Sådan er livet for de kristne i Mellemøsten

Bogen ”Kristne i Palæstina” er en glimrende guide, der trækker hovedlinjerne i den konfliktramte region op

Der er kristne kirker i både Jerusalem, Betlehem og Galilæa. Her er det en procession i anledning af julen foran Fødselskirken i Betlehem.
Der er kristne kirker i både Jerusalem, Betlehem og Galilæa. Her er det en procession i anledning af julen foran Fødselskirken i Betlehem. . Foto: Mussa Issa Qawasma/Reuters/Ritzau Scanpix.

Der er stadig kristne kirker i ”Det Hellige Land”. De gennemgås på glimrende vis i denne nye bog, der kan bruges som guide til kristne steder i Jerusalem, Betlehem og Galilæa. De syv teologers bog hedder ”Kristne i Palæstina – en guide”. Læg mærke til, kære læser, at der allerede så kort inde i denne anmeldelse er brugt flere navne for dette kendte område imellem Middelhavet og Jordan-floden. Det mest almindelige mangler dog, nemlig Israel.

Hver betegnelse har sin oprindelse og sine brugere. Det viser lidt om de komplekse problemer, der er i dette område. En af de gange, jeg var i Mellemøsten – i Syrien og Jordan – blev vi indskærpet, at vi skulle bruge betegnelsen ”The Holy Land” – ikke Israel. Det ville blive taget ilde op af vores syriske forbindelser. Under en anden rejse fik vi at vide, at vi ikke måtte sige Palæstina om området. Det ville vores israelske forbindelser tage ilde op. Allerede på det sproglige område begynder problemerne.

Landet mellem Middelhavet og Jordan-floden er hjemsted for Det Gamle Testamente. Her kiggede Moses ind fra øst, da israelitterne vandrede ud fra Egypten. Her havde deres forfædre, patriarkerne, boet. Her blev landet til et kongedømme under Saul, David og den vise Salomon. Israels land.

Dér tugtede adskillige profeter landets borgere og konger, og det endte med fremmedherredømme. Under romerne kom de kristnes messias, Jesus. Her opstod de første kirker, og snart var her jøder, kristne og senere muslimer. Det gik op og ned i mange år. Lad os ikke fortabe os i historien, selvom den er vanvittigt spændende.

Hvordan ser det ud i dag med kirkerne? Området har jo ændret sig grundlæggende siden 1880’erne, da den jødiske zionistbevægelse i Europa begyndte sit arbejde med at opbygge jødiske kolonier i det område, hvor kristne og muslimer havde levet i forholdsvis ro under det osmanniske styre. Denne balance brød sammen efter Første Verdenskrig, hvor Storbritannien tog over.

Det var ikke briternes ”finest hour”. Der var blevet lovet jøderne en masse. Ligeledes fik muslimerne løfter, og ingen af dem blev holdt. Der blev ballade, der endte med krigen i 1948 mellem Israel og dets arabiske naboer. Senere fulgte andre krige, og det jødisk-palæstinensiske problem blev ophav til megen uro op til vores tid.

De nuværende problemer med staten Israel og dets besættelse af Vestbredden, Golanhøjderne og Gaza efter 1967-krigen behandles kort og godt i bogens indledende kapitler.

Det gøres med tungen lige i munden. Især de jødiske bosættelser på besat arabisk land skildres nøgternt. Det er let at falde i en pro-israelsk grøft eller en pro-palæstinensisk ditto. Hvad med den mur imellem Jerusalem og Betlehem? Forhindrer den terror, eller bidrager den til nedværdigelse af en underkuet befolkning? Det behandler Peter Lodberg godt.

Inde i denne problematik lever en række kristne kirker deres liv. De står mellem to magter: det jødiske og det muslimske, og den position er vanskelig. I den sammenhæng skal Kairosdokumentet ses. Det er et resultat af et samarbejde mellem en række kirker i området, hvor man i 2009 formulerede et håb om en vej ud af det palæstinensiske folks lidelse. Uffe Gjerding behandler dette vigtige opråb.

Leif Vestergaard gennemgår den lange række af kirker fra de forskelligartede ortodokse kirker, over de forskellige katolske til de nyere protestantiske kirker, heriblandt de lutherske kirker. Alene denne række af kirker viser kristenhedens spraglede historie.

Endelig kan bogen bruges som en guide til en tur rundt i Jerusalem, Bethlehem og Nazaret. Bogen er letlæst med gode kort og billeder, så den er god at have med på en rejse til landet med de mange navne.