Sårbare unge får et tiltrængt frirum i kunsten

Et kunstprojekt på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling Odense har givet unge, der lider af spise- forstyrrelser, mulighed for at blive set som andet end deres sygdom. Kunsten kan være en vigtig udtryksform, der lader psykisk sårbare genfinde sig selv som handlende og skabende individer

På Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling Odense er de unge patienter én gang om ugen blevet undervist af billedkunstner Karsten Auerbach, som har givet dem frie rammer til at skabe kunst på deres egne præmisser.
På Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling Odense er de unge patienter én gang om ugen blevet undervist af billedkunstner Karsten Auerbach, som har givet dem frie rammer til at skabe kunst på deres egne præmisser. Foto: Karsten Auerbach

”Når jeg er her, følger min angst og mine tvangstanker ikke med.”

Ordene stammer fra en af de 20 patienter på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling Odense, som har deltaget i et kunstprojekt for unge, der lider af spiseforstyrrelser. I projektet er de unge patienter én gang om ugen blevet undervist af billedkunstner Karsten Auerbach, som har givet dem frie rammer til at skabe kunst på deres egne præmisser.

Projektet har ifølge en sideløbende forskningsundersøgelse været en succes og bliver også rost af afdelingens læger. I kunstens frirum har patienterne nemlig vovet at tage nogle skridt, de normalt ikke ville have taget. De har åbnet sig og delt følelser, som de ellers havde holdt for sig selv. Og det har givet afdelingens personale mulighed for at se nye sider af patienterne og nå ind til flere, lyder det blandt andet.

Ifølge Karsten Auerbach, der også er projektets initiativtager, har det hjulpet patienterne at få lov til at træde ud af hverdagen på hospitalet – bare for en stund.

”Jeg tror, det vigtigste er, at patienterne får lov til at opleve noget, der ikke har fokus på deres sygdom. Det giver dem lov til at opleve en anden side af dem selv,” siger han.

Skitser lavet som forarbejde af patienter på kurset på Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling Odense.
Skitser lavet som forarbejde af patienter på kurset på Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling Odense. Foto: Karsten Auerbach

For Karsten Auerbach, der har beskæftiget sig med billedkunst i 40 år, var vejen mod kunst som sundhedsfremme egentlig en smule tilfældig. Da en ung pige, som led af en spiseforstyrrelse, dukkede op på hans atelier i 2002, blev han til at begynde med en smule forbavset. Hun havde hørt, at man kunne få det bedre gennem arbejdet med kunsten, og uden at lægge de store tanker i det bød Karsten Auerbach hende velkommen. Rygtet spredte sig, og gennem årene dukkede en håndfuld unge med forskellige psykiske lidelser op.

Men det var først, da en kvinde mødte op flere år efter, at Karsten Auerbach for alvor fik øjnene op for, hvilket sundhedspotentiale der gemte sig i det kunstneriske arbejde.

”Hun var ikke til at kende, som hun stod der med sin kæreste – rask og nyforelsket. Men det var den samme pige, som jeg havde mødt i 2002. Hun fortalte om, hvad arbejdet havde gjort ved hende, og at hun stadig brugte kunsten til at leve med sine følelser,” siger Karsten Auerbach.

Derfra begyndte idéen, der senere skulle udvikle sig til projektet på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling Odense, at spire hos Karsten Auerbach. Og i juni 2020 kunne projektet så løbe af stablen for første gang.

De færdige værker fra kunstprojektet, der nu har nået vejs ende, bliver for tiden udstillet på Odense Hovedbibliotek. Derefter vil et udvalg af billederne blive hængt op på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling Odenses gange. Ifølge Karsten Auerbach var det afgørende for patienterne, at der faktisk var et formål med projektet.

”Der skete et markant skifte i rollefordelingen mellem mig og patienterne, da de blev bedt om at udsmykke deres egne gange. Pludselig var der behov for deres idéer og input. De følte sig anerkendt, set og lyttet til, uden at der var fokus på deres diagnose,” siger han.

Det farvestrålende maleri ”Beroligende” er lavet i samarbejde med to patienter, som har deltaget i projektet.
Det farvestrålende maleri ”Beroligende” er lavet i samarbejde med to patienter, som har deltaget i projektet. Foto: Foto: Karsten Auerbach

Projektet på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling Odense er ikke det eneste af sin slags. Gennem de seneste år er der opstået et fornyet fokus på spændingsfeltet mellem kunsten og psykiatrien. Skriveskoler, billedkunstværksteder og læsegrupper for psykisk sårbare skyder op, ligesom der bliver arrangeret konferencer om kultur som sundhedsfremme, og også flere forskere er i stigende grad begyndt at få øjnene op for feltet.

Hanne Stubbe Teglbjærg, der er selvstændig speciallæge i psykiatri og forfatter til bogen ”Skabende kunst-terapi”, har gennem årene haft del i talrige projekter med fokus på spændingsfeltet mellem mentalt velvære og kunst. Hun har ikke nogen forbindelse til projektet på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling Odense, men nikker genkendende til flere af de effekter, der bliver beskrevet i forbindelse med projektet.

”Kunsten som terapiform er effektiv, blandt andet fordi man ikke bliver behandlet, men selv handler. Mange nævner, at de normalt har svært ved at være sammen med andre mennesker, men at det ændrer sig, når de skaber noget. De føler sig set gennem deres kunst og oplever sig selv som handlende og skabende individer. Det styrker deres selverfaring, så de står stærkere og bedre kan regulere deres følelser.”

Hanne Stubbe Teglbjærg har også oplevet, hvordan psykisk sårbare patienter, der kan have svært ved at finde de rette ord til at beskrive deres følelser, kan have gavn af kunsten som en udtryksform.

”Kunsten kan give patienter en ny måde at udtrykke sig på. Det giver plads til flere nuancer og flere følelser. Og så kan det give den indre oplevelse en form, som patienten kan gå i dialog med, uden at det oversvømmer dem,” siger hun.

Selvom interessen for samspillet mellem kunsten og psykiatrien er blevet større, er der stadig lidt vej endnu.

”Meget tyder på, at kunstterapien har stor gavnlig effekt og kan noget, som anden behandling ikke formår. Men vi har en psykiatri, som baserer sig på videnskabelig evidens, og det er vældig svært at etablere inden for kunstterapi,” siger speciallægen.