Seks stjerner: Jens Wornings nye bog bør læses af alle med interesse for vores fælles fremtid

Udlandskommentator Jens Worning har fulgt Rusland tæt siden 1988. Gennem 12 kapitler i sin yderst vellykkede bog forsøger han at få læseren til at forstå det russiske storangreb på Ukraine set i perspektiv af den nye verdensorden

Seks stjerner: Jens Wornings nye bog bør læses af alle med interesse for vores fælles fremtid
Foto: Mikkel Møller Jørgensen.

Den tidligere danske generalkonsul i Sankt Petersborg og nuværende udlandskommentator ved nærværende avis Jens Worning har op til årsdagen for den russiske invasion af Ukraine, den 24. februar, forfattet en bog – eller mere præcist et essay, som det fremgår af omslaget.

Et essay er ifølge det danske Wikipedia kendetegnet blandt andet ved at have ”et personligt udgangspunkt i en aktuel problematik” og ved, at ”essayisten gerne vil dele tanker – og ikke først og fremmest oplyse eller overbevise”. Hertil kan føjes, at formen oftest inkluderer beretning om personlige oplevelser, samt at essayets intention er at få læseren til selv at reflektere over emnet.

Denne artikel er en del af denne serie:
Krigen i Ukraine

Wornings bog lever til fulde op til de nævnte træk ved et essay. Bogens format er ikke omfattende, der er 12 korte kapitler fordelt på cirka 150 sider. Og selvom emnet er seriøst, og intentionen er intet mindre end at få læseren til at forstå, at det russiske storangreb på Ukraine indvarsler en ny verdensorden, er bogen helt uden de ellers for den slags fremstillinger karakteristiske henvisninger, fodnoter eller en omfangsrig litteraturliste.

Som genren foreskriver indeholder essayet en del af Wornings personlige oplevelser i mødet med Rusland, som forfatteren indledte i 1988. Et årstal, som alle med kendskab til Sovjetunionens opløsning og etableringen af 15 nye stater på unionens ruin ved var skelsættende.

Worning oplevede som statskundskabsstuderende et Rusland i voldsom forandring midt under Mikhail Gorbatjovs reformer og den kolossale optimisme, som blev afløst af 1990’ernes økonomiske og politiske kaos under præsident Jeltsin. Videre gennem 2000'erne, hvor landets nye præsident, Vladimir Putin, begunstiget af økonomisk fremgang gav den russiske befolkning stabilitet til gengæld for i stigende grad begrænset politisk frihed. Den i den russiske ledelse tydelige skepsis over for Vesten i form af institutionerne Nato og EU leder frem til konfrontationerne vedrørende Ukraine under Orangerevolutionen 2004-2005, Georgien i 2008 – og igen i Ukraine i 2014-15 inden det endelige oprør mod og opgør med, hvad der opfattes som en vestlig dikteret og urimelig verdensorden, iværksættes den 24. februar 2022.

Langt omkring i tid og rum

Man kunne tro, at Worning i sit essay primært beretter om Rusland, og hvad der har ledt op til invasionen den 24. februar sidste år. Men det er ingenlunde tilfældet. Worning kommer meget langt omkring i sine tanker om geopolitikkens udvikling, både i tid og rum. Udsynet er vidt. Centralt står dog en række pointer.

Hvad Rusland angår, er en af Wornings betragtninger, at vi må forholde os til et autoritært styre, der siden Putin kom til, gradvis og nu fuldt og helt er overtaget af ”Tjenesten”. En betegnelse, som bruges om det tidligere KGB, nu FSB med mere. Og at Putin, med sin KGB-baggrund og sårene på sjælen fra Sovjets sammenbrud oplevet i østtyske Dresden, ikke, som man ofte antager, først og fremmest har en social kontrakt med den russiske befolkning om stabilitet, men at hans primære appel er krig. På side 110 hedder det ligefrem, at ”Putin ER krig”. Først Tjetjenien i 1999, så Georgien, siden Ukraine 2014-15, Syrien og nu igen Ukraine 2022.

Worning inddrager en del historiske betragtninger. Herunder betegner han 1800-tallet som ”det britiske århundrede”, 1900-tallet som ”USA's århundrede”, mens det århundrede, vi nu har taget godt og vel hul på, er ”Asiens århundrede”. Worning efterlader ikke meget tvivl om, at det globale tyngdepunkt er på vej væk fra vest mod øst, væk fra USA og EU mod de store, asiatiske befolkninger og økonomier i Kina og Indien. Og det må vi forholde os til som noget af det vigtigste. Også at Rusland er udfordret i at finde sin plads i den nye verdensorden. Ruslands økonomi, inklusive det befolkningsmæssige perspektiv, tilsiger i bedste fald en sekundær rolle i forhold til det ikke længere så ”nye Asien”.

Europas genfødsel

I flere omgange kommer Worning ind på nedrustningens betydning for den gradvise afspænding under den kolde krig. Worning peger på, at den først for alvor tog fart ved den kolde krigs afslutning i 1989-1990. Det er sandt, at de vigtige aftaler om afskaffelse af nukleare kort- og mellemdistanceraketter (INF) og om begrænsning af konventionelle våben (CFE) blev indgået her. Her kunne den første aftale om interkontinentale nukleare våben SALT-1, der blev indgået i 1972 som udløber af Cubakrisen, godt være nævnt også. Den var tæt koblet sammen med en aftale om begrænsning af missilforsvar (ABM), og USA's unilaterale udtræden af ABM-aftalen i 2002 var på mange måder et vendepunkt i relationen mellem Vesten og Rusland.

En af de væsentligste tanker, som Worning i flere sammenhænge gør læseren opmærksom på, er klimakrisen og den globale klimapolitik. Wornings opfattelse er, at klimaforandringerne, som er en trussel for hele verdens befolkning, kun kan håndteres ved en effektiv, international klimapolitik. Intet land kan her udrette meget alene. Og klimapolitikken er ifølge Worning det store offer i den tid, vi allerede befinder os i. De geopolitiske forskydninger og deraf følgende ressourceopslugende konflikter og krige forhindrer os i tilstrækkelig effektivt at dæmme op for de allerede mærkbare følger af klimaets udsving og forandringer.

I afslutningskapitlet opremser Worning, hvad Europa må regne med i det 21. århundrede. Han nævner blandt andet, at USA er på vej væk fra Europa, at det er uvist, hvordan Rusland ender sit imperium, og at vi ikke ved, om Ukraine bliver et land, man kan leve i. Worning tilføjer, at vi må indstille os på de store omkostninger med klimaomstillingen, og at løsningen af opgaven med at genopbygge Ukraine kan blive Europas genfødsel efter 1989. Derfor er vores engagement i krigen i Ukraine af yderste vigtighed.

Essayet er, som et essay skal være. Velskrevet, veldisponeret og appellerende uden at være overdrevent påtrængende i forhold til at præge læseren. Teksten skal inspirere til videre refleksion, og det formål er på fineste måde opnået. Kan kraftigt anbefales for alle med interesse for verdens gang og vores fælles fremtid.

Jens Worning: Ukraine 24.02: Den nye verdensorden. 156 sider. 199,95 kroner. Klim. 

Gæsteanmelder Claus Mathiesen er studielektor ved institut for sprog og kultur ved Forsvarsakademiet.