Salmer til jul, påske, pinse og høst. Her er de 10 bedste Grundtvig-salmer

Kristeligt Dagblads læsere har stemt om, hvilke af Grundtvigs salmer og sange der er de bedste. De 10 vindere fordeler sig rundt om de danske årstider og årets store kirkelige højtider, og det overrasker ikke professor emeritus Erik A. Nielsen

Grundtvigs salmer slår digterens ellers så populære sange i Kristeligt Dagblads læserkonkurrence.
Grundtvigs salmer slår digterens ellers så populære sange i Kristeligt Dagblads læserkonkurrence. Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix.

1. Den signede dag med fryd vi ser | 2131 stemmer

Den allermest populære Grundtvig-salme er skrevet til en helt særlig jubelfest, nemlig tusindåret for missionæren Ansgars og dermed kristendommens ankomst til Danmark i 826.

Begivenheden ville Grundtvig fejre med en gudstjeneste pinsemorgen den 14. maj 1826, hvor denne salme skulle synges. Det blev dog forpurret af Københavns biskop, som Grundtvig var i konflikt med, og som forbød at synge andre salmer end dem, der på daværende tidspunkt stod i salme­bogen.

I det lange løb kunne Grundtvigs vers og den smukke og ørehængende melodi, som C.E.F. Weyse samme år komponerede til, imidlertid ikke holdes ude af hverken de danske kirker, Den Danske Salmebog eller Højskolesangbogen, hvor den i samtlige 19 udgaver har været nummer 1. 

”’Den signede dag’ er del af en meget vigtig soltolkning i den danske salmedigtning, som ­videreføres af Ingemann i ’I østen stiger solen op’,” forklarer Erik A. Nielsen, professor emeritus, dr.phil., dr.theol. og specialist i Grundtvigs salmedigtning.

”Solen beskrives både bibelsk, poetisk og menneskeligt. Solen er der ved hver dags lysgennembrud, men vi bliver også ført tilbage til solens skabelse i Det Gamle Testamente og ved solens fødsel, altså julenat, da Vorherre lod sig føde på jorden,” tilføjer han.

Solen og lyset som billede bliver ført hele vejen til paradis, som bækkene og floderne løber tilbage til, og hvor digteren lader glæden ved lyset, sommersolen, Gud, Jesus og andre menneskers selskab forenes: ”Så frydelig der til evig tid med venner i lys vi tale”.

2. I al sin glans nu stråler solen | 1976 stemmer

”Det er mesterværket i Grundtvigs salmedigtning!” udbryder Erik A. Nielsen, da vi præsenterer ham for listens nummer to.

Også her er der sommer, sol, pinse og begejstring. Grundtvig elskede Danmark i tiden omkring 1. juni så højt, at han forestillede sig, at netop sådan måtte paradis være: Pinseliljer, svale nætter, rislende bække, nattergale og ­roser, og Helligånden er til stede i det hele. 

Grundtvig skrev salmen i 1843 og reviderede den i 1853. Først efter at have digtet sine bedste jule- og påskesalmer formåede han at skrive sin store pinsesalme, som blev sat i musik af Henrik Rung i 1859. 

”Det dristige i salmen er, at Grundtvig lader vindens susen gennem træerne være Guds ­skabervind og lade ’bække af livets flod’ minde om Susåen nær hans barndomshjem i Udby. Han beskriver også pinseunderet, hvor alverdens folkeslag ofrer noget så værdifuldt som deres modersmål for at synge på et kristent ­fællessprog: ’Det evige halleluja’,” siger Erik A. Nielsen.

3. Hil dig, Frelser og Forsoner | 1895 stemmer

Denne salme synges hele året, men bygger på en meget gammel påsketradition og på middelaldersalmen ”Salve mundi salutare” af Arnulf af Louvain. Det er oprindeligt en katolsk kors­meditation over Jesu korsfæstede legeme, som Grundtvig bruger til at hylde en fyrste, men ikke en magthaver i jordisk forstand.

