Prøv avisen

Sagaerne om Njal, Laksdølerne og Egil udgives i nye klæder

Et udvalg af de nyoversatte islændingesagaer og en ny introduktion udgives nu i en moderne og stilren udgave med slægtstavler og landkort

Den unge helt er hård i filten, men blød om hjertet, da han begiver sig ud på en rejse. Rejsen er fyldt med kærlighed og blodige opgør, men det gælder om at komme ud og hjem med æren i behold. Sådan går slagets gang i de fleste af de sagnomspundne islændingesagaer.

Sagaerne blev nyoversat i 2014 til dansk i et stort pragteksemplar på Saga Forlag, men et fembindsværk på 2600 sider er ikke sådan et, man lige tager under armen, og flere har efterspurgt bind med de enkelte sagaer. Derfor udgiver Gyldendal nu i første omgang seks sagaer, hvor de tre første bind udkommer i morgen sammen med en bog om islændingesagaerne skrevet af Annette Lassen, som er lektor på Den Arnamagnæanske Samling på Københavns Universitet.

”Islændingesagaerne er fremragende litteratur, og Nordens vigtigste bidrag til verdenslitteraturen. Hvis man interesserer sig for litteratur, så er man også interesseret i sagaerne,” fortæller Annette Lassen, som var redaktør på det oprindelige fembindsværk og også har haft ansvaret for Gyldendals genudgivelse.

Hun forklarer, at sagaerne i 2014 blev oversat til moderne, mundret dansk, da de fleste tidligere oversættelser var forældede.

”Indtil nu har vi først og fremmest haft adgang til sagaer, som i 1800-tallet fik klassikerstatus. Men når man læser et digt af Oehlenschläger fra starten af 1800-tallet, tager det ikke lang tid at forstå, at smagen og tiden har ændret sig. Det var på tide med en ny oversættelse, hvor alle islændingesagaerne kom med,” fortæller hun.

For at ramme sagaernes eget sprog har fremmedord som jura og økonomi for første gang fået lov til at blive brugt i sagaerne, som i de ældre oversættelser blev undgået. Men ord som bersærk og valkyrie, som er lånt fra islandsk, fylder stadig meget i de nye udgaver.

”Teksterne er mellem 600 og 800 år gamle. Det er en fremmed og fascinerende verden, og der er ingen grund til at skabe en sproglig barriere mellem os og den,” siger Annette Lassen.

Som et redskab til læseren, har hun skrevet en introduktion, ”Islændingesagaernes verden”, som for det første blevet til i en håndskreven tekstkultur, hvor to versioner af samme saga ikke er ens. Men hvor der også indholdsmæssigt er en række elementer, som kan være svære at afkode som ny læser, fortæller hun.

”Når der for eksempel står i en saga, at en mand og en kvinde sidder og taler sammen, så betyder det ikke, at de taler sammen om vind og vejr på venskabelig vis. Så betyder det, at de er vildt forelskede,” forklarer Annette Lassen.

Og læserne kan se frem til en blanding af både de klassiske og mere ukendte sagaer.

I 1800-tallet ansås de senmiddelalderlige sagaer for at være mindre vigtige, men styrken ved nogle af de unge sagaer er, at de er tempofyldte beretninger med en enklere handling, fortæller Annette Lassen. Hvis man ikke har læst sagaer før, er ”Fostbrødrenes saga” et godt sted at starte, da den både er en morsom og vanvittig fortælling om hårdkogte helte.

I morgen får man altså mulighed for med sagaerne at rejse tilbage til i Island i vikingetiden blandt hævngerrige koner, stridslystne mænd og heftige trekantsdramaer.