Bente Bagger Larsen var en engageret underviser - tilknyttet Institut for Ny Testamente ved Aarhus Universitet - og Ny Testamente-forsker, hvis karriere alvorlig sygdom og en alt for tidlig dd i 1999 satte en brat stopper for. Hun var gennem en rrkke optaget af det lukanske historievrk, det vil sige Lukasevangeliet og Apostlenes Gerninger, og var i srdeleshed optaget af den rolle, sabbat og sabbatsdiskussioner spiller i skrifterne.
Hvis det lukanske dobbeltvrk, som det almindeligvis antages, er X
og afhngigt af bde Markus- og Matthusevangeliet, hvorfor da vre s optaget af en jdisk tradition p et tidspunkt, hvor det hyppigt hvdes, at tidlig kristendom er p vej til at bryde, hvis den ikke allerede har brudt, med moderreligionen, jdedommen? Det er det sprgsml, Bente Bagger Larsen er optaget af. Det er skitser, forarbejder og frdigafsluttede enkeltdele til en strre afhandling, der nu foreligger i redigeret form ved hendes mand, sogneprst Jrgen Brglum Larsen. Som bogen fremtrder, mrker man ikke nvnevrdigt, at Bente Bagger Larsen aldrig fik mulighed for selv at bringe den til afslutning. Det er en helstbt og generelt velskrevet bog, der rummer en rkke gode lsninger; men den er ogs spndingsfyldt, for hvem er i grunden dens ptnkte lser?
Det er ikke fragmenter af en afhandling, som nu er udkommet. Den er p den ene side nytestamentlig videnskab, men p den anden side uden de trk, som gr det muligt for andre at flge og efterprve argumentationen, det vil sige uden fodnoter med mere. Der er snarere tale om en analyserende og parafraserende genfortlling af de dele af det lukanske vrk, som vedrrer sabbatten. Den er svr at anmelde, fordi den stter sig mellem de to stole.
Fromt sigte
Bogen er bret af en ide og et fromt sigte. Ideen er, at Jesu velgerninger i det lukanske skrift finder sted p sabbatten og under sabbatsgudstjenesten og derfor skal forsts som gudstjenestelige handlinger. Tanken hviler p en metaforisk identifikation af sabbat med gudstjeneste. Det fromme sigte - og jeg mener det positivt - er tanken om gudstjenesten som det sted, mennesket fr sknket fornyede krfter til at leve sit liv. Det er en smuk ide, som har et betydeligt pastoralteologisk potentiale; men sprgsmlet er, om tanken ogs holder vand historisk set? Her er jeg skeptisk.
Bente Bagger Larsen har ikke synderlig sans for de kontroversielle sider i sabbatsskildringerne. Hun tager dem for historisk plydende og sidestiller uden videre teksternes karakteristik af farisere med de historiske farisere. Der er ikke megen bevidsthed om teksternes kontroversagtige natur: at forfatteren ved at henlgge en rkke af Jesu handlinger til sabbatten forsger at fravriste sabbatten den betydning, den havde i andre dele af den datidige jdedom. At der foretages en tekstlig holmgang med en af de vsentligste jdiske identitetsmarkrer, og at der i dette livtag drages nytte af bde en lidet flatterende karikaturtegning og stereotypisering. Hos Bente Bagger Larsen er det hele s smukt, fordi hun ikke ser, hvordan Lukasteksten iscenestter sit vrdiunivers gennem en retorisk hudfletning af fariserne. For Bente Bagger Larsen er sabbatrammen i stedet pastoralteologisk indlejret i en forstelse af enhver gudstjeneste som en - ogs i metaforisk forstand - befrielse fra sygdom, handicaps og materiel nd. Al befrielse ophjes metaforisk til gudstjeneste.
Den manglende sans for Lukasteksternes retoriske fariserbillede bekrftes af den stereotype og anakronistiske mde, bogen anvender, nr den refererer til rabbinsk tradition. En tradition, man strengt taget ikke kan tale om fr 200 efter vor tidsregning, hvor den frste rabbinske tekstsamling, Mishna, foreligger. Man kan heller ikke uden videre tilbageprojicere de senere rabbinske teksters farisertraditioner til det frste rhundrede efter vor tidsregning, som Bente Bagger Larsen gr. Det er tankevkkende, at der bogen igennem tales om rabbinsk tradition og rabbinske sabbatsregler, uden at der - dog med to undtagelser - gives en eneste henvisning til de rabbinske tekster selv; men det peger p et generelt problem blandt nytestamenteforskere. Der tales gerne om farisisk og rabbinsk tradition, uden at man for alvor har sat sig ind i og gjort sig de betydelige problemer klart, der er knyttet til udlgningen og brugen af disse tekster i en sammenligning med de nytestamentlige.
En halten
Jeg nrer stor teologisk sympati for Bente Bagger Larsens projekt. Det er bde god og smuk teologi; men den halter efter min mening, nr den skal bringes i anvendelse p tekster fra en anden verden og en anden tid. Nr f.eks. bogens hovedtese udtrykkes: Nr sabbatten er den dag, hvor Jesus programmatisk fremstter sit gode budskab til de fattige, og ogs den dag, hvor han typisk udfrer sine befriende handlinger, fr disse ord og handlinger prgnant betydning af at vre gudstjeneste, klinger det som et ekko af en hedengangen politisk teologis bibellsning.
Det er teologisk flot, men er anakronistisk i forhold til det frste eller andet rhundrede, hvor det lukanske vrk blev til. Som pastoralteologi, det vil sige som kreativ og teologisk fornyende bibellsning, er bogen god. Som nytestamentlig eksegese (tekstfortolkning, red.) er den problematisk. Spndingen skyldes, at bogen har placeret sig mellem to stole: pastoralteologi og nytestamentlig eksegese. De behver ikke at vre uafhngige af hinanden, men hrer bestemt ikke hjemme i samme rum.
Bente Bagger Larsen: Konflikten om gudstjenesten. Sabbatten i Lukasevangeliet. Aarhus Universitetsforlag.