Sådan blev den danske tv-julekalender til en unik blanding af fantasy og socialrealisme

Det begyndte med sjove dukker og nuttede nisser, men siden er de danske tv-julekalendere blevet voksne, ambitiøse og dybt eksistentielle

”Kometernes jul” på TV 2 er dette års nyproducerede julekalender og et godt eksempel på, hvordan der bruges ressourcer på at få stærke fortællinger med fantasy- og science fiction-elementer ud til et bredt publikum.
”Kometernes jul” på TV 2 er dette års nyproducerede julekalender og et godt eksempel på, hvordan der bruges ressourcer på at få stærke fortællinger med fantasy- og science fiction-elementer ud til et bredt publikum. Foto: Christian Geisnæs/TV 2.

Hvis personer i Latinamerika, Mellemøsten eller Centraleuropa én gang i deres liv har set en tv-julekalender, har det nok været ”Jesus og Josefine”, ”Absalons hemmelighed”, ”Pagten” eller en anden dansk produktion. For dels har DR og TV 2 gennem årene formået at eksportere deres bedste tv-julekalendere til andre lande, dels er genren ukendt uden for Skandinavien.

Det var svensk tv, der opfandt formatet tv-julekalender i 1960, men Danmarks Radio begyndte på løjerne kun to år efter, og TV 2 har været med siden 1990. Især i de 30 år de to danske kanaler har konkurreret om at lave verdens bedste tv-julekalender, er ambitionsniveauet og budgettet vokset. Det, der begyndte som små dukkespil med sjove børn, der lavede cirkus eller revnede deres bukser, har udviklet sig til en unik blanding af familiedrama, fantasy og science fiction.

Det fortæller to eksperter, som peger på, at dette års nyproducerde julekalender, ”Kometernes jul” på TV 2, og genudsendelsen ”Tidsrejsen” på DR, symboliserer denne udvikling.

Stillfoto fra "Kometernes Jul", som vises i år på TV 2.
Stillfoto fra "Kometernes Jul", som vises i år på TV 2. Foto: Christian Geisnæs/TV 2

”I årenes løb har tv-julekalenderen skabt sin helt egen genreblanding. Det er et af de eneste fora i dansk kultur, hvor der bruges ressourcer på at få stærke fortællinger med fantasy- og science fiction-elementer ud til et bredt publikum på en million seere. En tv-julekalender koster det samme som fem-seks spillefilm,” siger Brian Iskov, journalist og foredragsholder med blandt andet tv-julekalendere som speciale.

Han bakkes op af Matilde Kallehauge, som er vært på podcasten ”Julearkivet”, cand.mag. i dansk og historie og har skrevet speciale på Aarhus Universitet om tv-julekalendernes udvikling. Såvel podcast som speciale er et samarbejde med Pernille Dahl Overgaard.

”Julekalenderen som genre placerer sig et sted, som ellers er uberørt område i dansk tv-fiktion. Vi producerer mest realistiske krimier, familiedramaer og historiske dramaer. Men publikum accepterer mere magi i december. Måske fordi vi i forvejen forbinder julemåneden med magiske fænomener som julemænd og flyvende rensdyr,” fortæller Matilde Kallehauge.

Sliknissen mod grødnissen

I begyndelsen var budgetterne små, og det samme var de børn, som så med, når Magnus Tagmus kørte med sit lille tog i 1967, når Stempelquist krævede reglementet overholdt i ”Vinterbyøster” i 1973, og når der blev holdt ”Jul i Gammelby” i 1979 eller ”Jul på slottet” i 1986. Var DR forblevet alene på markedet, havde vi ikke fået det indholdsmæssige ”våbenkapløb” mellem de to tv-stationer, som transformerede tv-julekalenderen til det, Matilde Kallehauge kategoriserer som ”et stort og mangfoldigt underholdningsunivers for hele familien”.

"Vinterbyøster” fra DR’s dukkespilsepoke i 1970’erne.
"Vinterbyøster” fra DR’s dukkespilsepoke i 1970’erne. Foto: Mogens Ladegaard/Ritzau Scanpix.

