Salmedigter: Salmer skal ikke ende lykkeligt

Moderne salmer må gerne lade tvivlen blive i teksten, mener forfatteren Mirian Due, der er en af bidragyderne til det nye salmeudvalg i Kirkesangbogen, som udkommer senere på ugen

”Sommetider har man kun længslen efter lys, men endnu ingen forløsning, og det synes jeg også godt, at moderne salmer må kunne rumme,” siger Mirian Due. –
”Sommetider har man kun længslen efter lys, men endnu ingen forløsning, og det synes jeg også godt, at moderne salmer må kunne rumme,” siger Mirian Due. – . Foto: Jens Wedding Øllgaard.

Forfatteren Mirian Due har tænkt over de store spørgsmål, som salmer bliver skrevet på, siden hun voksede op i Vestjylland. Her mødte familien hver uge trofast op for at synge salmer hos Luthersk Mission.

”Dengang havde jeg sikre svar på alting, nu har jeg flere spørgsmål og mere tvivl, men troen og kirken har alligevel fulgt mig siden,” siger Mirian Due.

Da hun flyttede hjemmefra, forlod hun også Luthersk Mission og begyndte i stedet at gå i kirke i Aarhus Valgmenighed og siden Vor Frue Kirke og Apostelkirken i København, mens hun først læste litteratur på universitetet og siden kom på Forfatterskolen. Men det var først, da Forfatterskolens tidligere rektor Pablo Llambias for tre år siden inviterede hende med på en salmeskrivningsworkshop, at hun fik mod på at skrive sine egne salmer. Og nu medvirker hun med otte salmer i Salmebogens lillesøster Kirkesangbogen.

”Workshoppen varede over tre dage, hvor redaktørerne af Kirkesangbogen forsøgte at parre digtere og komponister med hinanden. Det provokerede mig lidt at se de andres arbejdstempo. Til frokost den første dag havde nogen allerede lavet en ny salme, som de gerne ville opføre for os andre. Jeg havde meget ærefrygt over for genren, så jeg tøvede i lang tid, fordi salmer altid har været noget særligt for mig. Men det inspirerede mig på den anden side at se, at en salme også bare er en tekst, som man kan arbejde frem,” fortæller Mirian Due, som dog fandt sammen med sangskriverne Jonas H. Petersen fra bandet Hymns of Nineveh og Mikael Rahbæk Andreasen, der har skrevet melodierne til hendes tekster.

Jonas H. Petersen havde selv skrevet et udkast til salmen ”Lys og lindring”, som hun hjalp ham med at gøre færdig. Men de næste salmer kom først for alvor, efter hun var blevet mor.

”Min dåbssalme skrev jeg ud fra tekstrækken, der havde været i kirken, da min søn Hektor blev født, og mens jeg gik på barsel, oplevede jeg, hvordan den ene salme kom til mig efter den anden. Salmer er også gode at skrive, når man går på barsel, hvor man ikke har nok sammenhængende tid til at skrive en lang sammenhængende tekst.”

Mirian Due sammenligner i stedet sin salmeskrivning med hæklearbejde, der bedre kunne passet ind mellem amninger og bleskift.

”Det var et spring for mig at begynde at skrive metrisk for at få ordene til at ramme hinanden rigtigt, så det var også et hæklearbejde på den måde,” siger Mirian Due, der dog tidligt besluttede sig for at have et frit forhold til, om salmerne rimede.

”På den ene side skulle der være en fast metrik for at kunne blive sunget, men på den anden side ville jeg gerne have, at mine salmetekster også skulle minde mere om moderne digte eller popsange. Og jeg synes selv, at man nogle gange hører bedre, hvad der står, hvis det ikke rimer. For ellers kan man nemt blive forført af rimene. Så jeg har ikke ladet mig styre af rimtvang, selvom nogle af dem rimer. For jeg ville hellere ramme den mundrethed, som også præger mine andre tekster.”

Ligesom Mirian Due ikke har villet lade sig styre af rimtvang, har hun heller ikke forsøgt at presse salmerne til at slutte i lys og lindring.

”Mange salmer er som eventyr, der altid slutter lykkeligt. Men jeg har gerne villet give plads til at lade tvivlen blive i teksterne i stedet for at forcere en trosudvikling. For selvom jeg tror, at lyset er stærkere end mørket, og selv har haft en erfaring med, at troen ofte har vundet over tvivlen, er det jo ikke altid, at man føler det sådan i øjeblikket. Sommetider har man kun længslen efter lys, men endnu ingen forløsning, og det synes jeg også godt, at moderne salmer må kunne rumme,” siger Mirian Due, der også har ladet sig inspirere af sin egen tvivl og afmagtsfølelse.

Salmen ”Når dagen synker ned i knæ” er for eksempel inspireret af hendes afmagt over at se billederne af flygtninge på danske motorveje, mens danskerne skændtes over, hvordan de fremmede skulle mødes. Men salmen slutter med en bøn om, at solen igen må så sit morgenlys i livets have.

Nu står den poetiske bøn i hvert fald sået i Kirkesangbogen sammen med hendes andre fem salmer og hundredvis af andre salmer og sange, som redaktionen har sat sammen af både nyskrevne sange og udpluk af gamle sange, der egner sig til kirkesang med bidrag fra blandt andre Anne Linnet, Ole Sarvig og Bob Dylan. Mirian Dues salmer har allerede været i brug til blandt andet ”Befri Gudstjenesten” i Aarhus, og hun har stadig lyst til at skrive flere salmer.

”Jeg har fundet ud af, at salmen er et godt sted at stille spørgsmål. Ofte kan jeg være fuld af afmagt, men jeg synes, at det er smukt, at man kan synge til Gud om at få troen og håbet tilbage, når man ikke har andre steder at gå hen. For det er jo i mørket, at bønnen nærmest vokser frem af sig selv.”

Kirkesangbogen udgives den 26. maj af Det Kgl. Vajsenhus.