Lige før jul, da nyhederne fra Aleppo i Syrien nåede vores medier, blev begivenhederne beskrevet som en nedsmeltning af al medmenneskelighed. Det er sikkert rigtigt, men desværre har vi været der før, og endda mange gange.
Filmen ”De uskyldige” foregår i Anden Verdenskrigs sidste frygtelige måneder på østfronten i Polen. Sovjetiske soldater stormede et nonnekloster og voldtog nonnerne. Nogle af dem blev ikke bare voldtaget en gang, men op til 40 gange i træk. 20 af dem døde, og fem blev gravide efter voldtægterne. Filmen baserer sig på virkelige hændelser, som Røde Kors-lægen Madeleine Pauliac har noteret det i december 1945.
Hun var aktiv i den franske modstandsbevægelse og arbejdede senere i Polen med at opsøge og hjemsende franske soldater, der havde været i tysk fangenskab på østfronten. Hun døde i februar 1946 under en af missionerne. Pauliac danner baggrund for filmens lægelige hovedperson, Mathilde Beaulieu, der spilles ganske fremragende af Lou de Laâge, der er en kommende stjerne i fransk og international film.
Filmen tager sin begyndelse i december 1945, hvor en ung nonne opsøger den franske militærmission for at bede om hjælp til at tilse en af de andre nonner i hendes kloster. Den unge nonne har handlet helt på egen hånd imod abbedissens instrukser. Hun kan ikke gå til de polske læger, da de vil rapportere om massevoldtægterne, og hvis dette ville blive kendt, ville nonnerne blive skammet ud. Derfor henvender den unge nonne sig til lægen Mathilde i den franske lægemission.
Dr. Mathilde afviser hende i første omgang, da franskmændenes mandat kun omfatter franskmænd, men den unge nonne bliver ved med at insistere på Mathildes hjælp. Situationen minder om den kanaanæiske kvinde, der har en syg datter, og som insisterer over for Jesus på hans hjælp, hvad hun jo får, selvom han ikke var sendt til andre end de fortabte får af Israels hus.
Den unge nonne får sin vilje. Mathilde kommer til klosteret til abbedissens store overraskelse og modstand. Abbedissen spilles af Agata Kulesza, som vi så i den fremragende polske film ”Ida” fra 2013. Abbedissen må dog opgive sin modstand mod Mathilde og hendes moderne lægevidenskab. Der udvikler sig derefter et samspil mellem Mathilde og klosterets nummer to, søster Maria, der taler fransk. Hun spilles aldeles fremragende af Agata Buzek.
Modsætningerne mellem Mathildes verdslige verden og søster Marias religiøse verden er omdrejningspunktet for hele filmen. Der synes at være langt mellem Mathilde, der er datter af kommunistiske forældre og videnskabeligt uddannet, og søster Maria, der har givet sit liv til Jesus, men de to mødes hen over forskellighederne.
De er begge optaget af tro. Mathilde tror på en bedre og lysere ydre verden, Maria på en indre verden, hvor der er den fred, verden ikke giver. Filmen skildrer overordentligt loyalt begge verdener. Vi ser Mathilde leve op til de fornemmeste etiske lægelige normer, og vi forstår søstrenes dilemmaer og higen efter det fromme liv bag klosterets store mure.
De to kvinder nærmer sig hinanden på den smukkeste måde i deres bestræbelser på at finde en udvej i den nedsmeltning af medmenneskelighed, der finder sted. De gør fælles sag ved at udøve barmhjertighed. Jesu ord fra Bjergprædikenen om, at salige er de barmhjertige, klinger inde bag. Dér ligger filmens væsentlige budskab til en verden, der atter står i en nedsmeltning af medmenneskelighed, hvad enten det er fjernt eller nært. Der er kun en vej, og det er barmhjertighedens. Filmen har en overraskende smuk slutning. Der er håb midt i den grumme verden.
Filmen er en stor bevægende oplevelse. Dejligt at året begynder sådan.