Prøv avisen

Se her, børn!

Tavlerne er ophængt side om side i ægte salonstil, hvorfor hvert rum fremstår som et tætpakket billedbombardement eller en skør professors forsøg på at samle al viden. -- Foto: Foto fra udstillingen.

Fremragende udstilling i København om de anskuelsestavler, der fra 1800-tallet og frem fyldte de danske skolestuer

"Erkendelsens begyndelse må til enhver tid tage sit udgangspunkt i sanserne. Hvis man derfor vil bibringe den lærende et sandt og tilforladeligt kendskab til tingene, må der frem for alt sørges for, at alt bliver lært gennem autopsi dvs. selvsyn og sanselig anskuelse."

Sådan skrev den bøhmiske teolog og pædagog Johannes Amos Comenius i sit store bogværk "Orbis Sensualium Pictus" – "Billeder fra den synlige verden", der udkom i 1658. Bogen, der bestod af billeder med forklarende tekst, var tænkt som en lærebog, der ud fra et erfaringspædagogisk princip, en anskuelseslære, skulle lære eleven om verdens indretning.

Bogen er en forløber for de anskuelsestavler, som siden midten af 1800-tallet og frem har fyldt de danske klasseværelser. Netop nu kan man i Den Frie Udstillingsbygning i København se omkring 500 af disse anskuelsestavler, ophængt af de tre billedkunstnere Kristina Ask, Elsebeth Jørgensen og Jørgen Michaelsen i samarbejde med Danmarks Pædagogiske Bibliotek, hvor tavlerne til daglig opbevares efter lukningen af Dansk Skolemuseum.

Resultat er mildt sagt overvældende. Tavlerne er ophængt side om side i ægte salonstil, hvorfor hvert rum fremstår som et tætpakket billedbombardement eller en skør professors forsøg på at samle al viden. Her er scener fra Kristi liv, her er alle mulige slags planter og dyr fra amøber til aber. Der er de vilde, de tamme, de flyvende, de krybende og kravlende og de overskårne af slagsen. Dem, hvis indvolde byder sig til for betragterens blik, så også han eller hun kan erfare, hvordan vinbjergsneglen ser ud inde under sit hus.

Her er så meget at lære og se, og man forbavses over, at al denne viden, nyttig eller ej, engang har været del af det, som blev betragtet som almen viden.

En del af anskuelsestavlerne på udstillingen viser scener fra fjerne himmelstrøg og fremmede kulturer. Her udvises stor fantasi i skildringen af de vildes levevis, ligesom også skildringen af stenalderfolkenes dagligdag er udtryk for en veludviklet forestillingsevne. "Isen bryder: Forårsstemning ved bopladsen hos de første jægere, der indvandrede til de områder, der blev til Danmark", lyder teksten, der ledsager den tegnede idyl, hvor far, mor og børn leger kernefamilie før vor tidsregning.

Men det er netop tavlens styrke: Den kan vise, hvad man ellers ikke vil kunne se. For i modsætning til fotografiet kan man i det tegnede billede konstruere lige netop den verden, man har brug for. Lige netop det øjeblik, hvor fem sjældne fuglearter indfinder sig i samme træ, eller hvor alle savannens dyr kommer ned til vandingshullet samtidig og i selskab med en gruppe "vilde" samt deres hvidklædte koloniherrer. Hermed også sagt, at anskuelsestavlerne, hvor uskyldige og naive de end må tage sig ud, har været et effektivt ideologisk redskab, ikke blot til indpodning af magtforhold, men også til forestillinger om national identitet, den rette moral og det gode liv.

Indsat i en kunstkontekst som Den Frie fremstår tavlerne dog først og fremmest som æstetiske objekter, der med deres falmede skønhed og mærkværdige motivverden vidner om en længst forsvunden tid, hvor verden i princippet kunne overskues og sættes i system. Ophængningen rummer dog også små brud på den antydede orden, hvilket på subtil vis vækker til overvejelse over, hvordan man kan systematisere verden – og hvordan man kunne gøre det anderledes, ikke mindst.

Man kan savne en større indblanding fra kunstnernes side. Et større brud på anskuelsestavlens ordnede verden. Ikke desto mindre er "Autopsi" en fremragende, underfundig og dybt mærkværdig udstilling, der kan sætte tankerne i gang. I virkeligheden bør man dog tale. For ligesom anskuelsestavlen oprindeligt baserede sig ikke blot på synet, men også på samtalen som pædagogisk princip – eleven skulle lære af tavlerne via samtalen med læreren – ligeledes kræver udstillingen, at den besøgende selv taler med. I sig selv er tavlerne stumme. Nok smukke, morsomme og sært makabre, men stumme. Man kan derfor kun håbe, at udstillingen bliver flittigt besøgt af vore dages skoleklasser, så også de kan se, hvad de ikke ved, og undre sig derved.

Autopsi. Mere end 500 anskuelsestavler. Den Frie UdstillingsKan ses indtil den 9. september. I forbindelse med udstillingen er udkommet et katalog med tekster af Lars Qvortrup, Jørgen Michaelsen, Nina Christensen, Anna Klarskov Skyggebjerg samt Inger Sørensen.

kultur@kristeligt-dagblad.dk

Anskuelsestavler har været benyttet til at give skolebørn megen nyttig viden. Det være sig om planteriget, dyreriget, musikkens verden, Kristi liv, livet i jægerstenalderen og alt muligt andet. -- Foto fra udstillingen.