Salman Rushdie: Forfatteren, der blev indhentet af sin onde skygge

Med jævnt stigende skødesløshed har forfatteren Salman Rushdie levet 33 år med dødstrusler frem til attentatet i fredags. Ifølge eksperter var det hverken tilsigtet eller tilfældigt, at netop Rushdie og "De sataniske vers" vakte så stor furore

Den indisk-britiske forfatter Salman Rushdie vidste godt, at han var på farlig grund, da han skrev "De sataniske vers" i 1988. Men han gjorde sig ingen forestillinger om, at bogen både skulle blive et forvarsel om terrorangrebet 11. september 2001, Muhammedkrisen i 2005 og flygtningestrømmene i 2015 - og at han selv skulle leve de næste 33 år som en mand, der var truet på livet.
Den indisk-britiske forfatter Salman Rushdie vidste godt, at han var på farlig grund, da han skrev "De sataniske vers" i 1988. Men han gjorde sig ingen forestillinger om, at bogen både skulle blive et forvarsel om terrorangrebet 11. september 2001, Muhammedkrisen i 2005 og flygtningestrømmene i 2015 - og at han selv skulle leve de næste 33 år som en mand, der var truet på livet. Foto: Joe Klamar/AFP/Ritzau Scanpix.

Blandt den indisk-britiske forfatter Salman Rushdies mange litterære referencer er H.C. Andersen, og han har i et tidligere interview fortalt om, hvordan "Skyggen" er hans yndlingseventyr af den danske digter, fordi den grumme fortælling om forfatteren, der får sin identitet stjålet af sin skygge og selv går til grunde, "er så mørk". I eventyret repræsenterer forfatteren en søgen efter det skønne og sande, mens skyggen er al den ondskab, som indfinder sig, når man for alvor ser ind i menneskesjælen.

Da en 24-årig knivstikker fredag formiddag lokal tid angreb den 75-årige Salman Rushdie ved en forelæsning på Chautauqua Institution i delstaten New York blev forfatteren på en måde selv indhentet af onde skygger. Skygger, han utilsigtet havde manet frem, da han i 1988 udkom med en stor roman om religion og kultursammenstød, "De sataniske vers".

Bogen affødte året efter en fatwa, en dødstrussel, fra Irans daværende politiske og åndelige overhoved ayatollah Ruhollah Khomeini, som Rushdie gennem 33 år har måttet leve i skyggen af. En trussel, som blandt andet kostede hans japanske oversætter livet og førte til livsfarlige attentater på hans norske og italienske oversætter i 1990'erne.

Men det var også en trussel, han var begyndt at tro var fordrevet. Da Rushdie tilbage i 2014 skulle modtage H.C. Andersen-prisen i Odense, var han irriteret over alle de PET-agenter, der var til stede. Og for blot to uger siden udtalte han til det tyske magasin Stern, at han ikke anså sig for at være i fare længere.

Da Hadi Matar fredag stod foran ham med en kniv i hånden og onde hensigter, var det åbenlyst, at Rushdie tog fejl. Han havde levet sit liv under dødstruslen med jævnt stigende skødesløshed, og nu havde skyggen fra fortiden indhentet ham.

Til kamp mod ufejlbarligheden

Søren Frank er professor i litteraturvidenskab ved Syddansk Universitet, har skrevet to bøger om Rushdie og var formand for det udvalg, der indstillede ham til at modtage H.C. Andersen-litteraturprisen. Han peger på, at de kontroversielle passager om koranen og profeten Muhammed på den ene side kun udgør en syvendedel af den omfangsrige roman. Hovedsporet er historien om to nutidige indiske skuespillere, Gibreel og Saladin, som mirakuløst overlever en flykapring og derefter udvikler sig til henholdsvis en engleagtig og en djævelsk figur.

På den anden side var Rushdie godt klar over, at skildringen af den meget fejlbarlige Muhammed-figur, der optræder i bogen, dens antydning af, at ikke alle koranens ord kommer fra Allah samt beskrivelsen af det harem, hvor de prostituerede har de samme navne som profetens hustruer, kunne vække anstød blandt religiøse mennesker.

"Han havde selvfølgelig ikke forestillet sig, at han skulle blive mødt af en dødsdom, men han vidste godt, at det var provokerende, det han havde gang i," siger Søren Frank. 

