Prøv avisen

Tankevækkende bog finder opskriften på det gode liv i filosofien og litteraturen

4 stjerner
Vores dødsfrygt kan således få os til at fortrænge bevidstheden om, at vi en dag skal herfra, og det spænder ben for at leve et meningsfyldt liv. Sådan lyder et andet af de vigtige budskaber i den tankevækkende bog af filosof og idéhistoriker Anders Dræby. Foto: Leif Tuxen

Vi skal åbne os for tilværelsens åndelige dimensioner, hvis vi skal finde meningen med livet, skriver filosof og idéhistoriker Anders Dræby i sin interessante vandring op gennem filosofiens og litteraturens historie

Når man er færdig med at læse Anders Dræbys ”Livskunsten. Filosofien om at vågne op til livet”, er man ikke i tvivl om budskabet. Det bliver nemlig flittigt gentaget – og måske kan en god ting faktisk godt siges for mange gange. Men ikke desto mindre: Hvis mennesket skal frigøre sig fra sit umættelige begær, skal det åbne sit indre for en mere guddommelig form for bevidsthed.

I sin søgen efter, hvordan vi bedst kan gøre det, griber forfatteren, der er cand.mag. i idéhistorie og filosofi, har en ph.d. i eksistentiel terapi og blandt andet arbejder som supervisor, foredragsholder og eksistentiel terapeut, til filosofien.

Med filosoffer og forfattere fra antikken og frem til i dag spørger han, om vi mennesker i sidste ende kan magte, at vi selv er universets midtpunkt og ikke har nogen mening, der rækker ud over os selv.

Svaret er ikke overraskende nej. Men hvad vi skal komme i stedet, kan man godt gå og ruge over en rum tid…

Hvis man skal tro forfatteren – og alle tiders filosoffer – så skal vi vende os mod de indre værdier og ikke mod de ydre. Vi skal ikke forsøge at leve op til vores samfunds ideal om at være et velstående, succesfuldt og anerkendt menneske, der blot har sig selv som horisont. For så vokser vores selviskhed og mange destruktive tilbøjeligheder til ydre livsværdier.

Vi skal derimod søge indad mod en mere harmonisk, uselvisk og lys tilværelse, mod at blive mere godhjertede mennesker. Og så skal vi lære at træffe valg, så vi ikke bare slumrer hen, giver efter for vores flokmentalitet og søvngængeragtigt følger strømmen.

Det kan lyde højstemt og lidt for terapeutagtigt, og det er det måske også, men det er ikke desto mindre interessant, når Anders Dræby læser sig op gennem alverdens filosofi og litteratur med netop spørgsmålet om, hvordan vi skaber det gode liv, for øje. Nogle gange kan man tænke, at vinklen i hans bog bliver lidt for spids, da de mange gentagelser af de ellers så udmærkede budskaber skæmmer, og de mange ”Vi finder denne indsigt i…” bliver lidt uelegante.

Men de giver omvendt stor lyst til at gå til de mange kilder, som Anders Dræby benytter sig flittigt og begavet af i en bog, som han inddeler i fem hovedafsnit: Søvngængerliv, opvågning, dødskunsten, hjertets forvandling samt åndens frisættelse.

Ikke mindst vores forhold til døden skal vi tage op til revision, hvis vi vil mestre det gode liv. Men da kunsten at leve er næsten ukendt i vores kultur, er kunsten at håndtere døden også ukendt for de fleste af os.

Vores dødsfrygt kan således få os til at fortrænge bevidstheden om, at vi en dag skal herfra, og det spænder ben for at leve et meningsfyldt liv. Sådan lyder et andet af de vigtige budskaber i den tankevækkende ”Livskunsten. Filosofien om at vågne op til livet”.

Vi bliver nemlig ramt af sorg og fortvivlelse, hvis vi lever ud fra et ønske om, at vores liv aldrig hører op, hvilket blandt andet de mytologiske fortællinger om kong Sisyfos og Faust og deres mange fortolkninger op gennem historien har vist os.