”Da TV 2 kom til i 1990’erne og begyndte at vise julekalender klokken 20, lød der et ramaskrig, fordi man syntes, det var for sent i forhold til børns sengetid. Men ambitionen var, at julekalenderen skulle have en samlende funktion for hele familien,” forklarer Matilde Kallehauge, som vurderer, at målgruppen i dag er børn fra otte år og op samt voksne, mens de allermindste måske er blevet tabt en smule.

Brian Iskov hæfter sig ved, at der i de seneste årtier typisk er både en lillebror eller lillesøster og en eller flere bedsteforældre med for at dække alle aldersgrupper ind. Men hovedpersonen er typisk på kanten til teenageårene, hvilket også gør sig gældende for de fire hovedpersoner i ”Kometernes jul”.

”Tanken er, at de mindre børn ser lidt op til de 12-13-årige, mens de ældste teenagere alligevel ikke gider se julekalender. Ved at vælge denne sammensætning kan man samle næsten hele Familiedanmark ved skærmen,” forklarer han.

DR tog afsked med småbørnskonceptet med ”Bamses julerejse” i 1996 og satsede så ligesom TV 2 mere på familien. De stærkeste kanoner i våbenkapløbets første år var to lækkersultne nisser, på TV 2 den slikelskende hiphopnisse Pyrus i Martin Miehe-Renards ”Alletiders jul”, ”Alletiders nisse” og ”Alletiders julemand” i 1994-1997, og på DR den lune og bamsede grødnisse Lunte og hans venner i ”Nissebanden”, som med Flemming Jensen som hovedkraft mellem 1984 og 2003 også fik i alt tre julekalendere.

Den slikelskende hiphopnisse Pyrus blev spillet af Jan Linnebjerg. Her ses han i julekalenderen "Alle tiders julemand".
Den slikelskende hiphopnisse Pyrus blev spillet af Jan Linnebjerg. Her ses han i julekalenderen "Alle tiders julemand".

Efterhånden blev det stadig mere tydeligt, at TV 2’s familiekoncepter agterudsejlede DR, og netop i 2003 blev det ifølge Brian Iskov cementeret, at DR ikke var fulgt med tiden:

”Netop dengang trak de store, eventyrlige filmatiseringer af ’Ringenes herre’ og ’Harry Potter’ et kæmpe publikum i biografen. Det var med til at bane vejen for, at TV 2 i ’Jesus og Josefine’ introducerede fantasy og science fiction-elementer i en julekalender. Samme år faldt DR igennem ved at vise en gang revyfjolleri med ’Nissernes ø’.”

Lunte fra ”Nissebanden” blev spillet af Flemming Jensen.
Lunte fra ”Nissebanden” blev spillet af Flemming Jensen. Foto: Maria Hedegaard/Ritzau Scanpix

Missioner og vinterdramaer

Også Matilde Kallehauge udpeger 2003 som året, hvor en afgørende ny epoke indledes med ”Jesus og Josefine”. Ud over som den eneste tv-julekalender nogensinde at handle meget direkte om Jesus og den kristne jul, skiller ”Jesus og Josefine” sig ud ved, at hovedpersonen overskrider den velkendte danske familiehverdag og bliver sat på en opgave, som ikke bare handler om at redde julefesten eller julemandens gode humør. Det er hele vores verden, som vi kender den, der står på spil over for truslen fra selveste Satan.

Det afgørende nye element, som har sat standarder for alle senere tv-julekalendere, er ikke kristen mission, men at hovedpersonen bliver sat på en vigtig mission, på engelsk en quest, som foregår i et parallelt univers, påpeger Matilde Kallehauge.

”Det er blevet et fast element i fortællingen, at der er en portal, der leder fra den primære, genkendelige verden til den sekundære, hvor magien bor, hvad enten det er Nazaret, Valhal eller Krummeland,” forklarer Matilde Kallehauge, som gør opmærksom på, at C.S. Lewis’ klassiske ”Narnia”-bøger på denne måde er et tydeligere forbillede end ”Ringenes herre”, idet der her også er børn fra en genkendelig virkelighed, en portal i form af et garderobeskab og på den anden side et eventyrligt rige fuldt af magi.