Thomas Harder, der i 1989 oversatte "De sataniske vers" til dansk for Samlerens Forlag, siger tilsvarende, at det ikke var tilsigtet, men heller ikke helt tilfældigt, at netop denne bog skulle føre til 33 års aggression fra yderligtgående muslimer.

"'De sataniske vers' er myldrende fuld af historier fra forskellige sproglige kontinenter og tidsaldre. Men det er ikke tilfældigt, at bogen hedder, hvad den hedder. En central del af bogen er skrevet med den tanke, at religion er noget, mennesker skaber. Det er ikke en bog, der er skrevet for at gøre mennesker vrede. Den er heller ikke et angreb på islam, men på ideen om guddommelighed og ufejlbarlighed i religion i det hele taget," siger Thomas Harder.

Forfatteren der vil det hele

Salman Rushdie er ikke nogen let tilgængelig forfatter, men han var allerede en meget læst og anerkendt skribent længe før "De sataniske vers". Hans fortsat mest roste roman er "Midnatsbørn" fra 1981, som ikke alene fik den prestigefyldte Booker-pris, men også er udpeget som den bedste vinder af prisen i 25 år. Nobelprisen i litteratur har Rushdie ikke modtaget, men ifølge Thomas Harder har hans bøger tyngden til det.

"Rushide er en forfatter med en kæmpe spændvidde. Han skifter ubesværet mellem referencer til alverdens mytologi og religion, til den store verdenslitteratur eller til skøre tegnefilm. Ingen litterær reference er for højpandet, og ingen vittighed for plat til at kunne komme med i hans bøger. Han har et meget udogmatisk forhold til skellet mellem finkultur og popkultur, og det gør hans bøger meget dynamiske og underholdende," siger Thomas Harder.

Ifølge Mads Rosendahl Thomsen, professor i litteraturhistorie ved Aarhus Universitet, er det karakteristisk for hele Salman Rushdies forfatterskab, at han beskæftiger sig med de store kræfter, der påvirker individet. Det gør han både ved hjælp af magiske realisme, altså brug af overnaturlige elementer i en ellers virkelighedsnær fortælling, og gennem en postmodernistisk leg med alverdens referencer til andre historier.

"Han tør som forfatter tage chancer, og nogle gange rammer han lidt skævt, men hans bedste bøger er virkelig gode. For eksempel flere hans noveller, hans essays og romanen 'Midnatsbørn'. Hans største begrænsning er nok, at han ikke kan begrænse sig. Men det er jo er et valg, han tager. Han er en mangfoldig forfatter med meget højt topniveau," siger Mads Rosendahl Thomsen.

Overraskelsernes tid

Søren Frank betegner Salman Rushdie som intet mindre end en fremragende forfatter og citerer den norske forfatter Jan Kjærstad for, at "De sataniske vers" er 1980'ernes vigtigste roman.

"Ikke så meget romanen selv, men selve Rushdie-affæren i 1989 med dødsdom og fatwa er for mig at se et forvarsel om den tilstand, vi har i dag: om 9/11, terrorangreb i Europa, om migrationens tidsalder med flygtningekrisen i 2015-2016. Det, Rushdie beskriver i 'De sataniske vers', og den effekt, som romanen fik, blev et forvarsel om de kontroverser, vi står i nu og har stået i siden 11. september. Der var for mange af os, der var for naive i 1990’erne over for, hvad Rushdie-affæren egentlig betød," siger Søren Frank.

Salman Rushdie har selv givet udtryk for, at den moderate og udglattende reaktion på den arabiske verdens aggression mod Muhammedtegningerne i 2005 vidnede om, at mange ikke havde forstået, hvad fatwaen satte på spil.

Da han skabte sin fortælling, havde forfatteren heller ikke selv forstået, hvilke skygger han havde fremmanet. Det gik først langsomt op for ham. Akkurat som han heller ikke selv havde set det som en virkelig fremtidsvision, da han, inden Donald Trump blev præsident i 2016, i romanen "Det gyldne hus" lod en figur, der i betænkelig grad lignede Trump, vinde det amerikanske præsidentvalg. 

”Vi lever i overraskelsernes tidsalder, hvor det umulige kan ske. Og det sker. Selv var jeg chokeret over valgresultatet og over, at Hillary Clinton tabte, men min roman var klogere end mig,” sagde Salman Rushdie til Kristeligt Dagblad i 2018.