Salmernes Bog er et spejl for det moderne menneske

Hvis man vil begynde at læse i Bibelen, er Salmernes Bog et godt udgangspunkt, mener Else Kragelund Holt, der har været med til at oversætte den til nudansk

”TAK” er titlen på Salmernes Bog på nudansk, som Bibelselskabet udgiver i dag. Arkivfoto
”TAK” er titlen på Salmernes Bog på nudansk, som Bibelselskabet udgiver i dag. Arkivfoto. Foto: Ditte Valente Freelance/Ritzau foto.

”TAK” er titlen på Salmernes Bog på nudansk, som Bibelselskabet udgiver i dag. Selvom en tredjedel af salmerne er klagesange med sommetider nærmest desperate bønner om hjælp, begynder og slutter det hele med taknemmelighed. Men undervejs gennem samlingens 150 bønner møder vi alle menneskelivets følelser.

Der er tvivl, vrede, selvretfærdighed, ensomhed, forladthed, glæde, stolthed (også over børn), tro på Gud og altså ikke mindst taknemmelighed. Og sådan kan ”Tak” også læses som en moderne digtsamling, mener forfatteren Ida Jessen, der har været med til at oversætte salmerne til moderne digte i samarbejde med lektor, ph.d. Else Kragelund Holt og sognepræst, ph.d. Mette Behrndtz:

”Den flere tusind år gamle meget ekspressive digtning er skøn og grusom vekslende mellem hinanden. Stemmen, der taler og taler fuldkommen utrætteligt: Hør på mig! Det er til tider råt tilhugne klippestykker af ord til at skære sig på, til andre tider ødselt strømmende glæde. Der er en mægtig spændvidde, tidløs, ja, moderne,” siger den anerkendte forfatter i en kommentar fra Bibelselskabet, der står bag udgivelsen.

Medoversætteren Else Kragelund Holt er helt enig:

”Det er en digtsamling, og den ligner også en moderne digtsamling, når man står med den smukke, hvide bog i hånden. Vi har også fra begyndelsen tænkt på det som en samling af digte, der har noget vigtigt at sige ind i en moderne sammenhæng som et stykke brugslitteratur, der både kan bruges som et spejl for ens eget liv og som inspiration til dem, der har et aktivt bønsliv,” siger Else Kragelund Holt, der selv primært har nyoversat den grundtekst, som Ida Jessen har arbejdet videre med at omsætte til et mundret, moderne sprog.

Sådan bliver ”de syndige og ugudelige” i Salme 1 for eksempel slet og ret til ”Gudsglemmerne” i Ida Jessens fortolkende oversættelse, der hele tiden har haft til formål at gøre udtrykkene mere enkle og klare. Derfor er der også blevet luget ud i den ordrigdom, der kendetegner den autoriserede udgave. For eksempel er en del af salmernes mange får nu ”gået fortabt” til fordel for mere moderne udtryk, fordi ”hyrdebilledet ikke længere er et hverdagsbillede for nutidige læsere, der ikke ser sig selv som får, men som unikke individer,” som Else Kragelund Holt udtrykker det. Men ét sted er det gamle billede dog ikke en byrde – i den berømte salme 23, der fortsat har fået lov at hedde ”Herren er min hyrde”:

”Det er helt bevidst, selvom hyrdebilledet er og bliver arkaisk. Men mange kender jo den salme fra begravelser på film og i virkeligheden,” siger hun.

Søndagsskolebørn vil måske også stadig se hyrdedrengen David for sig, når de læser salmen. Men faktisk har redaktionen af ”TAK” også nedtonet, hvem der har skrevet salmerne, selvom der stadig står ”Af David” på mange af dem.

”Det har vi ladet stå af respekt for grundteksten. Men sandheden er, at vi ved meget lidt om, hvem salmernes oprindelige forfattere er, eller hvornår de stammer fra. Nogle kan være urgamle, mens andre er skrevet med inspiration fra gamle forlæg eller er helt nyskrevne i det 5. århundrede f.Kr eller senere. Men det er dybest set også totalt ligegyldigt, for de følelser, salmerne formidler, er stadig sande, så faktisk er David helt uvigtig for ’Davids salmer’.”

Luther skrev til gengæld selv fyldige kommentarer til hver salme i sin oversættelse af Salmernes Bog, som han lagde vægt på stammede fra forskellige bibelske figurer, især David. Men han havde jo heller ikke samme historisk-kritisk tilgang til teksten, påpeger hun og tilføjer, at nudanskudgaven heller ikke har nogen krydshenvisninger til andre steder i Bibelen, ligesom gamle udtryk som ”Sela” er luget helt ud.

”Teksten har været igennem et syrebad for at få det vigtigste tydeligere frem. For bogen forsøger at slippe lidt fri af al den baggrundsviden, vi har i forvejen. Man kan sige, at vi har forsøgt at fange ånden i originalteksten udtrykt i en form, som man kan bruge i dag. Og lade salmerne stå som digte, der er lige så aktuelle nu som for tusinder af år siden. Med Ida Jessens mesterlige oversættelser tør jeg også godt sige, at bogen også har fået en kunstnerisk kvalitet og en klarhed, som giver den potentiale til at blive meget udbredt,” siger Else Kragelund Holt, der forestiller sig, at bogen både kan blive brugt af konfirmander og på plejehjem:

”Jeg kan næsten ikke læse salme 22 uden at tænke på mobbeofre i skolegården, mens salme 139 for eksempel er blevet en endnu smukkere oplæsningstekst for eksempel til begravelser. Nu står der ikke længere ’Herre, du ransager mig og kender mig’, men ’Herre, du ser ind i mig, ser alt af mig’. Og det er også det, man ser i salmerne, der lægger hele menneskets sjæleliv åbent frem med ak, men først og fremmest tak.”

Se eksempel på en gammel og den ny oversættelse af salmerne på