Flygtninge dukker dagligt op i medierne. Som tal i statistikker. Som ændringer i gadebilledet. Som turbaner, terror og tørklæder. Som burkaer og farefulde fremmede. Som problemer. Og som emner i læserbreve og politiske diskussioner. Men mere sjældent som mennesker med ansigter og selvstændige historier.
Det gjorde den bornholmske kunstfotograf og maler Martin Thaulow både så nysgerrig og så forarget, at han i 2014 besluttede sig til at lave en dokumentarfilm, som skulle sætte ansigt på nogle af de flygtninge, som alle talte om, men ingen kendte.
”Jeg så, hvordan mange ændrede deres egne moralske grænser i frygt for, at flygtninge skulle gå over vores landegrænser. Og de mennesker, der havde sat livet på spil for at flygte, blev mest af alt omtalt som problemer, så jeg fik simpelthen lyst til at vise, at flygtninge også er mennesker,” fortæller han.
Martin Thaulow er uddannet tegner og kunstmaler, inden han fik en efteruddannelse på filmskolen. Det kan man se på hans portrætfotografier af flygtninge, der viderefører den billedforståelse, som han lærte i det gamle håndværk som portrætkunstmaler.
”Jeg føler, jeg maler med kameraet. Det handler også om lys, skygge og komposition. Og sådan har jeg altid forsøgt at huske mine rødder i det gamle håndværk, når jeg har taget billeder. For når jeg tager et portrætfoto, er målet, at man skal kunne mærke det menneske. Og det er hele formålet med mit projekt her. Jeg vil sætte ansigt på flygtninge, og jeg have folk til at se flygtninge i øjnene,” forklarer han.
Martin Thaulow har allerede taget omkring 15.000 billeder af over 700 forskellige flygtninge fra en stribe forskellige lande. Arbejdet skal ud over hjemmesiden refugee.today, der både er fyldt med flygtningeportrætter og flygtningefortællinger, også blive til en engelsksproget bog, der kommer til at bestå af 365 af Martin Thaulows flygtningeportrætter fra Danmark, Tyrkiet, Tyskland, Finland, Jordan og Egypten.
Teksten fortsætter under billedet
Men han har også allerede udstillet sine flygtningefotografier på flere udstillingssteder. Og i denne uge optrådte han både på kunstmuseet ARoS i Aarhus og Borups Højskole med en del af billedmaterialet, hvor han live-klippede en film til livemusik, ligesom han har planer om at optræde flere steder i fremtiden.
Men det hele startede i Svaneke på Østbornholm, som skulle lægge klippegrund til et midlertidigt flygtningecenter i 2014. Beslutningen var blevet taget ret hurtigt af kommunen, som informerede borgerne om de nye ”gæster” i byen på et borgermøde, ugen før flygtningene flyttede ind. Martin Thaulow har selv et firma i Nexø, der har specialiseret sig i visuelle fortællinger – til både kunst og kommercielt brug. Og han satte straks sig selv og sine fem ansatte på sagen, da han hørte, at turistbyen Svaneke nu også skulle gæste flygtninge i så stort et omfang, at hver 10. indbygger ville blive flygtning.
”Jeg havde hørt, at der ville komme en stor gruppe syriske flygtninge til Svaneke, og jeg tænkte, at det kunne være smukt at dokumentere mødet mellem lokale bornholmere og de nye gæster i turistmagneten Svaneke. For det kunne være interessant at lave en fortælling om verden, der kommer udefra og dumper lige ned i lille Svaneke,” siger Martin Thaulow.
Teksten fortsætter under billedet
Ugen efter borgermødet kom der 120 flygtninge, men det viste sig, at størstedelen overhovedet ikke var syrere, men eritreere, tjetjenere og afghanere.
”Det viste sig også hurtigt, at lokalbefolkningen selv ikke gjorde så meget for at møde byens nye gæster, så vi gik og ventede på en historie, der ikke udspillede sig. I stedet blev det os selv, der fik forhold til mange af flygtningene. Jeg begyndte at tage billeder af flygtningene som en gestus og printe billeder ud til dem. Og mine børn, som gik i skole ved siden af asylcentret, begyndte at spille fodbold med nogle af flygtningedrengene.”
De første, der åbnede døren for Martin Thaulows dokumentarprojekt, var eritreere. Kort efter begyndte Eritrea-sagen at rulle, da en rapport fra Udlændingestyrelsen blev voldsomt kritiseret, fordi den muligvis kunne sende eritreere hjem til tortur.
Det gav Martin Thaulow yderligere blod på tanden, og dokumentarprojektet udviklede sig nu i aktivistisk retning, mens han stavede sig gennem en stribe flygtningerapporter for at hjælpe en udvist pige.
”Pludselig handlede historien ikke om strikkeklubber i Svaneke til fordel for flygtninge, men om mennesker, der var blevet tortureret og forfulgt. Jeg filmede fortsat flygtningene i Svaneke i halvandet år, men en del af dem, jeg havde fulgt, blev sendt videre rundt i systemet og Danmark som pakker, og jeg havde ikke mulighed for at følge dem, når jeg stadig havde virksomheden ved siden af. Til gengæld begyndte jeg at rejse ud for at møde flygtninge andre steder. Og sådan voksede projektet alligevel fra en bornholmsk dokumentar til et internationalt kunstprojekt, efter vi købte domænet ’refugee.today’, ” forklarer han.
”Det er endt som et krydsfelt mellem kunst og dokumentarisme. For vi interviewer også dem, vi fotograferer, og optager deres historier på film eller lyd. Det kan lyde lidt romantisk, men jeg føler, at jeg kan være en stemme for folk, der ellers aldrig ville få deres historier ud. Og i dag har jeg også en tidligere flygtning i praktik. For flygtninge er ikke kun problemer, men også en kæmpe ressource. Og jeg bliver glad, når jeg kører rundt på Bornholm og ser, hvordan bybilledet for eksempel er forandret i Rønne. For 10 år siden mødte man næsten ingen flygtninge. Nu er her mange.”
