Prøv avisen
Interview

Salmekomponist: Det bedste, man kan gøre for Salmebogen, er at forny den

Hvis man sætter sig ned for at lave noget musik, for at det skal være nyt og anderledes, så mener jeg, man går helt galt i byen. Så bliver det et kunstigt projekt, mener Birgitte Buur. – Foto: Lars Aarø/Fokus

Organist og salmekomponist Birgitte Buur ser det som sin vigtigste opgave at få mennesker til i fællesskab at synge sammen om det, der er større end os selv. ”Salmerne er for os alle sammen, så dem skal vi ikke kæmpe med,” siger hun

Udtrykket ”et hjem med klaver” får en ekstra dimension, når man besøger Birgitte Buur. At klaver her skal skrives i flertal, står klart, når man bevæger sig rundt i et-plansvillaen, der ligger i et af Fredericias smukt beliggende parcelhuskvarterer med udsigt til Lillebælt.

”Klonk, klonk, klooonk,” lyder det dæmpet bag ved en skydedør ind til den stue, hvor et flygel i mahognitræ dominerer indretningen. Den dumpe, diskrete lyd er ikke umiddelbart genkendelig, men viser sig at komme fra tangenterne på et elklaver uden lyd. Bag klaveret sidder ægtemanden Thomas Buur. Han er pianist og har af hensyn til interviewet inde i stuen bevæbnet sig med hovedtelefoner under sin øvning. Han kunne også have sat sig ved et opretstående klaver i et af husets andre rum, men det, vurderer han, ville have forstyrret for meget.

Situationen er typisk og var det måske især, da ægteparrets nu voksne sønner boede hjemme. De er begge i gang med konservatorieuddannelser og har givetvis øvet sig i en uendelighed. Det samme gjorde Birgitte Buur, da hun var barn, og det førte til, at hun allerede som 15-årig fik sit første organistjob i fødebyen Næsbjerg ved Varde.

”Jeg har spillet, siden jeg var lillebitte,” som hun siger.

På samme måde har hun altid sunget, for i barndomshjemmet blev den blå højskolesangbog taget frem ved alle tænkelige lejligheder. Musik og digtning var dengang to sider af samme sag og er det stadig for Birgitte Buur. Som kirkemusiker og komponist brænder hun for at være med til at iføre nye salmer gangbare melodier. For kun på den måde kan de blive sunget og dermed nå ud til en bredere kreds.

”For mig er det primære at få folk til at opleve glæden ved at synge sammen. Som led i mit arbejde som organist skriver jeg også satser til kirkekoret, men det mest interessante er at få menigheden til at synge med. Det løfter alting,” siger Birgitte Buur.

Allerede som stor pige satte hun toner sammen til melodier og skrev selv små, mest engelsksprogede, tekster til. Hun satte også musik til nogle af Kaj Munks tekster, fordi hendes forældre var optagede af hans forfatterskab. De kompositioner er dog aldrig blevet udgivet. Siden blev hun organist, og det blev en helt naturlig del af hendes arbejde at komponere, især kormotetter til brug ved gudstjenester. På et tidspunkt faldt hun over Lisbeth Smedegaard Andersens tekst ”Morgenens Grålys”, som hun fandt virkelig flot og fik lyst til at sætte musik til, så kirkekoret kunne synge den. Birgitte Buur kendte dengang ikke digteren, men mødte hende tilfældigt ved et foredrag.

”Jeg spurgte forsigtigt, om jeg måtte spille min melodi for hende. Det var mig virkelig meget om at gøre, at hun kunne lide den. Det kunne hun så heldigvis,” siger Birgitte Buur, der efter den begivenhed kom til at kende Lisbeth Smedegaard Andersen rigtig godt.

