Prøv avisen

Seertallet synker i ”Herrens Veje”

Dramaserien "Herrens Veje" rammer en smal målgruppe, og den behandler svært stof. Det får seertallene til at dale Foto: Tine Harden/DR

Et faldende antal danskere følger med i DR’s dramaserie ”Herrens Veje”, og sammenlignet med tidligere dramaserier fra DR er seertallet lavt. Det skyldes, at mange har fordomme om indholdet, og at seervanerne har ændret sig

Da DR’s dramaserie ”Herrens Veje” havde premiere den 24. september, så 928.000 seere med. I søndags var seertallet nede på 779.000 – overgået af DR-programmerne ”Kender du typen”, ”Alle mod 1” og DR’s historieserie ”Historien om Danmark”. Fortællingen om præsteslægten taber således terræn i antallet af seere.

Det faldende seertal skyldes dels, at dramaserien rammer en smal målgruppe, og dels, at den behandler et svært stof. Det mener Piv Bernth, som har været dramachef for DR siden 2012 og nu er tilknyttet som ekstern producer på ”Herrens Veje.”

”Vi har at gøre med et emne, som mange på forhånd har fordomme omkring og derfor ikke er interesseret i at bruge tid på. Desuden stiller den store spørgsmål om livet, som nogle kan blive forskrækkede over at skulle tage stilling til. Men samtidig synes jeg, at den rejser nogle vigtige temaer om tro, som danskerne ville have godt af at diskutere. Derfor så vi gerne dobbelt så mange seere, som der er lige nu,” siger hun.

Piv Bernth sammenligner DR’s ønske om flere seere til ”Herrens Veje” med mange af landets præsters ønske om, at flere ville dukke op i kirken. Begge steder er der fordomme om indholdet, og det holder mange væk, mener hun.

Ifølge religionssociolog Astrid Krabbe Trolle viser undersøgelser, at danskere generelt har meget lidt kendskab til, og engagement i, folkekirken – selvom mange er medlem. Derfor kræver det i udgangspunktet en ekstra indsats for den kulturkristne dansker at følge med i ”Herrens Veje”, og det kan forklare det lave seertal, mener hun.

”’Herrens Veje’ konkretiserer kirken og opstiller nogle teologiske problemstillinger, som ikke er vedkommende for den almindelige kulturkristne dansker. Vi vil helst blive i vores faste forestilling om, at kirken skal rammesætte vores dåb, konfirmation, bryllup og begravelse,” siger hun og fortsætter:

”Derfor kan hovedpersonen, præsten Johannes Krogh, for mange være svær at identificere sig med, fordi kun få deler hans kamp for, at kirken skal hvile på et bestemt teologisk grundlag.”

Det lave seertal på ”Herrens Veje” skyldes dog ikke blot manglende interesse for dramaseriens trosmæssige indhold. Det udtrykker en generel udvikling af danskernes tv-vaner, siger Piv Bernth:

”Seerne sidder ikke længere klar søndag aften klokken 20, som de gjorde for bare fem år siden. Vores seervaner er blevet mere flydende, så nu streamer vi et afsnit, når vi har tid. Konteksten er en anden, end den var før i tiden, og det ser vi helt konkret i et lavere seertal efter et søndags-afsnit, end vi tidligere har set.”

Ved tidligere dramaserier fra DR har mere end en million danskere siddet klinet til skærmen søndag aften. For eksempel havde ”Rejseholdet” i 2004 et afsluttende seertal på knap 2,2 millioner, ”Krøniken” fra 2006 havde i sidste afsnit knap 2,7 millioner seere, og i dramaserien ”Borgen” fra 2011 var seerskaren i sidste afsnit godt og vel 1,6 millioner. En undersøgelse foretaget af DR bekræfter, at streaming er blevet et udbredt alternativ til traditionelt tv. Og konkurrenter som Netflix og HBO, hvor film- og tv-serier kan onlinestreames, vinder også terræn.

Dog tror Piv Bernth ikke, at DR Drama er en synkende skude.

”For os er det underordnet, hvordan og hvornår seerne følger med i vores programmer og serier. Det afgørende for vores overlevelse er, at vi kan lave noget, der er anderledes end vores konkurrenter. På den måde tror jeg, at vi kan bevare seernes opmærksomhed,” siger hun.