Sammenlignet med filmens alvor minder denne musical mere om Olsen-banden

Det Kongelige Teaters musicalopsætning af ”West Side Story” lykkes bedre som koncert end som teater

Samspillet mellem de to elskende, Tony (Søren Torpegaard Lund) og Maria (Astrid Giske), og skildringen af en livsforandrende kærlighed og et episk tab kommer aldrig til at flå i publikums hjertestrenge, skriver anmelder Alexander Meinertz.
Samspillet mellem de to elskende, Tony (Søren Torpegaard Lund) og Maria (Astrid Giske), og skildringen af en livsforandrende kærlighed og et episk tab kommer aldrig til at flå i publikums hjertestrenge, skriver anmelder Alexander Meinertz. Foto: Miklos Szabo.

Det er af økonomisk snarere end kunstnerisk nødvendighed, at Det Kongelige Teater for første gang i nyere tid har sat en musical på plakaten, og der skulle en ny politisk aftale til, før den store, statsstøttede nationalscene fik tilladelse til at gå de konkurrerende privatteatre i bedene på det populære marked. Det mærkes, for hjertet, overbevisningen og musicalrutinen er ikke rigtig med i teatrets første satsning i genren, selvom det er musicalen over dem alle, Jerome Robbins’ og Leonard Bernsteins ”West Side Story” fra 1957.

Satsningen er lagt ambitiøst an som opsætning på Det Kongelige Teaters flagskib, Operaen på Holmen i København, og alle sejl er sat med fuldt symfoniorkester på scenen, der bag et bobinet, men som centralt visuelt element, løftes i vejret på en kæmpeplatform og næsten synes at signalere, at vi er til koncert.