De to er nu repræsenteret med ”Morgenens Grålys” i den seneste udgave af højskolesangbogen. På samme måde er de med i salmebogstillægget ”100 salmer” med ”Maria, snart er det forår”, der er en del af salmesamlingen ”Mariasuiten”, som Birgitte Buur og Lisbeth Smedegaard Andersen har lavet sammen. Birgitte Buur har desuden skrevet melodier til salmer af Sten Kaalø, Niels Johansen, Inge Hertz Aarestrup, Iben Krogsdal, Hans Anker Jørgensen og Ole Sarvig.

Sidstnævnte har en helt særlig historie. For en del år siden var ægteparret Buur på Båring Højskole, hvor Thomas Buur underviste. En af lærerne på højskolen mistede et barn ved en trafikulykke og ville gerne, at eleverne ved en mindehøjtidelighed skulle synge Ole Sarvigs ”Som året går”.

”Den tekst gav så meget mening lige der, men i Højskolesangbogen står teksten med en lidt elitær melodi, som eleverne ikke umiddelbart ville kunne synge,” fortæller Birgitte Buur, der så på en eftermiddag satte sig ned og skrev en ny og mere enkel melodi til digtet.

”For mig handler det om at lave noget, der er let tilgængeligt, og som kan læres allerede, når vi hører melodien første gang. Men det er en balance, for man kan også lave noget, der er så enkelt, at det kammer over og bliver banalt. Det vil altid være en fornemmelse, men at komponere musik er altså også et håndværk. Som musiker ved man godt, hvilke akkord-sammensætninger, der virker,” siger hun.

Ifølge Birgitte Buur er det bedste eksempel på en brugbar og langtidsholdbar melodi Carl Nielsens ”Jeg ved en lærkerede”.

”Den har et logisk forløb, der gør, at de fleste kan synge med første gang, de hører den. Den er enkel og samtidig så genial, at den aldrig bliver plat,” siger hun.

Birgitte Buur har ikke tal på, hvor mange sange hun har komponeret i årenes løb. Hun har heller ikke noget bud på, om nogle af dem vil stå distancen og blive langtidsholdsbare. Men hun håber.

”Jeg tror, det tager enormt lang tid at blive brugt for alvor. Det kræver altid et stykke arbejde af menighederne at prøve nye salmer af. Et eksempel på, at det kan lykkes, er Erik Sommers ”Du som har tændt millioner af stjerner”, men det har altså også taget over 30 år, før den er blevet så udbredt, som den er i dag,” siger Birgitte Buur og tilføjer:

”Det bedste, man, efter min mening, kunne gøre for Den Danske Salmebog, var at gøre ligesom med Højskolesangbogen, nemlig at forny den en gang hvert 20. år. Så ville de nye salmer blive prøvet af over hele landet, og der ville opstå en større kirkelig sammenhængskraft gennem salmevalget. I dag er der stor forskel på kirkernes brug af nye salmer. Der bliver skrevet et væld af nye, men det er helt uforudsigeligt, hvilke der også vil blive sunget om 30 år.”

Men hvorfor i det hele taget lave nye salmer, der findes jo i forvejen en hel perlerække af salmer, som vi kender og kan synge med på?

”Ligesom det er vigtigt, at der skrives ny litteratur, er det også vigtigt, at der skrives nye salmer. Moderne salmer skabes i et nutidigt sprog, der rammer mennesker i deres dagligdag. For mange giver det langt mere mening at synge om troslivet i et nutidigt sprog og på melodier, der er umiddelbart tilgængelige. Det hele bliver lidt mindre farligt på den måde. Som menighedssanger blotter man sig ikke så meget ved at synge en moderne salme som ved at synge eksempelvis Brorson, der på nutidsmennesker kan virke tung og pietistisk.”

Birgitte Buur tror, at nye salmer kan være med til at påvirke menneskers trosliv. Sådan har hun det nemlig også selv.

