Sally Rooney er tilbage med en svær tre’er, der indfrier alle litterære forventninger

Et af de største litterære navne i den engelsktalende verden, Sally Rooney, er tilbage med den ambitiøse samtidsroman ”Skønne verden, hvor er du”

Den irske forfatter Sally Rooney (født 1991), som er blevet kaldt Jane Austen for Instagramgenera-tionen, og som blev mangemillionær på sine første to romaner, fortæller i det nye værk om fire personer, hvis skæbner er filtret sammen med tidsånden.
Den irske forfatter Sally Rooney (født 1991), som er blevet kaldt Jane Austen for Instagramgenera-tionen, og som blev mangemillionær på sine første to romaner, fortæller i det nye værk om fire personer, hvis skæbner er filtret sammen med tidsånden. . Foto: Ellius Grace/New York Times/Ritzau Scanpix.

Der er meget på spil for Sally Rooney i hendes ambitiøse nye roman, ”Skønne verden, hvor er du”, der udkommer samtidig i en række lande i dag. Vidunderligt nok lykkes hun med det hele.

Den irske forfatter (født i 1991), som er blevet kaldt Jane Austen for Instagram-generationen, og som blev mangemillionær på sine første to romaner, fortæller i det nye værk om fire personer, hvis skæbner er filtret intrikat sammen med både hinanden og tidsånden. Alle er de omkring de 30 år og oplever, at livet stadig ligger åbent for dem, men også at deres valgmuligheder gradvist begrænses – hvilket ikke nødvendigvis er negativt. Ligger der en frihed i begrænsningen? Er faste holdepunkter et aktiv for en generation, der ellers trives med foreløbighed og flydende grænser?

Svaret er ikke så enkelt, og spørgsmålet måske også forkert stillet, men det er blandt andet derfor, vi har romankunsten: til at gennemspille forskellige scenarier i opfundne rum og sætte krop på den kompleksitet, der kendetegner samtiden.

Kroppene i ”Skønne verden, hvor er du” tilhører lagerarbejderen Felix, forfatteren Alice, redaktøren Eileen og Simon, som arbejder i en politisk interesseorganisation. Simon er lidt ældre end de andre, er praktiserende katolik og har kendt Eileen siden barndommen. Ved romanens begyndelse genoptager de to forbindelsen, og en del af plottet går ud på at undersøge, hvor dyb deres relation kan blive? To scener med Simon og Eileen cirka midt i bogen er hjerteskærende smukke og viser, at kombinationen af sex og Gud fortsat kan kaste noget af den fineste prosa af sig. Læs endelig selv. Her ligner Rooney lidt amerikanske John Updike, som i sin tid også blev kaldt sin generations talerør, og som ofte sagde, at døden, sex og Gud er de tre mest interessante emner for en romanforfatter.

Tredje person i firkløveret, Alice, ligner på mange måder Rooney selv: forfatter til bestsellere, flyttet fra Dublin og ud på landet og kritisk over for de måder, det kapitalistiske system præger vores liv på. Alice har, fornemmer man tydeligt, intet godt fået ud af sin rigdom og berømmelse, men hun iscenesætter sine bekymringer på en interessant måde, så de intetsteds kan forveksles med selvoptaget, privilegieblind jammer. I lange e-mails til sin veninde Eileen fortæller hun om sine erfaringer og filosofiske syn på verden, kombineret med beskrivelser af, hvordan forholdet til Felix udvikler sig. Han bor i samme landsby som hende og kommer fra en betydeligt mindre velstillet baggrund. Igen viser Rooney, at hun er en mester til at beskrive de begrænsninger, to mennesker, der har forskellig klassebaggrund, kan føle over for hinanden.

I disse mails fylder overvejelser om kristendommen en del, fordi Alice, der er ateist, går langt i en beskrivelse af den længsel, man som ikke-troende kan have efter en dommer og en instans uden for sig selv. Hvordan ellers kende forskel på godt og ondt, som hun spørger, og hvordan føle en mening med dét, man laver. Den ikke-troendes længsel efter autoritet er et vigtigt spor i romanen, ligesom Alices tanker om sammenhængen mellem næstekærlighedsbegrebet og den måde, vi opfatter figurer i en roman på, er inspirerende og atypiske for en samtidsroman med så bred appel som denne.

Sally Rooney fortæller det meste af sin historie i tredjeperson, hun ser sine karakterer udefra. Det har den effekt, at hun virker lige så nysgerrig som læseren: Hvad foregår der egentlig inden i disse fire personer? Hvorfor tiltrækkes og frastødes de ofte i samme bevægelse, hvorfor søger de nærvær og ægthed, men bakker væk, når den er inden for rækkevidde?

Samtidig er hun dybt inde i personernes tankeverden, når de kommunikerer med beskeder eller mails; hér ser vi dem indefra med blotlagte følelser og famlen sig frem mod at sætte præcise ord på deres skiftende sindstilstande. ”Skønne verden, hvor er du”, der henter sin titel fra et digt af Friedrich Schiller, er i høj grad også en roman om sprog og æstetisk form. Den er både en forlængelse af det univers, man kender fra de to første bøger, og en rejse frem mod noget nyt i forfatterskabet. Et både undersøgende og ambitiøst og tilgængeligt værk, der tager bolig i læseren på samme måde, som Ali Smiths årstidsbøger og Geir Gulliksens ”Den jeg skulle blive” har gjort det, i hvert fald for denne læser.

Det er kun fire år siden, at Rooney brød igennem til sin nuværende stjerneposition, hvor man måske kunne tro, at hun ville blive. Hun viser i den nye bog – eksempelvis i overvejelserne om kristendommens autoritet – at hun fortsat vil gå nye veje.