Man skal ikke have haft Valdemar Lønsteds nye Schubert-biografi ret længe mellem hænderne, før det slår en, at det må have været forfatterens ambition at skrive den ultimative bog om den geniale østrigske komponist, der døde i 1828, blot 31 år gammel. På alle parametre er der tale om et forbløffende produkt, som også forlaget har stor ære af.
Omfanget er i første omgang det mest iøjnefaldende. Bogen er på 544 fyldige sider, og selvom der er godt med luft mellem de enkelt afsnit, er dette primært et udtryk for, at man har villet gøre bogen så æstetisk tiltalende som overhovedet muligt. Vi er i den absolutte luksusklasse.
I den forbindelse spiller de talrige illustrationer af Schubert og hele hans æra også en væsentlig rolle. Mange af dem er i farver, og en hel del dobbeltsidede. De glæder ikke blot øjet og kildrer nysgerrigheden, men sætter Schubert ind i en større sammenhæng. De fyldige kilder og registre er forbilledlige. Især er det nyttigt, at et enkelt opslag i personregisteret ikke blot giver læseren sidetal for omtale af vedkommende, men også en hurtig præsentation, således: Kraft, Antonin (1752-1820), tjekkisk cellist og komponist.
Bogen er inddelt i fire overordnede kapitler med masser af sidespring og forgreninger: I: Schuberts verden, med en grundig indføring i historiske fænomener som Wienerkongressen, Metternich og Biedermaier. II: Schubert set af Griebler med 12 exceptionelle tegninger af den østrigske kunstner Martha Griebler, hvoraf den sidste Buttet som en amorin pryder bogens forside. III: Schubert i udvalg med en fyldig, men ikke systematisk, endsige udtømmende af en række centrale Schubert-værker. Samt IV: Schubert i eftertidens spejl med et afsnit inddelt i to næsten lige lange dele: De romantiske generationer samt Moderne tider.
Endelig er det ikke uvæsentligt, at der også hører en cd med. De mere end 75 minutters spilletid giver lytteren udvalgte Schubert-lieder med Dietrich Fischer-Dieskau samt fire større bidder: en sats fra strygekvartetten i d-mol, D 810 med Emerson Kvartetten, tredjesatsen fra fantasien i C-dur, D 934 med Kremer og Afanassiev, andanten fra den store C-dur-symfoni med Chamber Orchestra of Europe, dirigeret af Claudio Abbado og endelig andantinoen fra klaversonaten i A-dur, D 959 med Wilhelm Kempff.
Lønsted, der i 2006 udgav en meget rost Mahler-biografi, er hele vejen igennem en kyndig og inspireret guide i det Schubertske univers, og navnlig på to punkter udmærker hans biografi sig fra ældre forsøg i genren:
Han giver et uhyre indfølt og detaljeret billede af hele vennekredsen omkring komponisten, så man virkelig føler, at man kommer til at lære mange af disse sære, men spændende eksistenser at kende. Og han giver Schubert en hovedrengøring, forstået på den måde, at han meget overbevisende fjerner det tykke lag af romantisering og wienervalselalleri, der gennem generationer har afsat et tykt lag sminke på Schubert tænk bare på operetten Jomfruburet. Man har i den forbindelse ofte talt om feminiseringen af Schubert.
I stedet får vi Schubert skildret med saft og kraft, et mange steder uhyggeligt glimt ind i det splittede, næsten skizofrene geni. Lønsted sammenstiller meget tankevækkende to citater, der belyser dette. Det første er fra Goethes Faust, nemlig scenen uden for byporten, hvor Faust betror sig til studenten Wagner: To sjæle bor, ak, i mit bryst. Den ene søger at skille sig fra den anden. Den ene klamrer sig i fordærvet kærlighedslyst til verden med alle sine organer. Den anden hæver sig med magt fra støvet til høje forfædres himmelstrøg.
Det andet citat stammer fra et vidne ved navn Josef Kenner. Han havde lært Schubert at kende i sin ungdom og huskede på mere end 30 års afstand: Hans kraftige krop bukkede under for splittelsen i hans sjæle, om jeg så må sige, hvor den ene stræbte mod himlen, og den anden badede i slam ...
Det er malende udtrykt. Måske er hemmeligheden bag Schuberts uforlignelige melodier, at han længtes tilbage mod den himmel, han var faldet ned fra og som han, om man vil tillade mig denne rovdrift på billedet, alt for tidligt vendte tilbage til.