Man kan med nogen ret sige, at alle kender Saxo, men nsten ingen har lst ham, skrev Helle Stangerup i forordet, da hun i 1999 udsendte sin gengivelse af hans Danmarkskrnike. Det er rigtigt. De sidste oversttelser var fra rhundredets begyndelse. S der var god grund til at sende en ny Saxo p markedet. Helle Stangerup havde udarbejdet sin udgave p baggrund af de to seneste oversttelser Fr. Winkel Horns og Jrgen Olriks. Bogen er et smukt vrk bde sprogligt og hndvrksmssigt - det sidste ikke mindst takket vre Esben Hanefelt Kristensens farvestrlende illustrationer. Nu har hun s prsteret, hvad man kunne fristes til at kalde en folkebog om Saxo. Den handler om Saxo - om ham selv - og en del af de forskere og udgivere, der i tidens lb har beskftiget sig med ham. Men den giver os ogs Saxo selv i uddrag. Det er de ubestridte highlights, lseren prsenteres for - de bedste af de fremragende fortllinger, som hans vrk er s rigt p.
Formen er bde spndende og inviterende. Et stort og stofmttet materiale har fet en form, som er dels essayistisk dels litterrt fiktivt. Det fungerer fint. Man har virkelig lyst til hele tide at lse mere, og man fr meget at vide. Vi aner faktisk nsten intet om Saxo. Det lidet vi ved, fortller Stangerup: En yngre klerk ss nu og da i Absalons flge. Bde faderen og farfaderen havde tilhrt kongens hird, og sknt sledes af god krigerfamilie erklrede han at ville kmpe for sin konge med ndens magt, ikke med svrdets. Men er vor viden om Saxo Runemester, som Grundtvig kaldte ham, sledes beskeden, s kan man dog lse noget ud af hans vrk: Han har vret hjt uddannet, dybt fortrolig med antikkens litteratur, og i besiddelse af en sproglig kunnen, der siden hensatte Erasmus af Rotterdam i uforstilt beundring. Stangerup digter sig ind i middelalderens verden gennem Saxo i kort nsten snapshot-agtig form, for vi skal videre. Til Christiern Pedersen, der i 1500-tallets Paris besrgede Saxos ry ved at udgive hans manuskript i bogform. S springer vi til Grundtvig, der i 1800-tallets begyndelse oversatte Saxo, men fr lige strejfet Anders Srensen Vedels indsats for s igen at springe 100 r. Nu er det svenskeren Curt Weibull, der holder for. Og vi ender denne hastige gennemgang med Karsten Friis Jensens tekstkritiske arbejde fra slutningen af 1900-tallet. Det lykkes Helle Stangerup p begrnset plads at give en spndende redegrelse for Danmarkskrnikens historie. Vi fr korte rids af forskningens skiftende positioner. Har vi Saxos tekst? Eller manipulerede Christiern Pedersen med den? Konklusionen er p baggrund af Friis Jensen en rehabilitering af Saxo.
S vidt, s godt, kunne man sige. Men hvorfor er forskningsoversigten ikke frt up-to-date? Jeg kunne godt savne f.eks. Inge Skovgaard Petersens disputats Da Tidernes Herre var nr fra 1987, som kunne afbalancere Stangerups bemrkning om Saxo, at han er uden nogen interesse for det teologiske. Det var han ikke, som ogs Sigurd Kvrndrup har vist det i sin bog fra 1999 Tolv principper hos Saxo. Men det forhindrer ikke anmelderen i at glde sig over det, Stangerup rent faktisk prsterer: en levende fortlling om Saxo og hans virkningshistorie.
Og s til selve Saxos tekst. Rent guf. De gode historier om Amled, om Rolf Krake, Regner Lodbrog, Gorm den Gamle, Harald Bltand og mange andre. Udvalgt med omhu og kommenteret, s Saxos fortlling sttes i forhold til anden historieskrivning om de samme personer. Ogs her ligger der grundige studier til grund. Vi fr meget at vide, og Stangerup er velgrende fri for at gre sig klog p Saxos bekostning, hvad man jo ikke kan sige om alle Saxo-forskere. Og Stangerup gr flere gange opmrksom p, hvorledes det er lykkedes Saxo at sende en god historie i armene p verdenslitteraturen.
Stangerup har ejendommeligt nok valgt ikke at bruge sin egen tekst fra 1999. Christina Obel har under hendes redaktion genskrevet Jrgen Olriks oversttelse fra 1908-12, mens lyrikken er gengivet af Stangerup selv i prosa. Teksten er letlselig, en behagelig og rolig prosa. Den er lige til at bruge. Hvis der bliver udarbejdet en dansk litterr kanon, er denne Saxo-udgave lige sagen. I Stangerups udvalg farer lseren ikke vild men bliver frt fra hjdepunkt til hjdepunkt. Men - nu kan jeg igen ikke tilbageholde en enkelt kritisk bemrkning: Hvorfor har hun ikke anvendt den hidtil bedste af alle oversttelser, nemlig Peter Zeebergs fra 2000, udgivet af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Zeebergs oversttelse er den, der kommer tttest p Saxos fornemme latin - ogs i gengivelsen af hans fremragende vers? Zeeberg er end ikke nvnt i litteraturlisten.
Helle Stangerup: Saxo. Hans vrk. Hans verden. 238 sider. Forlaget Hst & Sn. Kr. 349.
