Da jeg var ganske ung, så jeg med begejstring filmen ”De ti bud” med en karismatisk Charlton Heston i rollen som Moses. Uforglemmeligt var øjeblikket, hvor han kom ned fra Sinaibjerget med de to stentavler med De Ti Bud og så, at israelitterne havde lavet sig en afgud i form af en kalv. I raseri smadrede han tavlerne og guldkalven. Der var format over Moses.
De ugudelige israelitter havde ikke fortjent så gode bud og anvisninger til det rette liv. Senere blev Moses formildet og fik lavet et nyt sæt, og de to stentavler fik senere plads i Det Allerhelligste i templet i Jerusalem. Pagten mellem Gud og Israel hvilede på disse bud.
Senere blev budene også normdannende for de samfund, der er bygget på kristendommen, og mange skolebørn og konfirmander har siden fået dem terpet ind i sindet.
Berømt er Luthers lille katekismus fra 1529. I 1528 havde Luther været på rundrejse i egnen omkring Wittenberg for at se, hvordan tingene stod til. Luther var efterfølgende bestyrtet: ”Folk lever som svin,” sagde han, ”de kan hverken Fadervor eller trosbekendelsen”. Så satte han sig ned og skrev sin katekismus, der begynder med en gennemgang af De Ti Bud.
Om det står lige så skralt til med folkets kendskab til kristendommen i dag, skal ikke bedømmes her, men Bibelselskabet har påtaget sig opgaven at lave en slags ny katekismus over budene. Det gør lektor i etik og religionsfilosofi ved Aarhus Universitet Ulrik Nissen i bogen ”De ti bud”. Den er led i den glimrende serie Bibelselskabets Håndbibliotek.
Nissen gennemgår i bogen alle ti bud, et efter et. Det er ikke en kulturhistorisk redegørelse over De Ti Buds historie. Det er heller ikke en gennemgang af en lov, som om man var på det juridiske område. Det er en kristen bog om De Ti Bud. Han skriver i forordet om meningen med disse bud, at ”Gud ønsker, at de skal sætte en ramme omkring livet for sit folk – både i deres forhold til Gud og til hinanden”. Budene er udtryk for Guds kærlighed og en anvisning på, hvorledes denne kærlighed skal være mellem mennesker. De Ti Bud er et kærlighedsbrev, siger han.
Det vil nok overraske mange, der i vores moderne tid ikke helt kan med forbud og påbud. Det med hævede pegefingre og krav rimer ikke på vores modernitet. Vi vil ikke styres af noget, og regler er til for at blive brudt!
Der er to gennemgående tanker i Nissens bog. Den ene er, at budene er til for livets og menneskenes skyld. De er beskyttende og befriende og ikke indsnævrende, som mange moderne mennesker umiddelbart tror. Den anden er, at de set i lyset fra Jesus og hans forhold til dem er orienterende mod frelse. Det er ikke tilfældigt, at Nissen i begyndelsen af bogen sætter Bjergprædikenen over for den gamle åbenbaring på Sinai: Det er Jesus, der giver budene relevans, og dermed får de gyldighed for den kristne i dag.
I sin gennemgang af budene bruger Nissen både film, salmer og litteratur. Der er et fint flow i bogen. Nogle gange ville jeg ønske, at han var gået lidt mere ned i nogle psykologiske dybder, for eksempel i behandlingen af de almene bud som det om at ære far og mor, bryde ægteskabet og begå drab.
I et slutkapitel om en kristen etik kommer han ind på, at De Ti Bud både er almene og særlige. Det særlige relaterer sig til Jesus og det kristne liv i og med ham. Den kristne etiks kilder – og hertil hører budene – er som bøjer i vandet, så vi kan se sejlrenden. Det er et smukt billede, og dér på ”vejen” skal vi være himmellys, siger han med et citat fra Grundtvigs morgensalme ”Morgenstund har guld i mund”.
Ulrik Nissen formår i bogen at få forbudsfernissen af de gamle bud, og det er nok tiltrængt. Vi skal jo have noget at sejle efter.
Ulrik Nissen: De ti bud. 144 sider. 119,95 kroner. Bibelselskabet.