Prøv avisen

Salmer giver musikken klangbund

ARKIVFOTO 2009 af Nephew-- Rockbandet Nephew har brug for et pusterum. Nyheden kom fra scenen, da bandet i weekenden spillede på Skive Festival, og skabte frustrationer fra fans. Nu uddyber bandet selv på Facebook og beroliger samtidig dem, der måtte tro, Foto: Teitur Jonasson

SE VIDEO Salmebogen og gamle kristne digte er ikke længere forbudt område for musikere, der gerne vil ud til det store publikum.

 
 
Grundtvig var et hit på Roskilde Festival i sidste uge. For en af hans sværeste tekster blev sunget foran mere end 50.000 jublende fans af Danmarks største rockband på Orange Scene. Rockbandet Nephew, der efterhånden kan regnes for nutidens Gasolin i popularitet, har nemlig fortolket Grundtvigs digt "Nyaars-Morgen" på bandets seneste album, "DanmarkDenmark".

Grundtvigs hele 312 strofer lange "Nyaars-Morgen" er til den lejlighed blevet forkortet og forvandlet til en fire minutter lang rocksang i en ny engelsk oversættelse. Men musikekspert og musikanmelder på Weekendavisen Per Reinholdt Nielsen kalder det et "lille stykke musikhistorie", at et så stort rockband rækker hånden ud mod en dansk salmedigter på Roskilde Festivals største scene.

"Det var ikke sket for 10 år siden, da der stadig var et stærkere modsætningsforhold mellem rock og kristendommen herhjemme. Men det viser, at det ikke længere er farligt for et populært dansk band at trække på den kristne kulturarv. Snarere tværtimod. Nephews forsanger, Simon Kvamm, har jo en fortid i satireprogrammet Drengene fra Angora på DR 2, men bandets senere album er mere alvorligt og samfundskritisk. Og jeg tror, at Grundtvig har været med til at give Nephew en folkelig klangbund, som kan være med til at slå dem fast som et seriøst rockband, som man også kan regne med fremover," siger Per Reinholdt Nielsen.

"Nyaars-Morgen" er ikke en decideret salme, men den populære forsanger ser ingen problemer i, at digtet munder ud i en velsignelse fra "Gud over Norden":

"I hvis hænder skal vi ellers overlade alle de store ting i tilværelsen, vi ikke selv magter?", sagde Simon Kvamm til Kristeligt Dagblad i forbindelse med udgivelsen af gruppens seneste album og medgav, at Grundtvig gav albummet en klangbund, han ikke selv kunne skrive frem:

"Vi er allesammen så præget af Grundtvig, at vi næsten ikke kan se ham, men det er hans holdninger, vi genfinder i fællesskabet og den folkelighed, der rækker ud over landskamp og klaphatte."

LÆS OGSÅ: Det er lidt mærkeligt at sige Gud

Det er ikke første gang i musikhistorien, at en populær sanger trækker på salmeskatten. Johnny Cash udgav for eksempel flere album med salmefortolkninger. "Hymns by Johnny Cash" udkom allerede i 1959, og selv efter hans død i 2003 udkom albummet "My Mother's Hymn Book" med salmer, han havde lært af sin mor.

HØR OGSÅ: "In the Garden" med Johnny Cash

I albummets forord kan man oven i købet læse, at det var de sange, Johnny Cash selv var mest begejstret for at indspille gennem sin lange karriere. Men selvom store navne som U2 og Bob Dylan også har bekendt sig til kristendommen, peger Per Reinholdt Nielsen alligevel på, at brugen af Grundtvig er et brud med hovedsporet i rockhistorien.

"Navne som Leonard Cohen og Nick Cave henter også en del af deres inspiration i Bibelen. Men hovedtendensen er, at rock og religion siden 1950?erne har stået i en form for modsætningsforhold. For selvom Elvis godt nok var et troende menneske, der også sang gospel, var det formentlig snarere hans rebelske vrikkende hofter, der gjorde ham populær. Og med Beatles blev båndet mellem rockmusik og kirken for alvor brudt. "Sex, drugs and rock'n roll" var oprøret mod alle autoriteter og herunder kristendommen. Det kom til at farve rockhistorien længe. Senere kom der jo ligefrem satanistiske heavy metal-band, hvor de mest vanvittige brændte kirker af," siger Per Reinholdt Nielsen.

Han mener, at der nu er blevet mere plads til kristne rockgrupper:

"I visse genrer spiller religionen en stor rolle i USA. Der findes mange kristne heavy metal-band, og de populære nye popnavne rettet mod teens og tweens så som Miley Cyrus fremhæver kristne værdier. Tidligere i rockhistorien var det især det anti-autoritære, som skabte afsæt for langtidsholdbare karrierer. Men i dag er modsætningsforholdet mellem rockmusikken og autoriteter samt etablerede institutioner som kirken ikke så markant. Det kunne godt betyde, at der kommer flere religiøst baserede sangtekster, ligesom situationen efter den 11. september har skærpet interessen for religion og eksistens. Det afspejles også i rocken."

