Vi er i Algeriet 1954. Den gamle franske koloni er på vej til løsrivelse, og den blodige kamp mellem franskmænd og den lokale arabiske befolkning er i gang. Den foregår langt ude i Atlasbjergene. Filmens originale titel er ”Loins des hommes” - ”langt fra mennesker” - og det er en bedre titel end den danske, for den foregår vitterlig ude i det vilde ”vesten”.
Det litterære oplæg til filmen er Albert Camus' korte novelle ”Gæsten”, der udkom i 1957 i novellesamlingen ”Eksil og Kongedømme”. Samme år fik Camus Nobelprisen i litteratur. Filmen forholder sig frit til sit forlæg.
Daru (Viggo Mortensen) er en tidligere officer i den franske hær og lever ensomt i Atlasbjergene. Han er født i området og taler både arabisk og fransk. Han driver en skole helt alene for de lokale børn, der ellers ikke ville få uddannelse. En politimand kommer til Daru med en fange, der har slået sin fætter ihjel. Denne skal dømmes ved en retssag i den nærliggende by, men politimanden kan ikke ledsage fangen til myndighederne og beordrer Daru til at gøre det.
Det vil han ikke i første omgang, men tvinges af omstændighederne, da skolen bestormes af vrede landsbybeboere, der vil have fangen udleveret til lynjustits. Daru og fangen må flygte fra skolen gennem ørkenen til myndighederne. Det er denne flugt, der er filmens ydre handling.
Undervejs opdager de to en del om hinanden, og deres forskelligheder til trods når de hinanden. Daru er kristen. Fangen, Mohamed (Reda Kateb), er muslim.
I en smuk scene i begyndelsen af filmen, sætter de to sig til bords for at spise sammen. Muslimen tager en smule vand og vasker sine hænder, og den kristne slår korsets tegn. Begge beder en bøn. Deres fælles udgangspunkt er takken til Gud. Det fællesskab får de brug for undervejs, hvor de udsættes for angreb fra snart fransk og snart lokal side.
De kommer til at stå over for nogle svære valg. Mohamed kommer fra et lokalt samfund, hvor blodhævn hærger. Kan man ikke betale sig ud af det, er der kun mere blodsudgydelse tilbage. Han har dræbt sin fætter, og nu kræver den lokale skik, at det skal hævnes. Han vil stoppe denne dødsspiral ved at overgive sig til de lokale franske myndigheder. Han går frivilligt sin død i møde.
Daru har krigserfaringer fra Anden Verdenskrig, hvor han var major i den franske hær. ”Jeg troede ikke, at jeg skulle opleve mere krig,” siger han på et tidspunkt. Det kommer han til, og han kommer til at tage et eksistentielt valg til sidst sammen med Mohamed. De står ved et vejkryds.
Her er vi inde ved filmens og Camus' indre. Du må gøre dine valg! Man kommer til at tænke på ordene i 5. Mosebog kap. 30, hvor Gud siger: ”Jeg har stillet dig over for livet og døden, velsignelsen og forbandelsen. Så vælg da livet.”
De to hovedpersoner spiller ganske enkelt fremragende. Især er jeg imponeret over Viggo Mortensens sproglige formåen ud i både det franske og arabiske. Reda Kateb, der er en fransk skuespiller med algeriske rødder yder fint mod- og medspil i denne fascinerende western.