”...og friest er dit åndefang,
når dybt du drager det i sang,
så højt i sky det klinger!”
En lun forårsaften i en sidegade til Strøget i det indre København forundres flere, når de går forbi Café K. Døren ind til KFUM og KFUK's non-profit ungdomscafé står åben, og højskolesang strømmer de forbipasserende i møde. En ung fyr i shorts smiler og udbryder:
”Hey, de synger 'En kort en lang'.”
Som Grundtvig allerede i 1851 så rammende formulerede det i sin salme ”Alt, hvad som fuglevinger fik”, fornemmer man, at de godt 150 unge, der denne aften har fundet vej til højskolesangaften i Café K, ånder lidt friere, når de lystigt synger den ene sang efter den anden fra den mørkeblå højskolesangbog.
Der er på ingen måde nok stole og sofaer i caféen til de mange fremmødte, så det røde laminatgulv viser sig kun pletvist mellem de unge, der nærmest oven i hinanden har slået sig ned med sangbog, kaffe og kage. Grinende, snakkende og summende af forventning er de klar til at synge.
”Det er overvældende så mange, der er kommet. Det er helt vildt fedt,” siger en smilende Dorte Brandt Andersen, der er en af initiativtagerne til højskolesangaftenerne i Café K. Den 27-årige ingeniørstuderende er engageret i den kirkelige børne- og ungdomsbevægelse KFUM og KFUK, der gennem lokale aktiviteter, festivaler, lejre og musik ønsker at formidle det kristne budskab. Hun forklarer, at idéen til aftenerne sprang ud af initiativgruppens eget ønske om at mødes omkring sangen.
”Vi vil gerne skabe gode rammer for et fællesskab, der er åbent for alle, og hvor det er muligt selv at bidrage. Her kan alle være med, det er ligegyldigt, om du synger falsk. Samhørigheden gør, at det lyder godt alligevel,” siger hun og undskylder sig. Hun skal lige veksle et ord med pianisten, inden aftenens første rundesang skydes i gang, og sikre sig, at der er nok kaffe på kanden bag den orange bardisk, hvor kokosmakroner, muffins og chokoladekage sælges for den nette sum af 10 kroner. Kagerne har deltagerne selv bagt og doneret til salg.
Se video fra sangaftenen her
Aftenens konferencier er 29-årige Christoffer Bengt Jørgensen, der - så længe han kan huske - har været engageret i KFUM og KFUK. Til daglig arbejder han som producent og projektleder i Folkekirkens Nødhjælp. Han har i aftenens anledning smurt stemmebåndet og forberedt rigeligt med skøre anekdoter og kække indledninger, der straks falder i de unges smag.
”Kan i huske radioprogrammet 'De sorte spejdere' med Anders Lund Madsen og Anders Breinholt? De lærte os at spille 'tillidsbingo'. Lytterne skulle lave deres egne plader derhjemme, så råbte de tal op i radioen, og når man havde pladen fuld, skulle man ringe ind. De opfandt noget nyt og spændende og var et nyt vindpust over Danmark og P3. Derfor synes jeg nu, vi skal synge nummer 520 'Wind of Change',” siger han.
De unge griner og bladrer rundt i sangbogen.
”Den er god,” lyder det fra en ung pige i jeans og blomstret trøje henvendt til vennerne omkring hende.
Og som hun kommer de fleste ikke alene til sangaftenen, men følges med venner fra deres tid på efterskole eller højskole. Det gør 23-årige Nina Bjerre også.
”Jeg er her sammen med venner fra dengang, jeg gik på Ry Højskole. Det er bare så hyggeligt, og man bliver glad af at synge sammen med andre. Jeg kender ikke til andre steder, hvor man på den måde kan synge højskolesange, og det vækker bare gode minder,” siger den blonde kvinde, der studerer idræt på Københavns Universitet.
Aftenens konferencier annoncerer, at han gerne vil tage pulsen på stemningen. Han vil lave en stikprøve, siger han og bevæger sig mod den fjerneste ende af lokalet. Han sætter sig på hug og spørger en ung fyr, om han hygger sig.
”Ja, meget,” svarer han lettere betuttet over opmærksomheden.
”Vil du sige, at du er kommet med alt det, der er dig?”, spørger konferencieren, og alle unge ved med det samme, at de nu skal synge nummer 453. Jens Rosendals ”Forelskelsessang” fra 1981, som han skrev til sin mandlige kæreste. En sang, som er elsket landet over på efterskoler og højskoler.
”At livet det er livet værd på trods af tvivl og stort besvær på trods af det, der smerter,” synges der for fulde halse i Café K, hvor netop livsglæden denne aften synes at flyde over.