”Det sted i salmen, hvor Grundtvig beder om at få Jesu rensende blod ledt ind i sine årer, ’floden som kan klipper vælte, floden som kan isbjerg smelte” er et af de mest bevægende steder i hele forfatterskabet. Det er svært at tale om uden at smelte selv,” siger Erik A. Nielsen.

Salmen er sat i musik to gange, først af C.C. Hoffmann i 1878 og dernæst af Th. Laub i 1890. 

4. Nu falmer skoven trindt om land | 1860 stemmer

Danmarks ubestridt mest kendte og elskede efterårssalme skrev Grundtvig på bestilling i 1844. Hans ven, sognepræst Peter Rørdam i Mern på Sydsjælland, ønskede sig en salme, der kunne bruges til en høstgudstjeneste. 

Grundtvigs første forsøg fandt Rørdam for ­kedeligt, så digteren begyndte forfra og skabte en tekst, som behændigt fletter Guds ord sammen med ”gyldne aks og vipper” og alle de andre billeder på høsten, der kommer i hus. 

”Det, som går igennem hele Grundtvigs salmedigtning, er, at han skriver årstiderne i den danske natur og de store kirkelige højtider sammen, så hele sangværket hænger sammen med årets gang,” siger Erik A. Nielsen og tilføjer:

”I denne salme takker han først og fremmest Gud for høsten, men det skal selvfølgelig forstås bredere end blot det korn, bønderne har fået i lade. Forhåbentlig finder menneskene ud af, at livshøsten har givet dem et større forråd et andet sted. Høsten bliver et billede på det kristne liv, hvor man også kan prøve at høste og fylde sine lader op.”

Teksten synges enten på en tysk folkemelodi fra 1640 eller på Johan H. Nebelongs melodi fra 1889. 

5. Blomstre som en rosengård | 1512 stemmer

Når høsten er i hus, kommer en tid med mørke og braklagte marker, men allerede ved første søndag i advent vækkes drømmen om, at ­kirkevangene igen må blomstre og blive frodige. Og kristendommen skal ligesom blomsterne på kirkens jorder brede sig ud over hele Guds mark, hele verden, lyder ønsket i denne salme, som Grundtvig bygger på Esajas-profetien fra Det Gamle Testamente.

”Grundtvig var bibelstærk, som få andre mennesker i Danmark har været. Han bygger denne salme på Esajas’ spådom, der løber som en rød tråd gennem hele Grundtvigs forfatterskab. Profetien blev opfyldt med Jesu fødsel og bliver så at sige bekræftet hvert år med et nyt kirkeårs fødsel,” forklarer Erik A. Nielsen.

Salmen er sat i musik to gange – af J.P.E. Hartmann 1861 og Th. Laub 1916.

6. Påskeblomst! Hvad vil du her | 1497 stemmer

Ifølge professor emeritus og Grundtvig-ekspert Erik A. Nielsens personlige smag konkurrerer Carl Nielsens musik fra 1910 til denne salme med Weyses musik til ”Den signede dag” om 
at være den melodimæssigt smukkeste salme 
i hele sangværket. 

Salmen var oprindeligt, hvad Erik A. Nielsen kalder ”et stort, mærkværdigt skrummel af et digt” med titlen ”Paaske-Liljen”, som Grundtvig skrev i 1817 og trykte i tidsskriftet Danne-Virke, som  han på dette tidspunkt skrev og udgav ene mand – og som han måske også var forholdsvis alene om at læse.

”Påskeliljerne betragter Grundtvig som et ­årligt mirakel. At de ligger usynlige som døde løg i jorden for så med foråret at vokse ud af døden og folde sig ud. De bliver et kristussymbol på genopstandelse, og blomstens gule bæger bliver nadverkalken,” siger professoren og fortsætter:

”Påskeliljen var på Grundtvigs tid en ugleset og ydmyg blomst, men for Grundtvig var den netop i kraft af sin ydmyghed mere værdifuld end en rose.”

7. Velkommen igen, Guds engle små | 1248 stemmer

På selveste julenat 1824 digtede Grundtvig en salme, hvor han påkalder Guds engle og beder om, at ”julesorgen” må slukkes.