Salmeskatten sætter såmænd også sit skæve aftryk på Copenhagen Jazz Festival, der ikke alene spiller i flere kirker i øjeblikket, men også har leveret jazzede salmer, som blandt andre jazzpianist og organist Mads Granum har sørget for med sit jazzband.

"Kirkerummet som koncertsal er helt unikt. Og hvad er mere naturligt at spille end den musik, der hører til i kirker, men fortolket på en ny måde?", siger Mads Granum, der også spiller salmer traditionelt som organist om søndagen.

"Der er for så vidt ikke noget i vejen for at spille salmerne, som man gjorde for 200 eller 300 år siden. Men for mig som udøvende kunstner bliver det mere interessant at føre dem op til nutiden. For den rytmiske musik kan åbne salmerne på en ny måde, og den appellerer til det yngre publikum, som også gerne skulle føle sig hjemme i kirken. Men salmerne kan i øvrigt også åbne folks ører for den rytmiske musik. Når jeg spiller de gamle salmer i nye fortolkninger for ældre kirkegængere til koncerter med min jazzkvartet, oplever jeg, at et tydeligvis ikke jazzvant publikum formår at følge musikkens tonesprog og stemninger, fordi det er de velkendte gamle melodier, der ligger til grund for arrangementerne og improvisationerne," siger jazzpianisten, inden han fortsætter sin sætningssolo:

"Kirken skal følge med tiden, hvis den ikke bare skal ende som et smukt museum. For mig som kirkemusiker er det særdeles vigtigt, at der kommer rytmisk musik ind i kirken på lige fod med den traditionelle. Ikke i stedet for, men samtidig med. For vores fornemmeste opgave må være at levendegøre kirken på en måde, som både fornyer og bevarer, så de næste generationer ikke skal gå glip af vores arvesølv – salmebogen og Højskolesangbogen. De er unikke gaver til danskerne, som er værd at værne om, specielt i en tid, hvor fællessang nedprioriteres kraftigt i folkeskolen med det resultat, at skræmmende mange unge mennesker hverken kan synge med på 'Jens Vejmand'? eller 'Du, Herre Krist'?," mener Mads Granum.

Musiker og viceforstander på Engelsholm Højskole Jakob Bonderup har sunget salmer hele livet. Og som kontrabassist i jazzbandet Gårsdagens lys er han også med til at fortolke danske sange og salmer.

"En del af bølgen af moderne salmefortolkninger kan spores helt tilbage til 1960'erne, hvor jazzbassisten Niels- Henning Ørsted Pedersen begyndte at genfortolke gamle danske sange. For dér fandt man ud af, at vores musikalske grundstof i Danmark er salmerne og Højskolesangbogen, mens amerikanerne for eksempel bygger deres musik på musicaler. Men vores tradition er jo bare meget længere. Nogle af de danske salmer er jo 300-400 år gamle, så salmerne er noget af de mest gennemtestede, vi har i Danmark," siger Jakob Bonderup, der ikke vil udelukke, at nogle musikere ser det som en god forretning at spille salmer:

"Kirkerne er jo blevet en vægtig del af den danske musikscene med tusindvis af koncerter om året. Men som kunstnerisk materiale er salmer stadig oplagte at samle op for moderne musikere. For der ligger jo også altid en latent provokation i at flytte noget så traditionsbundet over i en anden ramme."

Salmer kan på den måde bruges som grundstof i al slags musik. Og der findes allerede en underskov af danske band, der søger tilbage til ældre viser, børnesange og salmer for at forny de musikalske klassikere. Det århusianske band Himmelblå, der har indspillet salmer i fortolkninger med synthesizere, beat og elementer hentet fra elektronica-genren, er blot et eksempel.

Og selv i den eksperimenterende undergrundsmusik finder man salme-entusiaster. En af dem er Mikael R. Andreasen, sangskriver og forsanger i bandet Kloster. Han er ellers selv blevet sammenlignet med salmedigteren B.S. Ingemann af musiktidsskriftet Geiger. Men nu er Mikael R. Andreasen i gang med et soloprojekt, hvor han sætter nye melodier til salmer fra Den Danske Salmebog.

"Jeg fik idéen, efter at jeg hørte en koncert med den danske sanger Jonas Petersen, der har udgivet pladen 'Hymns for Nineveh'. Den aften gav han et ekstranummer, hvor han havde sat sin egen melodi til ?Ingen er så tryg i fare?. Og jeg blev for første gang rigtig bevæget over teksten, da den trådte frem gennem den nye melodi," fortæller Mikael R. Andreasen, der siden gik på jagt efter gode tekster i Den Danske Salmebog.

"Jeg gik efter de salmer, som jeg fandt interessante, men ikke kendte i forvejen. På den måde kunne jeg give salmerne nye melodier uden at blive påvirket af deres oprindelige melodier. For det er noget andet at arbejde med en tekst, der er skrevet for flere hundrede år siden, end en tekst, som er skrevet i torsdags. Især fordi teksterne er kanoniserede i Den Danske Salmebog. Det giver musikken en anden værdighed."

ohrstrom@kristeligt-dagblad.dk

e5INtc_4qrA&hl=da_DK&fs=1