Scenen rykker til sofaen

Hjemmeside tilbyder teater-forestillinger til hjemmebiografen

"Teatersitet er allerede i forhandling med en række af Europas førende teaterhuse og forventer at blive Europas største internetbaserede TheaterOnDemand-portal for scenekunst inden for tre år,", som det hedder i pressemeddelelsen.
"Teatersitet er allerede i forhandling med en række af Europas førende teaterhuse og forventer at blive Europas største internetbaserede TheaterOnDemand-portal for scenekunst inden for tre år,", som det hedder i pressemeddelelsen.

Hvis man ikke selv har mulighed for at rejse rundt i landet for at se god scenekunst, kan man benytte en anden løsning, der kaldes TheaterOnDemand.

Konceptet fungerer på samme måde som VideoOnDemand, men i stedet for film kan man gennem hjemme-siden seetre.com købe sig adgang til en række teaterforestillinger, som er optaget med seks-otte HD-kameraer.

LÆS OGSÅ: Gode bud på indholdsrigt teater for børn og unge

Jesper Bo Rasmussen, direktør og grundlægger af teatersitet, forklarer selv i en pressemeddelelse, at tjenesten er blandt de første af sin art i verden:

Det, vi forsøger at gøre, er at øge tilgængeligheden til scenekunsten, siger Jesper Bo Rasmussen, der sammenligner tjenesten med visning af fodboldkampe i fjernsynet:

Dengang superligaen gik over til at vise livekampe på tv, frygtede man, at det blev døden for billetsalget til kampene. Det modsatte skete. Publikumsinteressen boomede. Og vi tror, at det samme vil ske for scenekunsten. Det her er en unik mulighed for at få dansk og internationalt teater helt hjem i stuerne, siger Jesper Bo Rasmussen.

Han erkender selv, at formen ikke kan erstatte den levende scenekunst, men derimod tjene som en supplerende teateroplevelse og som værktøj for uddannelse, forskning og nyproduktion. For ud over teaterproduktioner tilbyder hjemmesiden også baggrundsmateriale om kunstnerisk sceneproduktion og portrætter af teaterprofiler, der gør en forskel for scenekunsten bredt set.

Seetre.com lægger ud med at tilbyde danske teaterproduktioner som Fobiskolen af Mammutteatret, Don Juan og Tvillingerne af Grønnegårds Teatret, Middag for 1 af Teater Grob, Zirkus Nemo, The Bollywood Trip af Republique og Kvinde kend din krop af Mungo Park.

Med tiden er ambitionerne dog større. For teatersitet er allerede i forhandling med en række af Europas førende teaterhuse og forventer at blive Europas største internetbaserede TheaterOnDemand-portal for scenekunst inden for tre år,, som det hedder i pressemeddelelsen.

Firmaets mål er at tilbyde brugerne 50 danske og internationale scenekunstproduktioner om året sammen med en række bag scenen-produk­tioner, interview, portrætter, dokumentarer med mere.

Prisen for adgang til en enkelt teaterforestilling på seetre.com er foreløbig sat til 65 kroner for 48 timers adgang, mens man også kan tegne abonnement til hele sitet for en måned eller et år ad gangen.