Når man som denne anmelder havde lejlighed til på kirkedagene i Aalborg i 2013 at høre Per Arne Dahls foredrag om sorgen og krisen i Norge efter terrorangrebet den 22. juli 2011, er det med stor forventning, man går i gang med at læse hans nye bog om sårbarhedens kraft. Dahl indledte nemlig sit foredrag i Aalborg med at opfordre den store forsamling til sammen med ham at synge: Kyrie Eleison, Kriste Eleison. Herre forbarm dig. Kristus forbarm dig. Det var en uventet, men en ægte, varm og dybt meningsfuld indledning.
Dengang var Per Arne Dahl præst ved Domkirken i Oslo, præst for Stortinget og havde været leder af sjælesorgscenteret Modum Bad i 12 år. Siden blev han biskop i Tunsberg, men så skete det, at han blev ramt af pludselig døvhed på det ene øre. Han har beskrevet det i et interview her i avisen, og i bogen fortæller han, hvordan han oplevede det, og hvad det betød for ham.
Han, der altid havde været den, der var stærk og god til at trøste, oplevede nu, at han selv havde brug for hjælp og støtte. Han fortæller om skammen, der fulgte med ved at melde sig syg, og som blot gjorde ham endnu mere magtesløs og fortvivlet. ”Skylden kunne jeg jo som regel gøre noget ved, hvorimod skammen gjorde noget ved mig,” skriver han. Han ønskede at være usårlig, at beholde masken og sit gamle image, men det hele krakelerede, da han under et bispemøde oplevede at miste hørelsen også på sit andet øre. Pludselig var han nu helt døv.
”Bispekollegerne kom hen til mig, lagde deres hænder på mig og begyndte at bede. Jeg kunne ikke høre, hvad de sagde, men jeg hørte, at de sagde noget, de gjorde noget og berørte mig med godhed og forbøn. Det blev en rar og frigørende oplevelse af, at den, der lægger masken, får en chance for at vise sit ansigt, men også for at møde andres ansigt.”
Med bogen ønsker Dahl at vise, at vi alle er sårbare, og at vi ikke skal forsøge at bekæmpe sårbarheden:
”Jeg vil ikke opfordre til at overvinde svaghed og sårbarhed, men snarere til at overgive sig og derigennem måske opdage talenter, man ikke vidste, man havde, eller nogle skatte, der lå skjult i det, der så allermest håbløst ud.”
Det er det, som bogen beskriver ved hjælp af mange citater, fortællinger og møder med mennesker, der har lært ham noget om sårbarhed.
Dahl taler om ærlighedsteologi i stedet for herlighedsteologi og understreger, at kristendommen, som den eneste af alle verdens religioner, har en gud med sårmærker. Sårbarheden skal vi derfor ikke forsøge at skjule. I så fald risikerer vi at opleve sårbarhedens rekyleffekt. Derimod skal vi tro på, at sårbarheden er en ny styrkes begyndelse. Naturligvis citeres Paulus’ ord:
”For når jeg er magtesløs, så er jeg stærk.” (2. Kor 12, 10), og Dahl spørger: ”Hvornår er vi mennesker allerbedst?” Svaret lyder: Det er vi, når det værste sker. Det er, når kriserne rammer os som enkeltpersoner, fællesskab eller som nation. ”Rystelsen bliver et kim til renselse, nulstilling og en ny begyndelse.”
Dahl ønsker ikke at idyllisere sårbarheden, men spørgsmålet er, om han helt undgår det. Læser man bogen i ét stræk, får man nok rigeligt med sårbarhed. Måske egner bogens 35 kapitler sig derfor bedst som en andagtsbog, hvor man kan læse et afsnit om dagen. Så bærer man også lettere over med gentagelser, som når vi for eksempel to gange læser miljøforkæmperen Erik Dammanns ord: ”Mens vores klode er truet af overopvarmning, er vores indre miljøer truet af kulde og frost.”
Kulde og frost møder vi ikke i denne bog. Den er hjertevarm og positiv og indeholder mange gode råd og tanker til den sorg- og kriseramte og sårbare. Og det vil sige til os alle. En god ven citeres for følgende råd: ”Hvis du ønsker glæde, så giv glæde. Hvis du ønsker godhed, så giv godhed. Hvis du ønsker en gave, så giv en gave. Hvis du ønsker tryghed, så giv tryghed.” Helbredelsen er i gang, når vi begynder at dele.
Et enkelt afsnit handler om salvelse og forbøn for syge, hvor Dahl med rette efterlyser et autoriseret ritual. ”Jeg ønsker mig en frimodig kirke, som tør tilbyde medmenneskeligt nærvær, forbøn og salvelse i mødet med menneskelig nød.”
Også hertil er bogen en hjælp og inspiration.
Læs interview med forfatteren om bogen på
k.dk/liv