”Det er vigtigt, at vi får lov at være menneskelige med de begrænsninger, der ligger i det. Det er en befrielse uden lige at kunne sige: Jeg forstår ikke alting og må lægge det fra mig i tillid. Johannes Møllehave har sagt: ’Vi lægger den døde i Guds levende hænder’. Det er en god måde at forstå, at vi mennesker ikke kan styre, forstå og magte alting selv. Hvis vi kan lade Vorherre råde, så giver det os en ro. Den erkendelse er det vigtigt også at synge om, for når vi sætter musik på ordene, så arbejdes der med følelserne. Vi kan give den gave i form af nye salmer, for der er en udfrielse, en trøst og en opmuntring i et sprog og nogle toner, der er umiddelbart tilgængelige. Begreberne er de samme som i de gamle salmer, men det har betydning, at det også sker i et moderne sprog.”

I sit arbejde som organist oplever hun, at især unge dåbsforældre ikke kender nogen salmer overhovedet. De har aldrig lært dem i skolen og er kun kommet sporadisk i kirken. Så for dem er der ingen traditioner forbundet med salmer, de kan lige så godt synge Buur, som de kan synge Weyse. Men ifølge Birgitte Buur vil det ofte være lettere for dem at lære de nye salmemelodier, fordi de ligger tættere op ad den musik, de er vant til at lytte til. Det betyder dog ikke, at de gamle salmer bare skal arkiveres.

”En ny salme kan man gå til på samme måde som en lille, tynd samtidsroman, hvorimod det kan være noget mere uoverkommeligt med en klassiker i flere tykke bind. Men vi skal også have det gamle med, og jeg er meget opmærksom på, at jeg står på skuldrene af fortidens salmekomponister,” siger hun.

”Hvis man sætter sig ned for at lave noget musik, for at det skal være nyt og anderledes, så mener jeg, man går helt galt i byen. Så bliver det et kunstigt projekt, hvor man sætter sig noget for, som er fortænkt. Vi skal bære den arv med os, som vi har, og lade være med at være bange for at låne lidt hist og pist. Til gengæld skal vi være taknemmelige for, at der er et kæmpe historisk materiale af helt vildt gode ting.”

Birgitte Buur har komponeret musik til meget andet end salmetekster. Sin første bestillingsopgave fik hun for mange år siden, da hun var forholdsvis nyuddannet organist på Fyn. Til en friluftsforestilling på Nislevgaard ved Otterup blev hun bedt om at skrive nogle ekstra sange til forestillingen ”Styrmand Karlsens flammer”, og da de sange efterfølgende blev anmeldt i Fyens Stiftstidende, stod der blandt andet: ”bare rolig, man kan ikke høre, at hun arbejder i den danske folkekirke”.

Kirken blev åbenbart ikke set som et kvalitetsstempel, men selv oplever hun i sit nuværende job som organist i Lyng Kirke, at der er stor lydhørhed i menigheden over for at synge de nye salmer. Salmebogstillægget ”100 salmer” ligger her ved siden af Den Danske Salmebog, og ved alle gudstjenester og mange kirkelige handlinger er der valgt salmer fra begge bøger. Som komponist har Birgitte Buur et nært forhold til de tekster, hun arbejder med. Når hun får en tekst eller selv finder en, læser hun først alle versene grundigt igennem. Ofte læser hun dem også højt for sig selv. På den måde kan hun bedst føle, om teksten har en rytme, der vil et bestemt sted hen.

”Når jeg så sætter mig ved flygelet, vælger jeg det vers ud, som umiddelbart taler mest til mig, og finder ud fra det vers ud af, hvor melodien skal gå op og ned, og hvordan tonesproget skal være,” fortæller hun og fortsætter:

”Det er meget tekstnært, og som regel finder jeg altid svaret på melodien direkte i teksten. Derudover er det vigtigste, at melodien umiddelbart kan læres. En elitær melodi kan godt være fantastisk flot sammen med en given tekst, men samtidig være helt ubrugelig i menighedssammenhæng. Og hvad er meningen så? Salmerne er for os alle sammen, så dem skal vi ikke kæmpe med.”