Historisk-Arkæologisk Forsøgscenter, der i dag hedder Sagnlandet Lejre, kom til verden, efter Hans-Ole Hansen som ung havde mistet begge sine forældre og arvet deres hus og grund. Sidste mandag døde han selv, han blev 82 år.
Den berømte forfatterfar Martin A. Hansen døde allerede som 45-årig, da Hans-Ole Hansen var 16 år. Få år efter døde moderen også, så Hans-Ole Hansen måtte tidligt lære at klare sig selv, men sådan blev han også opdraget, fortalte han i et interview her i avisen i 2019.
”Far mente, at man skadede børn, hvis man fjernede dem fra at erfare farerne i livet. Når jeg var kravlet højt op i et træ, sagde han bare: ’Vi går ind, drengen skal nok komme ned’, mens min mor protesterende tilføjede: ’Ja, på den ene eller anden måde’.”
Oplevelserne med forfatterfaderen stod til det sidste skarpt i Hans-Ole Hansens hukommelse. For der var ikke mange af dem, faderen skrev næsten altid, især om natten, så han ikke blev forstyrret, og når Hans Ole-Hansen og hans lillesøster skulle i skole, sov deres berømte far som regel. Nogle år før sin død fik Martin A. Hansen råd til at købe en gammel bil, en Hillman fra 1939, og i den tog han dog familien med til Jylland på en telttur, der satte retningen for sønnens liv.
”Far ville gerne vise os nogle af de steder, hvor der var gravhøje ved kirker på selve kirkegården eller tæt ved. Vi havde telt med, og vi slog teltet op i nærheden af Randbøl Hede. Det var første gang, jeg så en hede. Dengang var Randbøl Hede mere hede, end den er i dag. Vi sad lidt og snakkede i solnedgangen, hvor han fortalte om forfædrenes linjer i landskabet. ’Derovre ligger en helligbakke. Jeg har taget bambuspinde med. Jeg kunne godt tænke mig at opstille en sollinje hen over heden frem til den helligbakke,’ sagde han. Det hjalp jeg ham med, inden vi gik til ro.”
Næste morgen vågnede Hans-Ole Hansen tidligt i det varme telt og stod op for at se, om faderen havde ret.
”Solen stod op præcis over bakken og fulgte den linje, vi havde lavet aftenen før. Jeg blev fuldstændig betaget og stod og tænkte over, at sådan måtte folk for 1000 år siden have oplevet det samme. Men jeg havde ikke opfattet, at far også var kravlet ud af teltet. Og da stod han bag mig og sagde: ’Dér så du, dreng, det store, som dine forfædre blandt andet søgte i landskabet!’”
Sådan vakte Martin A. Hansen sin søns interesse for historien, og allerede som gymnasieelev byggede Hans-Ole Hansen sammen med nogle venner sit første stenalderhus på en lånt nabogrund, hvorfra idéen til det, der først kom til at hedde Historisk-Arkæologisk Forsøgscenter i Lejre, blev skabt.
”Min far trænede mig op til at se kunsten i landskabet. Det blev jeg meget optaget af, ligesom jeg blev optaget af forfædrenes praktiske erfaringer. Derfor fældede jeg for eksempel et stort træ i haven med en stenøkse som ung og fortsatte med at eksperimentere praktisk med historien. For mens min far skrev om fortiden, ville jeg opleve og sanse den.”
Allerede som etnologistuderende fik han samlet en bestyrelse omkring sin idé til et arkæologisk forsøgscenter i Lejre.
”Hvis far ikke var død, og jeg ikke havde arvet grunden her, så var der ikke kommet et sagncenter i Lejre. Måske var det opstået et andet sted, men forsøgscentret, der blev officielt indviet i 1965, kom på mange måder til at danne skole for historiske værksteder over hele landet og også over hele Europa. I 1990’erne regnede én ud, at der i Europa var 60.000 mennesker beskæftiget ved historiske værksteder, og idéen startede faktisk her,” sagde Hans-Ole Hansen, der også var er stolt af, at han var forud for museumsformidlingen.
”Da vi startede, havde mange museumsfolk travlt med at skelne mellem videnskab og leg, mens vi lærte skolelærere at klæde sig ud, ride på islændere og tænde bål for at åbne historien for børnene. Vi blev lidt nedladende kaldt oplevelsescentre i modsætning til de rigtige museer, men i dag kan man jo bare se på Nationalmuseet, at man bliver nødt til at give folk oplevelser og erfaringer med museumsformidlingen, før folk gider komme. Og sådan tænkte vi fra begyndelsen, hvor vi gerne ville lave interessant og underholdende formidling for publikum, så her startede vi med at lære børnene at male mel og koge kød som i stenalderen, og det endte nok med at redde forsøgscentret,” lød det fra Hans-Ole Hansen, der også oplevede kriser som leder, hvor han en overgang måtte tage lån i sit eget hus for at redde sit livsværk.
I 1986 mistede Hans-Ole Hansen sin første kone, sine to børns mor, Bodil, og allerede året før forlod han på bestyrelsens egen opfordring sin stilling som leder af det daværende forsøgscenter for at lade friske kræfter komme til, inden han i stedet blandt andet kom til at opbygge Historiecenter Dybbøl Banke og oplevelsescentret på Trekroner sammen med sin nye kone, Dorte, der døde i 2018. Hun hviler på Allerslev Kirkegård på familiegravstedet, hvor Martin A. Hansen ligger begravet under en stor bautasten, som engang tilhørte en vikingekonge. Og nu følger den historiebevidste forfattersøn altså efter.