DR skulle lige sunde sig oven på nederlaget i 2003, men gik med ”Absalons hemmelighed” i 2006 ind i det nye fantasy-koncept. Siden har det været fast procedure for en dansk tv-julekalender, at halvstore børn via tidsmaskiner, portaler eller anden magi sendes over i en parallelverden. For eksempel englenes verden i ”Juleønsket” (TV 2 2015), Brødrene Grimms eventyr i ”Den anden verden” (DR 2016), nissernes rige i ”Tinkas juleeventyr” (TV 2 2017) og dødsriget i ”Theo og den magiske talisman” (DR 2018).

"Tinka og Kongespillet" var TV 2's julekalender i 2019.
"Tinka og Kongespillet" var TV 2's julekalender i 2019. Foto: Sille Sterll/TV 2

Da først den eventyrlige quest er slået fast som ramme, sker der ifølge Matilde Kallehauge gradvist det, at dramaet og problemerne breder sig fra den magiske dimension til hverdagsfortællingen. Det betyder, at ikke kun parallelverdenens superskurk, som ønsker verdensherredømmet, er modstanderen. På hjemmefronten begynder udfordringer som skilsmisser, ensomhed, mobning, sygdom og død at indfinde sig:

”I løbet af 2010’erne udvikler historierne sig til det, vi i specialet kalder vinterdramaer . Den store kamp for at redde verden ledsages af eksistentielle temaer, genkendelige livskriser og identitetsspørgsmål som: ’Hvem er min far?’ og ’Hvorfor mobber man dem, som er anderledes?’.”

Julekalender uden jul

Mens TV 2 har været i front med at bringe magi, eventyr og dyre special effects ind i tv-julekalenderen, peger Matilde Kallehauge på DR som hovedkraft i at af-hygge familiehverdagen og give den eksistentiel kant. Dette begynder allerede med den livstruende syge lillesøster Ida i ”Absalons hemmelighed” i 2006, fortsætter med mobbe-temaet i ”Pagten” fra 2009 og bliver fuldt udfoldet med masser af socialrealisme og akavede menneskelige relationer i sidste års ”Julefeber”.

”DR og TV 2 håndterer grundlæggende genren forskelligt. TV 2 ønsker som regel, måske af hensyn til sponsorerne, at holde mere fast i jul, traditioner, nisser og hygge, mens DR ikke er bange for at køre det nissede aspekt meget i baggrunden,” siger Matilde Kallehauge.

Men hun peger på, at der også er undtagelser. For eksempel TV 2’s ”Mikkel og guldkortet” fra 2008, som i en dyster socialrealisme pegede frem mod finanskrisen.

Brian Iskov deler vurderingen af, at der er en grundlæggende forskel på de to kanaler.

”TV 2 laver lidt mere tegneserie, mens DR som ren public service-kanal forsøger at gå dybere med deres fortællinger. Men ’Kometernes jul’ viser, at TV 2 også vil fortælle en grundlæggende historie om sammenhold og fællesskab og samtidig har et åbenlyst læringsaspekt, idet målet er at gøre naturvidenskab mere spiseligt for børn og unge,” forklarer han.

I år skal seerne så på TV 2 sammen med Mie og Johannes rejse i rummet til Planet 9 og møde rumvæsnerne 9sserne og på DR gense Sofie og hendes tidsrejse tilbage til 1984 og frem til 2044. Der er ikke meget jul i de avancerede science fiction-universer. Men det er en kendsgerning, at de to tv-stationers kreative våbenkapløb i årenes løb har skabt nogle fortællinger, som et stort antal danske familier følger med i 24 aftener i træk.

”I løbet af de seneste 10 år har vores tv-vaner ellers ændret sig meget. Vi streamer mere, og især unge er stort set holdt op med at se flow-tv. Derfor er det en anden bedrift end for 20 år siden, når en julekalender kan få et seertal på en million,” siger Matilde Kallehauge, som tilføjer, at det er lige før, at årets to tv-julekalendere står som det bredt samlende danske familie-tv’s sidste stærke bastion i en tid, hvor alle ellers ser noget forskelligt:

”I dag kræver det noget helt særligt at opnå den samlende effekt, som gør, at så mange følger med og skal se alle afsnittene i den rigtige rækkefølge den aften, de vises første gang, så man kan snakke med andre om det næste dag. Det kræver en passende blanding af drama og kompleksitet — tilsat lidt af julens magi.”