Dette begreb er både blevet kædet sammen med, at Grundtvig havde depressive faser i sit liv, og at han var sorgfuld over det, han oplevede som åndeligt forfald i sin samtid.

For Erik A. Nielsen er dette imidlertid en ­salme, der handler om det lys, som langsomt vinder frem fra vintersolhverv og frem – og den julesorg, der skal slukkes, er sorgen over mørke og vinter, som så at sige kan slukkes med det paradisiske junilys, der besynges i salme nummer 1 og 2 på denne liste:

”Salmen handler om lys og om at overvinde mørket. Den beskriver børn, der drømmer i julenatten, om Gud og paradis og om sommer. Et centralt begreb i teksten er ’salmens tonestige’, som englene vandrer op og ned ad. Det er et smukt billede på sangen. Bemærk, at ordet for stige på latin, scala, er det samme, som vi bruger, når vi taler om toner.”

Da han skrev salmen, brugte han Weyses ­melodi fra ”Den signede dag”, men i 1838 komponerede Weyse en ny melodi til denne tekst. Mere udbredt er dog A.P. Berggreens melodi fra 1832.

8. Det kimer nu til julefest | 1179 stemmer

Grundtvig arbejdede i mange år med denne salme, der i 1817 udkom i en 24 vers lang ver­sion. Siden kortede Grundtvig den selv ned til ni vers. 

Selvom forlægget er en salme af Luther, er sangen helt og holdent Grundtvigs sprog og kristne forestillinger. Den mest brugte melodi er komponeret af præsten C. Balle i 1850.

”Denne salme plejer at indlede juleaftensgudstjenester. Den sammenligner det, der sker i julen, at menigheden skal tage budskabet om Jesu fødsel til sig, med det, der tilsvarende skete, da engle julenat åbenbarede sig for hyrderne på marken. På den måde bliver hyrderne til en menighed,” forklarer Erik A. Nielsen.

9. Dejlig er den himmel blå | 1148 stemmer

Grundtvigs allerførste salme, og måske den salme, allerflest danskere kender, blev i første udkast skrevet i december 1810 – på et tidspunkt, hvor den 27-årige teolog var i en stor personlig krise. Oprindeligt havde Grundtvigs digt om stjernen fra Betlehem og de hellige tre konger, som er beskrevet i Matthæusevangeliet, 19 vers, men han medvirkede selv i 1853 til at skære den ned til de syv vers, som synges i dag. 

Dette var ifølge Erik A. Nielsen en ”hård behandling” af nogle af Grundtvigs smukkeste vers. 

”Jeg har svært ved at holde tårerne tilbage ved det vers, der lyder: ’Østerlands de vise mænd fandt dog stjernen der igen, som de skued’ i det høje, thi i barnets milde øje funklende og klar den sad’. Det er da smukt. Ikke alene er stjernen vores ledestjerne på himlen, stjernelyset blev også bragt til jorden som lys i barnets øje,” siger professoren.

10. Vær velkommen, Herrens år (advent) | 1060 stemmer

”Vær velkommen, herrens år” er både navnet på en nytårssalme til det verdslige nytår og en adventssalme til det kirkelige nytår første søndag i advent. Grundtvigs tekst fra 1849 bygger på en ældre adventssalme, som sønnen Svend Grundtvig havde fundet i en gammel visebog. Melodien er komponeret af A.P. Berggreen i 1852.

At denne salme lige akkurat sniger sig med på top 10 understreger ifølge Erik A. Nielsen den hovedpointe, at Grundtvig med hele sit sangværk satte såvel årets som kirkeårets gang – og ikke kun de kirkelige fejringer, men også de verdslige – på uforglemmelige vers.

”Kirkens nytår er første søndag i advent, ikke den hedenske nytårsaften den 31. december. Det, som vi verdsligt fejrer og højtideligholder med klokkeslag fra rådhusuret og pigekoret i tv nytårsaften, spejler sig i kirkeåret. Denne salme tager os endda hele året rundt fra julenat til påskemorgen og pinsedag, inden vi byder et nyt Gudsår velkommen.”