor kender jeg som minimum lidt til næsten alle de forfattere, jeg sælger. For så har jeg noget rådgivning at give, og det er ærligt talt sjovest at kunne snakke lidt med om de bøger, man sælger.”
Vejen ind i en tilværelse som antikvar blev grundlagt, da Benjamin Storr-Hansen som 14-årig kom i erhvervspraktik hos den lokale antikvarboghandler på Samsø, hvor hans forældre havde sommerhus.
”Det var næsten sådan en formativ oplevelse at være der. Jeg fulgte ejeren rundt i butikken og så, hvordan livet også kunne leves, og hvordan en hverdag med arbejde ikke behøver være fyldt af stress og jag, hvor man halser fra det ene møde til det næste. Jeg oplevede en særlig værdighed over at tage tingene i mit eget tempo, og det udviklede sig til et slags ideal, jeg stadig har i dag.”
Som 19-årig begyndte han for alvor at samle på bøger, og som 21-årig, sideløbende med sine studier i litteraturvidenskab på Københavns Universitet, lejede han sig ind i et gammelt antikvariat på Vesterbro, hvor den gamle ejer var ved at gå på pension. Sidenhen slap han tanken, for han måtte jo hellere komme ud og være lidt ung, tænkte han. Ud at rejse og være rodløs. Men idéen om at have egen butik havde bidt sig fast, og i maj 2015 åbnede han Storrs Antikvariat.
Fra begyndelsen har det været et vilkår at drive internetbutik ved siden af, hvor kunder fra hele landet kan bestille bøger hjem, og to år senere er antikvariatet begyndt at give et overskud, så han siden årsskiftet har kunnet udbetale løn til sig selv. Derfor er Benjamin Storr-Hansen fortrøstningsfuld, både for sin egen og branchens fremtid, også selvom flere af de ældre, store antikvariater har drejet nøglen om:
”Jeg bilder mig ikke ind, at det er en branche, man bliver rig af at være i. Men hvad angår fremtiden, har jeg aldrig rigtig været i tvivl om, at antikvariaterne nok skulle blive ved med at findes. Selvfølgelig kan jeg ikke konkurrere med supermarkederne, der sælger nye bøger for en slik. Det er jo også hårdt for de etablerede boghandlere. Men de er ikke rigtig en konkurrent for mig, for det er jo ikke de samme bøger, vi sælger. Jeg har valgt en niche inden for kvalitetslitteratur, derfor føler jeg ikke, at supermarkedets udvalg af kogebøger og krimier tager brødet ud af munden på mig. Og så længe der stadig er samlere og godhjertede nørder til, skal nogle antikvariater nok overleve.”